Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - lancere - lancerede Tøjer - Lancerote - Lancet - Lancetbue - Lancetdannet - Lancetfisk ell. Trævlemunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lancere [laŋ’se’rə] (fr.), slynge, kaste, bringe
frem for Offentligheden, skubbe frem, hjælpe
frem; i Jægersproget spore et Vildt saa længe
med Hunden, indtil man driver det op. Jfr
Lanceur.
lancerede Tøjer [laŋ’se’rəðə-], se
brocherede Tøjer.
Lancerote [lanþæ’råtæ], se Lanzarote.
Lancet (fr. lancette), 1) kaldes i Kirurgien en
3 à 4 cm lang, spids-trekantet tyndbladet,
tveægget Kniv, hvis Skafts to Skaller (af Horn ell.
Skildpadde) kun ved Nitten er forbundne med
Bladet, saaledes at L.’s Blad og Skaftets to
Dele kunne stilles i alle Retninger til hinanden.
L. benyttedes i gl. Dage til Aareladning (s. d.),
kunde ogsaa anvendes til Aabning af smaa
overfladiske Materieansamlinger. Sammen med
den udbredte Anvendelse af Aareladning er L.
gaaet af Brug, og den er nu et hist. Instrument,
men i den Tid, da Aareladning var en vogue,
naaede L. en stor Popularitet, saa at
Lægegerningen paa en vis Maade symboliseredes i
L.: »Patientens Liv sad paa Spidsen af Lægens
L.« ell. »Lægen førte Hjælpen paa sin L.«, ell.
man betroede sig med mere Tillid til denne
end til hin L. (Symbol for Lægen). — 2) L.’s
Bet. har endnu sit Minde i Navnet paa et af
Verdens ældste, mest udbredte medicinske
Tidsskrifter, det eng. Ugeblad The Lancet, et Blad,
der udgaar i Tusinder af Eksemplarer og læses
af Titusinder af Mennesker.
(E. A. T.). V. Sch.
Lancetbue kaldes i den gotiske
Bygningskunst en meget smal og slank Spidsbue, hvor
Sideliniernes Centrum ligger uden for
Støttepunktet. L. har særlig fundet Anvendelse i eng.
Gotik.
(E. S.). C. B-r.
Lancetdannet (bot.) kaldes et Blad, der er
mere end 3 Gange saa langt som bredt, bredest
paa Midten og derfra jævnt tilspidset mod
begge Ender. Eksempler: fl. Pilearter,
Lancetbladet Vejbred, o. m. a.
A. M.
Lancetfisk ell. Trævlemunde
(Leptocardii) er Hvirveldyr med en i mange
Henseender primitiv Bygning. Legemet er
langstrakt, sammentrykt, tilspidset i begge Ender.
Langs Ryggens Midtlinie løber en af talrige
Bindevævsstraaler støttet Finnebræmme,
der fortsætter sig omkr. Halespidsen (hvor den
er udvidet til en Halefinne) og hen langs
Halens Underside. Lemmer mangler.
Skelettet dannes af en Rygstreng (chorda
dorsalis, notochorda), der i Form af en i begge
Ender tilspidset Stav strækker sig fra Snude-
til Halespids; en Hovedskal (Kranie) mangler,
hvorfor L. i Modsætning til alle højere
Hvirveldyr (Craniota) benævnes Acrania. Da
Chorda skyder sig frem i den Del af Legemet, der
ved Beliggenhed svarer til andre Hvirveldyrs
Hoved, har man ogsaa kaldt L. Cephalochorda.
Oven over Rygstrengen ligger en ligeledes
stavformet Rygmarv; fortil naar den ikke helt
til Enden af Chorda og viser kun svag
Antydning til en Hjerne. Paa Spidsen af Rygmarven
ligger en Pigmentplet, der har været tydet
som et Øje, hvilket det dog ikke synes at
være; en Række meget mindre Pigmentpletter
med Sanseceller ligger segmentvis ordnede i
Rygmarvens ventrale Del, og man har ved
Forsøg paavist, at de er følsomme over for
Lysstraaler. Umiddelbart over og bag ved den
forreste store Pigmentplet findes paa venstre
Side en lille Fordybning i Kropvæggen,
naaende fra Overfladen hen imod Rygmarvens
Forende; de Celler, der beklæder dens Vægge,
bærer lange, vibrerende Cilier. Denne Grube
tydes som et Lugteorgan. Hos Larven
staar Gruben ved en Pore i Forbindelse med
Rygmarvsrøret. Høreorganer mangler.
Legemets Længdemuskler er ligesom hos
Fiskene ved tynde, bindevævsagtige
Tværvægge (septa) delte i en Række korte Afsnit
(Myomerer); disse Tværvægge ses tydelig som
parallelle Linier (hos Amphioxus lanceolatus c.
60), hver ud for Chorda bøjet til en Vinkel,
hvis Spids viser fremefter. Muskeltraadene er
tværstribede. Huden er udstyret med
spredte, stiftbærende Sanseceller, men en Samling
Sanseorganer, der kunde sammenlignes med
Fiskenes Sidelinie, fattes. Under Chorda har
Tarmkanalen sit Leje. Indgangen hertil,
Mundaabningen, ligger fortil paa Undersiden
og omgives af en Kreds af fremstaaende,
bevægelige Tentakler ell. Cirrer (deraf Navnet
Cirrostomi), hvis Epithelceller dels er
cilieklædte, dels udstyrede med Sansehaar; omkr.
Munden ligger en Skeletring, der sender en
stavformig Forlængelse ud i hver Tentakel til
Slotte for denne. Tentaklerne kan bøjes ind
imod Munden, ja endog drages helt ind i
denne. Paa Grænsen mellem Mundhule og
Gælletarm findes et meget muskuløst,
tragtformet Organ (Velum), hvis fingerformede
Forlængelser vender de centripetalt
sammenstødende Spidser indad mod Svælget og er
udstyrede med Grupper af Sanseceller. Endelig
findes der i selve Mundhulen paa dennes
Vægge et System af fimreklædte Lister
(»Hjulorganet«), der bagtil, koncentrisk med Velum,
danner en Ring, hvorfra der udgaar fl.
fremadrettede Udløbere. Den hele kunstige
Mundbygning tjener til at lede en vedvarende Strøm
af Vand og Fødepartikler ind i Svælget, og
den rigelige Besætning med Sanseceller
beskytter Dyret mod skadelige Stoffer.
Mundhulen fører ind i en rummelig Svælgsæk
(Gælletarm), der indtager mere end den halve
Kroplængde. Svælgsækkens Vægge er paa
begge Sider gennembrudte af et stort Antal
lodrette Spalter (»Gællespalter«). Bagtil gaar
Svælgsækken over i en Mave, der er
forsynet med en fremefter og paa højre Side
liggende Udposning eller Leverblindsæk.
Tarmener kort og uden Bugtninger og
udmunder paa Undersiden med et Gat, ikke ret langt
fra Legemets Bagende. Hos det ganske unge
Dyr aabner Gællespalterne sig direkte paa
Overfladen, men snart vokser paa hver Side
en Fold af Kropvæggen hen over dem; ved
Foldernes Forening i Bugens Midtlinie opstaar
da en Svælgsækken omgivende
Peribranchialhule, der aabner sig udadtil med en
Pore et Stykke foran Gattet. Gællespalternes
Vægge er overtrukne med en cilieklædt Hud og
støttes indvendig af faste Stave. Det i
Svælgsækken indstrømmende Vand drives ad
Gællespalterne ind i Peribranchialhulen og gennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
