Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kügelgen, Franz Gerhard von og Karl Ferdinand v. og Wilhelm v. - Kuehl, Gotthardt - Kyhl, Henrik Larsen - Kyhlberg, Ola - Kühlmann, Richard v. - Kühn, Julius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Malerische Reise in die Krim« (1823). 3)
Wilhelm v., f. 20. Novbr. 1802 i Petrograd, d.
som Hofmaler 25. Maj 1867 i Bernburg, Søn af
ovenn. F. G. v. K., uddannet i Dresden og Rom,
1827—30 virkende i Rusland, fra 1834 knyttet
til Hertugen af Bernburg’s Hof, har bl. a. malet
en Korsfæstelse i Olai-Kirken i Reval, men er
dog mest bekendt ved den (posthume)
Selvbiografi »Jugenderinnerungen eines alten Malers«
(Berlin 1870), der har oplevet Mængder af Opl.
(23. Opl. 1904).
A. Hk.
Kuehl [ky.l], Gotthardt, tysk Maler, f.
28. Novbr 1850 i Lübeck, d. 9. Jan. 1915 i
Dresden. Efter Læretiden under Diez i München,
hvor Spanieren Fortuny stærkt optog ham,
tilbragte han Studieaar i Paris, hvor han kom
under Impressionismens Indflydelse. Han vendte
1888 hjem til München som en
Impressionismens Bannerfører — og blev dét hele sit Liv —
var med til at grunde Secessionen der og
malede en Mængde Interiører, malerisk kække
— lidt i Slægt med Liebermann’s Kunst — og
med al deres ydre Bravour intime
»hollandske« i Følelsen. 1895 blev han Prof. ved
Dresden’s Akademi og blev der de unge
Kunstnerkulds beundrede Fører. K. udførte nu en
Mængde Billeder med ret ensartet Præg, jævne Motiver
— hans Genrestykker fortæller ikke, men giver
kun lyslevende en Situation,
»Sommereftermiddag i Holland«, »Chaisen-Träger« (Ravéné-Gal. i
Berlin) o. s. v. — helst gl. Dieler o. a. Inter. fra
Hus ell. Kirker, gl. Gader, By- og
Arkitekturbilleder, først og fremmest fra Dresden. Han
blev Barok-Dresden’s maleriske Skildrer; atter
og atter gengav han Augustus-Broen; i
Dresden’s Bymuseum c. 25 Dresden-Malerier af K.
i en særlig Sal, og til Byraadssalen i Dresden’s
Raadhus udførte han c. 1910 11 store
Byprospekter — alt i alt en ypperlig malerisk
Rumkunst, let og flot udført, lidt larmende i sit
maleriske Udtryk. I Dyrkningen af det rent
maleriske i Form og Farve staar K. da som en
af Tyskland’s første Kræfter. Han er rigt og
godt repræsenteret rundt om i tyske Museer. —
Til Luxembourg-Saml. i Paris kom »Et
vanskeligt Spørgsmaal«. Paa den baltiske Udstilling
i Malmø saas mange af K.’s Værker, bl. a. »Ved
Skt Michel« (Hamburgs Kunsthalle) og
»Domkirke i Überlingen«, der kom til Göteborg’s
Mus.
A. Hk.
Kyhl, Henrik Larsen, dansk
Taarnurfabrikant (1793—1866), oprettede den første
Taarnurfabrik i Danmark, hvorfra udgik en
Mængde Ure til Kirker og offentlige Bygninger.
Han opfandt et System af Kileindgribninger, og
et Taarnur, opbygget efter dette Princip, vakte
megen Opmærksomhed paa Verdensudstillingen
i London 1851; det blev senere anbragt i
Metodistkirken i Kbhvn, ved hvis Brand 1914 det
blev ødelagt, men rekonstrueredes efter
Resterne i Tegninger som »et i sin Art enestaaende
Værk«. 1828 konstruerede han den
Reflektorlygte, der anvendtes til Gadebelysning i Kbhvn
indtil Gasbelysningens Indførelse. K. var
1837—59 Medlem af Kbhvn’s Borgerrepræsentation,
1838 Medstifter af Industriforeningen, 1843 af
Tivoli og Meddirektør her indtil 1857.
Chr. Bl.
Kyhlberg [’t∫y.lbærj], Ola, sv.
Døvstummelærer, f. 18. Novbr 1841 i Östra Espinge Sogn i
Skaane, d. 2. Jan. 1914 i Sthlm. K. blev Student
i Lund 1861, cand. phil. 1867 og Dr. phil. 1868
(»Om Skalden Sighvat Thordsson«). S. A. blev
han Adjunkt ved Folkeskoleseminariet i Lund,
1870 Folkeskoleinspektør i Norrköping,
1876—1907 Forstander for »Almänna institutet för
döfstumma och blinda« (siden 1894 »Manilla
döfstumskola«) paa Manilla ved Sthlm, hvortil fra
1879 knyttedes Ledelsen af det med Institittet
forbundne Statsseminarium for
Døvstummelærere; 1877—89 var han tillige Statens
Tilsynshavende med samtlige Døvstummeanstalter,
ligesom han har været Medlem af to forsk.
Kommissioner, nedsatte for at ordne Sverige’s
Abnormskolevæsen. Han har med stor Dygtighed
og Sejhed repræsenteret den konservative Side
inden for Døvstummeskolen.
F. B.
Kühlmann [’ky.lman], Richard, Baron
v., tysk Diplomat, f. 17. Marts 1873 i
Konstantinopel, hvor Faderen var Direktør i det
anatolske Jernbaneselskab. Han uddannedes til
Diplomat ved Universitetsstudier og ved Tjeneste i
tyske Legationer rundt i Verden (Petrograd,
Teheran, Tanger, Washington). 1908—14 var han
Legationssekretær i London, efter
Verdenskrigens Udbrud Legationssekretær i
Konstantinopel, varetog en uofficiel diplomatisk Mission i
Sverige, blev Maj 1915 Gesandt i Haag, Septbr
1916 i Konstantinopel og Aug. 1917 tysk
Udenrigsminister. Han regnedes for en kyndig og
smidig Udenrigspolitiker, økonomisk uafhængig
og alsidig interesseret, en Mand, hvis Overblik
og Selvstændighed mulig kunde lede Tyskland
bort fra de fordringsfulde Krigsmaal, der drev
det hen mod dets Fald. Men i England, som han
først og fremmest maatte vinde, heftede man
sig ved hans engelskfjendtlige Arbejde bl.
Neutrale i de foreg. Krigsaar og mente, at han
allerede i London havde intrigeret bag sine
Foresattes Ryg i samme Aand; og over for det
hjemlige Krigsparti havde han ikke tilstrækkelig
iuodstandsevne. Det blev ham, der under Tryk
fra Generalstaben gav sit Navn til den
tysk-russ. Fredsslutning i Brest-Litovsk Marts 1918,
hvor vældige Annektioner gennemførtes trods,
hans Betænkeligheder. Ved Fredsslutningen med
Rumænien i Bukarest (Maj) fik han dog givet
sine maadeholdne Synspunkter større
Raaderum. Endnu i Juli 1918 var Stemningen for en
Forstaaelsesfred saa usikker i Tyskland, at K.’s
forsigtige Arbejden hen derimod udsatte ham
for de hidsigste Angreb i Presse og Rigsdag, og
han maatte bortforklare sit Standpunkt og
endelig vige sin Plads.
P. L. M.
Kühn [ky.n], Julius, tysk
Landbrugslærer, Landbrugsforfatter og Plantepatolog,
f. i Pulsnitz i Oberlausitz 23. Oktober 1825,
d. 15. April 1910. Efter at have gaaet 2
Aar paa den tekniske Højskole i
Dresden paabegyndte han 1841 sin praktiske
Uddannelse, blev efter endt Læretid Forvalter
i 8 Aar og studerede derefter i Bonn og
Poppelsdorf. Han holdt saa en Række
Forelæsninger ved Landbrugsakademiet i Proskau over
Driftslære, men gik snart tilbage til det
praktiske Landbrug, idet han overtog Ledelsen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
