Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kühn, Julius - Kyhn, Peter Vilhelm Carl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grev v. Egloffstein’s ved Grosz-Glogau
liggende store Ejendomme, som han i 5 Aar styrede
med stor Dygtighed. Her lagde han sig ivrig
efter Studiet af Plantesygdomme. 1862
oprettedes der et Professorat i Landbrugsfag ved
Univ. i Halle, som K. overtog, og han arbejdede
nu ivrig for at give Landbrugsstudiet en
selvstændigere Stilling; Resultatet af hans
Bestræbelser blev, at der allerede Aaret efter
oprettedes et selvstændigt Landbrugsinstitut i Halle,
der dog staar i nøje Forbindelse med Univ.
Det er nu Tysklands mest søgte
Landbrugsinstitut, og talrige ansete Videnskabsmænd har
været og er knyttede dertil, ligesom der til
Instituttet er knyttet en Række værdifulde
Undervisnings- og Undersøgelsesapparater. Det
hele store Apparat skyldes væsentlig K., hvis
største Bet. — foruden hans ndf. omtalte
Virksomhed — netop ligger i at have skabt denne
Tysklands største og bedst udstyrede
Landbrugslæreanstalt, der ogsaa besøges af talrige
Udlændinge. K. har ikke paa Landbrugets
Omraade sat epokegørende Ideer ind i Verden;
men han har givet vægtige Bidrag til talrige
praktiske og videnskabelige Spørgsmaals
Løsning, og som Lærer, Forsker og Forf. har han
dels direkte, dels indirekte øvet en betydelig og
som Helhed heldig Indflydelse paa en Mængde
af de Mænd i og uden for Tyskland, der nu
staar som Ledere af Landbrugets Udvikling.
Han var ikke Specialist, men holdt
Forelæsninger over Agerdyrkning, Plantekultur,
Driftslære, Plantesygdomme, Kvægavl, Fodringslære
m. m. Hans betydeligste Publikationer er
foruden Skr om Plantesygdomme: »Die
zweckmässigste Ernährung des Rindviehes« (2. Udg.
1864, overs. paa Dansk) og »Das Studium der
Landwirtschaft an der Universität Halle«
(1888, Festskrift). Desuden forsk. mindre Skr
samt talrige Beretninger og Afh.
K. H-n.
Som praktisk Landmand anvendte K. sin
Fritid til ved Iagttagelse og Forsøg at danne sig en
selvstændig Opfattelse af Aarsagerne til de
Sygdomme, som optraadte i hans Kulturer, og til
at finde praktisk anvendelige Midler mod dem.
Ved disse Studier lykkedes det ham midt i
1850’erne samtidig med de Bary og Tulasne at
bevise Brand-, Rust- o. a. Sygdommes
parasitære Oprindelse; ved Undersøgelse af de
paagældende Svampesporers Udvikling og Spiring
kom han til de samme Resultater som de Bary
og Tulasne, men hertil føjede han den vigtige
Opdagelse, at Spirehyferne (hos Hvedens
Stinkbrand og »Rapsfordærveren«) tværs gennem
Overhudscellerne ell. gennem
Spalteaabningerne baner sig Vej til Værtplantens Indre, hvor
han forfulgte Hyfernes Vækst, til de atter
dannede Sporer. Sine egne og andres Iagttagelser
samlede K. 1858 i: »Die Krankheiten der
Kulturgewächse, ihre Ursachen und ihre
Verhütung«; i dette Værk fremstilles for første Gang
Læren om Mikroorganismers Bet. som Aarsager
til Plantesygdomme, det betegner derfor et
Vendepunkt i Plantepatologiens Historie,
medens man i Dyrepatologien endnu ikke var naaet
til en lgn. Erkendelse; ved sin klare, let
tilgængelige Fremstilling og de fortrinlige
Beskrivelser af de patologiske Fænomener vandt
Bogen stor Udbredelse og spredte den ny
Opfattelse i vide Kredse. Ogsaa efter at K. var bleven
ansat i Halle, fortsatte han sine
plantepatologiske Studier og leverede vigtige Bidrag til
Meldrøjerens, forsk. Brandsvampes o. a.
Snylteres Naturhistorie. Særlig Fortjeneste har K.
indlagt sig af at finde Aarsagen til
»Roetrætheden«, som omkr. 1870 paa mange St. truede
Sukkerroedyrkningen med Ruin; ved K.’s
Arbejde, som strakte sig over sidste Halvdel af
1870’erne, blev der tilvejebragt det afgørende
Bevis for, at Sygdommen ikke, som tidligere
antaget, skyldtes en Udtømmelse af Jorden for de
for Roernes Trivsel nødvendige Askebestanddele
(særlig Kali), men at den egl. Aarsag var en
paa Rødderne snyltende Dværggrundform
(»Roeaal«); til dennes Udryddelse angav K. den
saakaldte »Fangplantemetode«, der har givet
fortrinlige Resultater. (Se især »Bericht des
landwirtschaftlichen Institutes der Universität
Halle« [III, 1881]).
(F. K. R.). C. F.
Kyhn, Peter Vilhelm Carl, dansk
Landskabsmaler, f. i Kbhvn 30. Marts 1819, d.
smst. 11. Maj 1903. Elev af Akademiet 1836—43.
Han var jævnaldrende med Rump, Skovgaard
og Lundbye og
staar hist. i
Gruppe med
dem, men han
var en Del
langsommere i
sin Udvikling
og naaede
først efter
deres Død sin
højeste
Blomstring. Hans
første
udstillede Arbejde
»Bornholmsk
Strandparti«
(1843) købtes
af den kgl.
Samling (nu i
Aarhus Mus.).
Men i sine
første Aar søgte han for en stor Del sine
Motiver i Kbhvn og dens nærmeste Omegn og i
Havnen, ved Kalvebodstrand, ved Søerne og vendte
senere i Livet oftere tilbage dertil. Midt i
Fyrrerne var han en lille Tid stærkt paavirket af
visse holl. Landskaber i den kgl. Malerisamling
(Naiwix), bl. a. i det »Skovparti, hvori
Foraaret karakteriseres«, som 1845 fik Neuhausens
Præmie. I disse Aar var han fl. Gange paa
Bornholm, et Par Gange i Jylland (Bolbjerg og
Silkeborgegnen) og ved Issefjorden. Han
begyndte saaledes straks at vandre Danmark rundt,
som han skulde gøre det hele sit Liv. Foreløbig
søgte han helst Motiver med lidt mere udpræget
Karakter, o. fl. af sine Studier bearbejdede han
til større Billeder, i hvilke adskilligt af
Friskheden kunde gaa tabt. 1848 fik han Akademiets
Rejseunderstøttelse, men opsatte sin Rejse til
efter Krigen (1850—52); han gik over Chambéry
i Savoyen gennem Italien helt ned til Napoli og
Capri. Som Lundbye og Købke følte han sig vel
nærmest som en fremmed Fugl dernede;
 |
| P. V. C. Kyhn. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
