Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landmandsforsamling - Landmark, Even Anthon Thomas - Landmark, Johan Daniel - Landmark, Johan Theodor - Landmarskalk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Landhusholdningsselskabets Bestyrelse. Det
har stedse været et Hovedprincip ved L., at de
skulde afholdes paa vekslende Steder i Landet,
for at efterhaanden Menigmand i de forskellige
Landsdele kunde faa Lejlighed til at drage
Nytte af dem; og der er heller ingen Tvivl om,
at de har stiftet saare megen Nytte rundt omkr.
i Landet, i de Egne, hvor de har været
afholdte. Ligeledes har de mange livlige og
sagkyndige Forhandlinger om saare mange vigtige
Spørgsmaal utvivlsomt bidraget betydelig til
adskillige nyttige Foranstaltningers Fremme;
saaledes f. Eks. erkender Prof. Prosch fra
Landbohøjskolen 1861, at denne skylder L. sin
Oprettelse. Der foreligger udførlige trykte
Beretninger om alle hidtil afholdte 18 L., hvori findes
Referater af alle Forhandlinger og Foredrag,
Oplysninger om de udstillede Dyr og Genstande,
derunder alt hvad der er blevet præmieret,
Regnskaber over Indtægter og Udgifter,
specificeret Medlemsfortegnelse, de forberedende
Forhandlinger og Foretagender m. m.
L. i Odense 1900 err som nævnt, den sidst
afholdte. Spørgsmaalet om at fortsætte med
Forsamlingerne har gentagne Gange været drøftet,
men man er hidtil veget tilbage herfor, dels af
Hensyn til det Omfang, en alm. L. nu
nødvendigvis maatte faa, og dels af Hensyn til de med
en saadan forbundne Udgifter. Mange betragter
ogsaa nu en L. som mindre nødvendig p. Gr. a.
de af de landøkonomiske Fællesforeninger
afholdte store Dyrskuer for de enkelte
Landsdele, de talrige Planteavls- og
Mejeriudstillinger m. v., med hvilke der er forbundet
Udflugter, Foredrag, Demonstrationer o. s. v.
(H. D. P.). H. H-l.
Landmark, Even Anthon Thomas,
norsk Fiskerikyndig, f. paa Tysse i Fjaler 3.
September 1842, blev cand. jur. 1864, var
nogle Aar ministeriel Embedsmand, men blev
1874 Inspektør for de offentlige
Foranstaltninger til Ferskvandsfiskeriernes Fremme, i
hvilken Stilling han virkede med fremragende
Dygtighed i over 45 Aar, indtil han 1919 tog sin
Afsked. Med offentligt Stipendium, har han
flere Gange foretaget Studierejser til
England, Nordamerika og Danmark. Under stadig
Befaring af Landet har han udrettet meget til
Ophjælp af Ferskvandsfiskeriet i Norge. Særlig
Dygtighed har L. vist ved Indretning af
Laksetrapper, og han har fl. Gange været kaldt til
Udlandet som sagkyndig paa dette Omraade.
Om sin Virksomhed og sine Planer har han
siden 1876 offentliggjort periodiske Beretninger,
talrige Avisartikler og en Del Afhandlinger, bl.
a. »Om Laxetrapper« (1884).
C. V. O.
Landmark, Johan Daniel, norsk
filosofisk Forf., f. i Beitstad 11. Juni 1876, Student
1900, sluderede en Tid Teologi, men kastede sig
saa over Studiet af Filosofi, spc.
Religionsfilosofi. Han udgav 1908 Skriftet
»Erkjendelsesteoretisk religionsfilosofi. En kritisk-empirisk
undersøgelse af den religiøse erkjendelse«; paa
Grundlag af dette kreeredes han 1909 til Dr.
phil. 1914 blev L. Universitetsstipendiat i
Filosofi, og 1916 ansattes han som Bestyrer af Det
kgl. norske Videnskabers Selskabs Bibliotek i
Trondhjem. Siden 1920 er han tillige Lærer i
Filosofiens Historie ved Norges tekniske
Højskole.
Wt. K.
Landmark, Johan Theodor, norsk
Agronom, ovenn. E. A. T.’s Broder, f. paa Tysse
i Fjaler 24. Oktbr 1836, d. i Kria 24. Maj 1916,
tog Afgangseksamen fra Landbrugsakademiet
Hohenheim i Württemberg, var 1862—68
Bestyrer ved Haslem Landbrugsskole i Østfold
og blev 1877 ansat som Docent ved Aas højere
Landbrugsskole. Da denne omdannedes til
Norges Landbrugshøjskole, blev L. 1898 Overlærer,
en Stilling han beklædte til 1907. Foruden at
være en flittig Forfatter og Foredragsholder
har han uden for sin Lærergerning nedlagt et
betydeligt Arbejde for en Rk. praktiske
Reformer paa forsk. Omraader. 1871 gav han
saaledes Stødet til Oprettelse af Kria Mejeribolag,
1884 var han Medstifter af den norske
Biavlsforening, som hvis Formand han stod i fl. Aar.
1896 stiftede han »Norsk Landmandsforbund«
(nu Norges Bondelag), og for hvis Udvikling og
Fremgang han senere nedlagde et energisk og
uegennyttigt Arbejde. Oprettede 1911 »Docent
L.’s Landbrugslegat« med en Kapital paa c.
10000 Kr til Fremme af videnskabelig
Forskning og Udbredelse af erfaringsmæssig
Kundskab paa Landbrugsdriftslærens og
Landbrugshistoriens Omraade; ogsaa
Landmandsforbundet skal nyde godt af Renterne.
(K. V. H.). Wt. K.
Landmarskalk [’land’mar∫alk ell. mar’∫alk],
Benævnelse for Ridderskabets og Adelens
Ordførere i Sverige paa Stænderrigsdagenes Tid, i
Finland indtil 1906. da Landdagens
Stænderinddeling ophørte. Som Førere for
Ridderskabet og Adelen i Sverige omtales allerede i
Stænderforordningen af 1597 tvende ved
Lodtrækning valgte Formænd, og i
Rigsdagsforordningen af 1617 nævnes en Ordfører for
Standen. Denne kaldes i Protokollen af 1625 L. Da
Stænderne ved Ridderhusforordningen af 1626
nærmere ordnedes, sattes i Spidsen for disse en
Ordfører med denne fra Tyskland laante Titel.
L., som valgtes af Kongen for hver Rigsdag,
havde. til Opgave at sammenkalde Stænderne,
forelægge Kongens Forslag, lede
Forhandlingerne og Afstemningerne og sørge for Lovenes
Affattelse samt deres Iværksættelse, naar
Kongen havde sanktioneret dem. L. forekom saavel
ved de alm. Rigsdage som ved Udvalgsmøder
og visse Provinssammenkomster, saasom ved
dem, der 1657 afholdtes fl. Steder.
Regeringsformen af 1719 tildelte selve Adelen Retten til
at vælge L. Dog skulde iflg.
Rigsdagsforordningen af 1723 og Ridderhusforordningen af 1762
kun den kunne vælges til L., der var indfødt
sv. Mand og opfødt i den rene evangeliske Lære
samt havde Sæde og Stemme paa Ridderhuset.
Ved Regeringsformen af 1722 generholdt
Kongen Retten til at vælge L., hvilken Ret ogsaa
forbeholdtes ham iflg. Regeringsformen af 1809
og Rigsdagsforordningen af 1810; derimod skulde
Stændernes fornemste Medlem være selvskreven
Stedfortræder for L. i dennes Forfald. L., der
ved Overtagelsen af sit Hverv aflagde
Landmarskalkeden, havde ligesom de øvrige
Repræsentanter Adgang til Udvalgene »dog uden
Stemme- ell. Deliberationsret«. Han skulde
tillige være Ordfører ved de for alle fire Stænder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
