Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvanteteori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enatomig Luftart foregaar paa lgn. Maade som
Lysemissionen, saaledes at et Atom, hver Gang
Absorption finder Sted, absorberer et Kvantum
Straalingsenergi hv = E2—E1, hvorved en af de
yderste og løsest bundne Elektroner fjernes fra
en stationær Bane med Energien E1 til en
længere fra Kernen forløbende stationær Bane med
Energien E2, maa man slutte, at
Absorptionsspektret bestaar af Linier, som findes i
Emissionsspektret; men at det ikke indeholder alle
dettes Linier, men kun de Linier, som
udsendes ved Overgang til den ell. de stationære
Tilstande, hvori Atomet normalt befinder sig.
Dette stemmer med Erfaringen. Betragter vi
f. Eks. Natriumspektret, fremstilles dette
overskueligt ved et Diagram som Fig. 3. For hvert
Spektralled er der tegnet en Prik, hvis
Afstand fra Linien aa angiver Leddets Størrelse
ell. det Arbejde, som maa udføres, naar
Elektronen skal fjernes fra den til Spektralleddet
svarende stationære Bane til et Punkt, som
ligger langt fra det øvrige Atom. Prikkerne er
for Oversigtens Skyld ordnede i vandrette
Rækker, saaledes at Led, for hvilke
Kvantetallet k er det samme, staar i samme Række.
Kvantetallet k er anført ud for hver Række.
Bogstaverne S, P, D og B refererer sig til de
sædvanlige spektroskopiske Betegnelser (se
Spectralanalyse). Det ved hver Prik
anførte Tal er Hovedkvantetallet n for den
stationære Bane; Fastsættelsen af
Hovedkvantetallene skal omtales ndf. De indtegnede Pile
angiver de Overgange, ved hvilke de forsk.
Linier i Spektret fremkommer. Ved Overgange
fra de stationære Tilstande, for hvilke k=2,
og som fremstilles ved P-Rækken til Tilstanden
n=3, k=1, der fremstilles ved det yderste
Punkt i S-Rækken, fremkommer den saakaldte
principale Serie, hvis mest langbølgede Linie
er den velkendte gule D-Linie. Ved Overgange
fra Tilstande, for hvilke k=1, n≧4. til
Tilstanden n=3, k=2, ell. med den kortere
Betegnelse 32, fremkommer den »skarpe« Serie
o. s. v. I Absorptionsspektret for
Natriumdamp forekommer kun den principale Serie,
hvilket viser, at den stationære Tilstand 31 er
Atomets normale Tilstand, og at kun meget
faa af Natriumatomerne under alm Forhold
befinder sig i andre stationære Tilstande. Et
Grundstofs Absorptionsspektrum giver altsaa
Oplysning om Atomets normale stationære
Tilstand; den kortbølgede Grænse for dets Linier
angiver direkte det Arbejde, som udkræves for
at fjerne en af de ydre løsest bundne
Elektroner, ell., som man ogsaa udtrykker det, den
Fasthed, hvormed en saadan Elektron er
bundet i Atomet. Absorptionsspektret for Natrium
bestaar foruden af den principale Serie af et
kontinuert Spektrum, som begynder ved den
kortbølgede Grænse for denne Serie og
strækker sig mod endnu kortere Bølgebredder. Man
maa tænke sig, at dette fremkommer derved,
at Lys af et Svingningstal v, der er saa stort,
at et Energikvantum hv er større end den
Energimængde P, som medgaar til at fjerne en
af de ydre Elektroner helt fra Atomet,
absorberes paa en saadan Maade, at en af de ydre
Elektroner slynges bort fra det øvrige Atom
med en kinetisk Energi hv—P, et Fænomen,
der er af ganske lgn. Art som den lyselektriske
Virkning paa Metaloverflader. Andre
Grundstoffer udviser lgn. Forhold som
Natrium.
Fluorescensstraaling.
Herved forstaas en Straaling, som et Stof
bringes til at udsende ved at bestraales
med kontinuert Lys ell. Lys af
passende Frekvens. Bestraaler man f. Eks.
Natriumdamp ikke med kontinuert
Lys, men med monokromatisk Lys af
samme Svingningstal som den første
Linie i den principale Serie (D-Serien),
vil Natriumdampen, som Wood har vist,
til alle Sider udsende Lys, der kun
bestaar af denne Linie. Dette Fænomen
kaldes Resonansstraaling, og det
forklares efter K. ved, at den ydre
Elektron, der under Absorptionsprocessen er ført
ud i en 32 Bane, der fremstilles i Fig. 3 ved
den første Prik i den anden Række, efter at
have bevæget sig der i en forholdsvis kort Tid,
under Emission af den gule Linie falder
tilbage i sin normale, mest stabile Bane. At
Absorptionen og Emissionen er to adskilte
Processer, bekræftes deraf, at
Resonansstraalingen ikke viser sig at have samme Polarisation
som det Lys, hvormed der bestraales. Strutt
bestraalede Natriumdamp med Lys af samme
Svingningstal som den anden Linie i den
principale Serie og fandt det fra den klassiske
Teoris Standpunkt meget overraskende, at
Natriumdampen udsendte Lys, der vel indeholdt
den Linie, hvormed det blev bestraalet, men
for største Delen bestod af den gule Linie.
Dette viser, at naar Natriumatomet ved.
Bestraalingen er ført over i den Tilstand, som
afbildes ved den anden Prik i anden Række
i Fig. 3, saa kan det fra denne Tilstand gaa
direkte tilbage i Normaltilstanden, men
Sandsynligheden er større for, at det først gaar
over i Tilstanden svarende til anden Prik i
første Række, derfra til den Tilstand, som
fremstilles ved første Prik i anden Række, og
endelig herfra under Udsendelse af den gule
Linie tilbage til Normaltilstanden. De
Spektrallinier, som udsendes ved de to første
Overgange, er endnu ikke iagttaget, da de ligger
langt ude i det ultrarøde. I Virkeligheden var
disse Forsøg mere detaillerede, end det
fremgaar af det her antydede; dette hænger
 |
| Fig. 3. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
