Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kviteseid - Kvitka, Grigorij Fedorovitsch - Kvitling - Kvitlyng - Kvittering - Kvittingsøy - Kvorra - Kvotadel - kvotidian - Kvotient
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nisservand, hvilke deler Herredets Fjelde i isolerede,
men temmelig uensartede Partier. Øverst et
Højfjeldsplateau, hvis Sider falder saa stejlt
mod Vandene, at de kun paa faa St. levner
Plads til Beboelse. Paa det nøgne Fjeld S. f.
Vraavand hæver sig Hegefjeld 1053 m. Det af
de store Vande Bandak, Kvitesø med den i N.
opgaaende Bugt Sundkilen og Rørfjorden
dannede Dalføre har for det meste saa stejle Sider,
at Bebyggelsen er yderst ringe. Gennem
Distriktet gaar den kendte Kanalrute: Skien—Bandak.
Agerbrug, Kvægavl og Skovdrift er
Hovednæringen, især er K. bekendt for sine ypperlige
Fyrre- og Granskove; der drives ogsaa nogen
Renavl. Havnegangene er ogsaa særdeles gode,
navnlig i den sydlige Del. Herredet dannes
af K. Hovedsogn, Brunkeberg Anneks i N.
med Kirke i Morgedalen og Vraadals Anneks,
hvis Kirke ligger ved Vraavandets Udløb. Af
industrielle Anlæg mærkes: Mejeri,
Trævarefabrik, Arsenikgrube, Høvleri og Skifabrik,
ligesom der ved Dalene af et fr. Selskab er optaget
en Sølvgrube. Der er ogsaa fl.
Kobberforekomster, som dog ikke er i Drift. Turisttrafikken er
betydelig. Vandene er fiskerige, og der er gode
Multemyrer. Hovedvej fører fra Nisserdal over
til Kvitesø og videre N. over gennem
Sundbygden til Brunkebjerg Kirke, hvor den gaar i NØ.
over til Aardalen og Seljord; fra denne fører
Veje til Lardal i NV. baade gennem
Morgedalen og Dalene. Fra Hovedvejen ved
Nisservandets Nordende fører Vej V. over langs
Vraavand (Vraaliosen Hotel). Paa Vandene gaar
Dampskibe, som gennem
Nordsjø-Bandakskanalen (se Bandaksvandet) staar i
Forbindelse med Skien. Herredets Areal er 712 km2,
hvoraf 86 km2 Indsøer, 15,2 km2 Ager og Eng,
234 km2 Skov, Resten Snaufjeld og Udmark.
K. Sparebank, oprettet 1851. Antagen Formue
1919 15670000 Kr og Indtægt 1449200 Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«, Bratsberg Amt af A.
Helland [Kria 1900]).
(J. F. W. H.). M. H.
Kvitka, Grigorij Fedorovitsch,
tidligere mest kendt under Pseudonymet
Osnovjanenko, lillerussisk Forf., f. i Guvernementet
Charkov 1778, d. smst. 1843. Efter en urolig
Ungdom tilbragt skiftevis i civil og milit.
Tjeneste samt i et Kloster som Lægbroder flyttede
han, ogsaa led ved dette Liv, ind paa Faderens
Gods, og uden særlig Stilling levede han siden,
delt mellem forsk. Tillidsposter og Litteraturen.
Foruden enkelte dram. Arbejder og et Par
Romaner har K. skrevet en stor Del Fortællinger
fra sydruss. Folkeliv; disse er det, som bevarer
hans Navn. De udkom spredte i Tidsskrifter og
Almanakker og samledes af K. i Bogen:
»Malorusskija pověsti« (»Lillerussiske Fortællinger«)
(1834—37), ledsaget af Forfatterens egen
Oversættelse til Storrussisk. Den bedste Udgave har
Kulisch besørget: »Povisti G. K.« (2 Bd, 1858)
(her er Teksten forsynet med Accentuering).
Bl. de bedste af K.’s Fortællinger er: »Marusja«,
»Serdešna Oksana« (»Stakkels Oksana«),
»Kozirdivka« (»En kæk Pige«) og »Ščira ljubov« (»Ren
Kærlighed«). De udmærker sig ved en inderlig
Følsomhed, hele den sydrussiske Varme og
Sarthed, især er K.’s Kvindeskildringer meget
fine. K.’s samlede Værker udkom i Charkov
1887.
(A. M. B.). H. C-e.
Kvitling (norsk), d. s. s. Hvidling, se
Torsk.
Kvitlyng, se Andromeda.
Kvittering er en skriftlig Anerkendelse for
Modtagelse af Penge, Varer etc. Medens der
ved Distanceforretninger efter Modtagelsen af
en indsendt Betaling altid tilstilles Afsenderen
en i Brevform udfærdiget Anerkendelse,
bruges K. ved alle Pladsforretninger, saavel i
Varehandelen som i Pengehandelen, og i andet
Samkvem af forretningsmæssig Art. I
Detailhandelen gives i Alm. kun Kvittering, hvor der
haves særlig Kassererske, ell. hvor
Kassekontrolapparatet giver Kupon for det betalte Beløb.
En fuldstændig K. indeholder Dato,
Betalerens Navn og Angivelse af, for hvis Regning
ell. i hvilken Anledning Beløbet er betalt, og
dette sidste gerne baade med Tal og Bogstaver
(Ord). Den almindeligste og for alle Forhold
anvendelige Form for en K. er en trykt
Blanket, hvis Tekst begynder med Ordene »Dags
Dato modtaget af«, og som derfor i daglig Tale
hyppig kaldes en »Dags Dato K.« ell. en »Dags
Dato«. I Varehandelen er det dog Regel, at
den over de solgte Varer udstedte Regning
benyttes som K., idet den umiddelbart under
Hovedsummen paategnes Ordet »betalt« og
Sælgerens Underskrift. Den, der indbetaler et
Beløb for anden Mands Regning, vil som Regel
kræve enslydende dobbelt K. udstedt, for baade
selv at have et Bevis for rigtig Indbetaling og
for ligeledes at kunne sende K. til den, for
hvis Regning Betalingen er sket. K. faar da
Paategning om at være udstedt »dobbelt, kun
enkelt gældende«. K. er i Danmark og Norge
stempelfri, derimod i fl. andre Lande
stempelpligtige.
(C. V. S.). Ch. V. N.
Kvittingsøy, Herred, Ryfylke
Sorenskriveri, Rogaland Fylke, omfatter K. Sogn af
Rennesø Præstegæld, udskilt af Mostery
Herred fra 1. Jan. 1923, bestaar væsentlig af K.
Øgruppe, bestaaende af K. (2,2 km2) og en Del
Smaaøer og Holme. Øerne er klippefulde og
har kun lidet dyrkbar Mark. Der mangler
ogsaa Skov paa disse, men der findes dog Spor
efter saadanne i Myrene. Fiskeriet er
Hovednæringsvej. Herredet er rigt paa
Oldtidsminder, idet der findes et betydeligt Antal
Gravhøje og Bautastene. Harald Haarfagre opholdt
sig ofte paa den nærliggende Utstein
Kongsgaard; paa K. holdtes 1016 Møde mellem Olaf
den Hellige og Erling Skjalgssøn, 1208
Forligsmøde mellem Birkebeinerne og Baglerne, og
fl. Søslag har været udkæmpet i disse Egne;
saaledes faldt 1033 Olaf Trygvason’s Søn Trygve
i Sokusundet i Kamp mod Knud den Mægtiges
Søn Svein. Herredets vigtigste
Kommunikationer foregaar paa Søen. K. Privatbank oprettet
1908. Af industrielle Anlæg mærkes et Røgeri
og en Hermetikfabrik. (Litt.: »Norges Land
og Folk«: Boye Strøm, »Stavanger Amt«
[Kria 1888]).
M. H.
Kvorra, se Niger.
Kvotadel (lat.), Brøkdel, forholdsvis Andel.
kvotidian (lat. quotidianus), daglig.
Kvotient (mat.), se Division.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
