Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lancaster (eng. Jarle- og Hertugtitel) - Lancaster - Lancaster, James - Lancaster, Joseph - Lancaster-Sound - Lance, George - Lancea - Lancelot du Lac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
10 Aar efter faldt den sidste mandlige Ætling
af Huset L., Henrik VI’s Søn Edvard, i Slaget
ved Tewkesbury, og dets Rettigheder gik over
til Henrik (VII) Tudor, der paa Spindesiden
nedstammede fra Henrik IV’s Broder, John
Beaufort.
C. S. C.
Lancaster [’£äŋkästə], Albert Benoit
Marie, belg. Meteorolog og Bibliograf, f. i
Mons 24. Maj 1849, d. 4. Febr 1908 i Uccle.
1875 ansattes L. som Meteorolog ved
Observatoriet i Bryssel, og 1898 blev han Direktør
for den meteor. Afdeling af Observatoriet i
Uccle. Foruden meteor. Afh. i Fagpressen har
L. vundet sig et anset Navn ved den sammen
med Houzeau (s. d.) udarbejdede Bibliographie
générale de l’astronomie, I—II (Bryssel
1887—89 og 1882). Ved sin Død var L. Hovedredaktør
af Tidsskr. Ciel et Terre, som han var med at
grunde 1880.
J. Fr. S.
Lancaster [’£äŋkästə], James, Sir, eng.
Søfarer, gjorde 1591—94 to Rejser til Indien,
hvor han erhvervede sig store Rigdomme;
senere plyndrede han som Kaper paa Brasiliens
Kyster, særlig Pernambuco. 1601 førte han det
ostindiske Handelskompagnis første Flaade til
Indien og betragtedes derfor som
Grundlæggeren af det eng. Samkvem med dette Land. 1603
blev han udnævnt til Baronet, og 1620 døde
han. Det var paa hans Opfordring, at Hudson
blev udsendt for at søge en nordvestlig
Gennemfart til Indien (1610), og Baffin opkaldte
derfor det af ham 1616 fundne Stræde,
Lancaster-Sound, efter ham.
C. A.
Lancaster [’£äŋkästə], Joseph, eng.
Skolemand, Grundlægger af den Lancaster’ske
Undervisningsmaade, f. 25. Novbr 1778 i London,
d. 24. Novbr 1838 i New York. Opvokset i
et tarveligt Hjem modtog han tidlig stærke
religiøse Indtryk og tænkte i 14 Aars Alderen
paa at drage ud som Missionær. Efter en Rejse
til Jamaica maatte han, fuldstændig blottet,
som han var, for Pengemidler, opgive denne
Tanke og henvendte saa sin Opmærksomhed
paa sine fattige Bysbørn. Næppe 20 Aar gl
aabnede han i et af Londons fattigste
Kvarterer en Skole for de tarveligste Børn, og i
saa stor Mængde strømmede de til, at han
inden lang Tid var omgivet af 1000 Smaabørn,
af hvilke kun saare faa evnede at betale
Skolepenge. Under disse Forhold blev han, da han
ikke kunde holde Lærere, tvunget til selv at
lede det hele og maatte derfor foretage forsk.
Forandringer i Undervisningsmaaden og i
Haaudhævelsen af Skoletugten. Han inddelte
den store Skare Børn i mange mindre Klasser
og valgte bl. de ældre Børn en Hjælper
(Monitor) til hver. Denne Hjælper skulde saa vaage
over sin Trops Fremskridt saavel som over
Orden og Renlighed i Flokken (jfr Bell og
indbyrdes Undervisning). L.’s
Gerning vakte megen Opmærksomhed, og fra 1805
støttede Kong Georg III Sagen. Paa samme
Tid oprettede L. en Normalskole for
Uddannelse af Lærere og fandt hertil en virksom
Støtte hos det nydannede Selskab British and
foreign school-society, ved hvis Hjælp 30000
Børn blev underviste i 95 L.’ske Skoler i Tiden
1805—11. L. var imidlertid kommet i
betydelige Pengevanskeligheder og maatte derfor og
p. Gr. a. Mangel paa Evne til at omgaas
andre forlade den hele Virksomhed. Efter 1813
at have forsøgt paa egen Haand at lede en
Skole i Tooting udvandrede han 1816 til
Amerika, hvor han i Republikken Columbia vandt
Præsidenten Bolivar for sine Ideer. 1829
maatte han igen paa Vandring og drog nu til de
forenede Stater, hvorfra han 1833 gik til
Montreal i Kanada, stadig forsøgende paa at faa
Skoler oprettet. Sine sidste Dage tilbragte han
i New York. Hans Undervisningsmaade, saa
smukt begyndt og støttet af mange af
Englands udmærkede Mænd, naaede vid
Udbredelse i og uden for England, men hans
Halsstarrighed, Umedgørlighed og fuldstændige
Mangel paa Administrationstalent bevirkede,
at han ikke personlig fik Glæde af den
Medgang, hans Skoletanker havde. Nu er de
imidlertid fuldstændig forladte, og Spørgsmaalet
»indbyrdes Undervisning« har kun hist.
Interesse.
(Fr. Th.). H. A. S.
Lancaster-Sound [’£äŋkästə-sa^und], arktisk
Stræde N. f. Nordamerika, fører fra
Baffins-Bugten i Ø. mellem Cockburn Land og North
Devon til Barrow-Stræde og Melville-Sound i
V. Det ligger mellem 74—75° n. Br. og
80—90° v. L. L.-S. opdagedes 1616 af Baffin og
opkaldtes efter Sir James Lancaster. Det
besejledes første Gang 1819 af Parry.
G. Ht.
Lance [£a.ns], George, engelsk
Stillelivsmaler, f. 24. Marts 1802 i Little Easton (Essex),
d. 18. Juni 1864 i Sunnyside (ved Birkenhead),
Elev af Haydon, har vundet europ. Berømmelse
ved sine mange udmærket malede Blomster- og
Frugtstykker samt Dyrbilleder, som han
udstillede 1828—62, især i Brit. Institution og Roy.
Academy, ofte med lidt søgt humoristiske
Titler; i Londons Nation. Gallery findes 3 Arbejder
af ham. Til en Beg. malede han ogsaa Historie-
og Genrestykker.
A. Hk.
Lancea (lat.), en Slags Spyd ell. Lanse, der
anvendtes i den rom. Hær. Navnet og maaske
ogsaa Vaabnet skal være af sp. Oprindelse. L.
var ligesom det alm. Spyd, pilum, ombundet
paa Midten med en Rem, men var længere. I
Kejsertiden bar den kejserlige Livvagt L., og
der omtales ogsaa Tilfælde, hvor de bageste
Geledder i Slagordenen bar L., medens de
forreste bar pilum.
H. H. R.
Lancelot du Lac [lã’slo-dy-’lak], en af de
berømteste af Ridderne om det runde Bord; han
førte Tilnavnet du Lac, fordi han var opvokset
hos en Fe, kaldet la dame du lac. Hans
Eventyr og Hændelser er besungne i forsk. fr. Digte,
af hvilke det ældste kun er kendt indirekte
gennem en tysk Overs., fra omkr. 1200, der
skyldes Ulrich von Zatzikhoven. Af de andre
Behandlinger maa særlig fremhæves Le conte
de la charrette af Chrétien de Troyes, hvor der
fortælles, hvorledes Lancelot befrier Kong
Arthur’s Dronning Guenièvre, der var blevet
bortført af en mystisk Konge »fra Landet, hvorfra
ingen vender tilbage«, og bliver hendes Elsker.
En fuldstændig Behandling af alle hans Eventyr
fnides i Prosaromanen Lancelot, der skriver sig
fra Beg. af 13. Aarh. (Litt.: G. Paris,
Lancelot du Lac [trykt i Romania, X og XII]).
Kr. N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
