Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 44 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvotientrække - Kvædekerner - Kvædetræ - Kvædeæter - Kvæfjord

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kvotientrække (mat.), ogsaa kaldet
geometrisk Række ell. geometrisk
Progression, er en Rk. Størrelser (Led), hvor
et Led divideret med det foreg. overalt giver
den samme Kvotient. Betegnes denne ved q og
det første Led ved a, bliver det n’te Led
a_n = a · q^n—1 ; Summen af de n første Led
er a 1—qⁿ / 1—q = a—qa_n / 1—q. Vokser n i det
uendelige, vil, hvis q er numerisk mindre end 1,
denne Sum nærme sig til Grænsen a/1—q,
hvilken Værdi kaldes Summen af Rækken fortsat i
det uendelige.
Chr. C.

Kvædekerner (Semen Cydoniæ), Frøene af
Kvæder (se Kvædetræ), er tidligere blevne
benyttede i Medicinen p. Gr. a. den i
Frøskallen indeholdte store Mængde Slim, Kvædeslim
(indtil 20 %). Denne har ogsaa fundet
Anvendelse til kosmetiske Stoffer og særlig til
Appretur.
B. G.

Kvædetræ (Cydonia vulgaris Pers.), Art af
Slægten Cydonia (s. d.), en stor Busk ell. et 2—3
m højt Træ med helrandede og paa Undersiden
filtede Blade. Blomsterne sidder enkeltvis i
Spidsen af bladbærende Grene; de har store,
blivende Bægerblade og en blegrød Krone.
Frugten (Kvæde) er i Beg. uldhaaret, senere glat,
og har en ejendommelig Aroma. K. har
hjemme i det nordlige Persien, i det sydlige
Kaukasus og i Lilleasien (Anatolien); herfra er det i
den gr. Oldtid bragt over til Europa, til
Grækenland og videre V. paa. Træets Kultur og
Anvendelsen af Frugterne (til Syltning, som i
vore Dage, til Vin m. m.) er gl; ikke desto
mindre har Frugterne kun undergaaet ringe
Forandringer. Nu dyrkes K. hyppig ogsaa i danske
og norske Haver; det findes i Norge hist og
her langs den sydøstlige Kyst fra Kristianssand
til Kria; sidstnævnte Sted giver det dog kun i
varme Somre moden Frugt. Det blomstrer først
i Juni Maaned. Om Kulturen se ndf. Det findes
desuden plantet som Prydbusk.
A. M.

Frugterne af K. bruges vel til Syltning, men
dets vigtigste Anvendelse er dog som
Grundstamme til Forædling af Pære.
Æblekvæden (C. v. maliformis) og Pærekvæden
(C. v. pyriformis ell. oblonga) har henh. æble-
og pæreformede Frugter, og disse maa
formeres ved Okulation paa Kvædegrundstammer.
Beskæringen bestaar blot i en Udtynding. Ved
Masseformering af K. til Grundstammer bruges
en egen Form af Aflægning. Unge buskede
Planter udplantes i Rækker med 60—80 cm mellem
Planterne, og naar de er komne godt i Vækst,
nedskæres de 5 cm over Jordlinien. De talrige
Skud, som fremkommer efter denne
Nedskæring, udtyndes, hvis man skønner, at der er
for mange, og ved Midsommertid anbringes der
en Jordforhøjning af muldet næringsrig Jord
omkr. hver Plante og saa højt, at de nederste
15—20 cm af Skuddene er dækkede af Jord.
Skuddene vil da danne Rødder op ad
Stængelen, det paafølgende Foraar skæres disse fra
Moderplanten og udprikles i Planteskolen efter
at være in studsede til 1/2—1/3 m’s Længde. De
kraftigste vil være tjenlige til Udplantning
næste Foraar, og de okuleres da samme
Sommer.
L. H.

Alm. Kvædetræ.

Kvædeæter, en Frugtæter, der faas ved at
koge Rudeolie med Salpetersyre og Vand,
fratrække det vandholdige Lag efter nogle Dages
Henstand, blande Resten med Alkohol, lade
Blandingen henstaa nogle Uger og derefter
afdestillere de med Alkoholen flygtige Stoffer.
Den bruges til Likører og i Konditoriet.
K. M.

Kvæfjord, Herred, Senjen Sorenskriveri,
Troms Fylke, (1920) 3106 Indb., paa begge Sider
af den i Hinnøens Midte fra N. mod S.
indgaaende Kvæfjord med dens Forlængelse
Gullesfjord. Fra Fjordbunden fører det c. 10
km lange og kun 60 à 70 m høje Kanstadeide
over til Kanstadfjorden i Lødingen. Ved
Fjorden og dette Eide deles Herredet i to særskilte
Dele, som begge indtages af høje Fjelde, ved
tværgaaende dybe Skar delte i mindre Partier.
Den største Højde finder man V. f. Fjorden,
hvor Grænsefjeldene naar op i 1000 m. Der er
ingen betydelige Vasdrag ell. Vande i K., det
største er Botnelven, som kommer fra
Herredets største Vand, Korsvandet, og falder ud i
Strømsbotn, en Forlængelse af Kvæfjordbotn.
Fl. Strandlinier vidner om Landets Stigning.
Den dyrkbare Mark ligger næsten overalt ved
Havet, bedst er den omkr. Kvæfjordbotn i den
saakaldte Bygd. Skoven, mest Birk o. a.
Løvtræer, optræder hyppigst som Kratskov; lidt
Furu findes ved Gaarden Strømmen.
Græsgangene er gennemgaaende ganske gode, og
Kreaturholdet forholdsvis stort; store Myre
ligger i Dalene, til Dels dyrkbare. Foruden
Agerbrug og Kvægavl driver Befolkningen
Fiskeri efter Skrei, Sild og Laks. Der er et
Mejeri. Der findes gode Muld- og Tørvmyrer
og betydelige Eg- og Dunvær. Ligeledes drives
en Del Bjergværksdrift: Bergsgruben (Kobber),
Salfjeldets Kobberanvisninger, Skaar Jerngrube.
K. danner et Præstegæld og Sogn med Kirke
ved Præstegaarden Raa paa Nordsiden af
Kvæfjordbotn. Bebyggelsen er tættest paa Østsiden
af Kvæfjorden og paa Kvæøen; langs Fjordens
Vestside og ved Gullesfjorden ligger blot
spredte Gaarde; i det indre er kun Strøget om
Strømsbotn og Botnelven bebygget. Af Veje fører
fra Kirken een langs Stranden N. over og een

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>