Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kura (Flod i Transkaukasien) - kurabel - Kurage - Kural - Kuramá - Kuranda, Ignaz - Kurander - Kuranko - Kurant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vindinger gennem snævre Kløfter gennembryder
det armeniske Bjergland. Idet K. forlader
Højbjergene, bøjer den mod Ø. Floddalen, der
allerede Ø. f. Tiflis begynder at vise
Steppevegetation, er dybt nedskaaren, og Floden er
rig paa Øer. Efter at have forenet sig med
Jora bliver K. sejlbar for Baade og flyder
kort efter ud i Lavlandet, der er en tør Steppe,
i hvilken de fra Bjergene kommende
Smaafloder næsten alle forsvinder uden at naa at
forene sig med K. Det samme gælder den fra
Armenien kommende Aras, som kun ved
særlig Højvande naar at forene sig med K. I sit
nedre Løb er K. sejlbar for Dampere 207 km
indtil Udløbet i det kaspiske Hav. K. har en
Længde af 1300 km og et Opland af 155000 km2.
Ved sit Udløb danner den et Delta, der er i
meget stærk Fremvækst. I Oldtiden havde K.
og Aras hver sin Munding, men Kysten er nu
ved Aflejring af Flodsediment og muligvis
tillige ved Sænkningen af Havfladen i det
kaspiske Hav rykket 200 km længere mod Ø. Endnu
er Landets Tilvækst meget stærk. I Aarene
1829—62 voksede saaledes Deltaet ved
Akuscha-Mundingen 3—4 km; ved Hovedmundingen er
Kysten siden 1829 rykket 10—12 km længere
frem. Fiskerigdommen er meget stor.
M. V.
kurabel, helbredel g.
Kurage [-’ra.sjə] (fr. courage), Mod.
Kural, et med Rette overordentlig berømt
tamulisk Læredigt om Trivarga (se Dharma),
affattet i Versemaalet af samme Navn, »den
tamuliske Litteraturs Perle«. Forfatteren (c. 900
e. Kr.?), som kaldes Tiruvalluvar (»den
hellige Paria-Præst«), var en Paria, af
Profession Væver, men lærd, af Religion vel Çivaït
(Jaina’erne gør dog ogsaa Fordring paa ham),
Tilhænger af Vedānta-Filosofien. Der fortælles
en Mængde Vidunderligheder om ham. (Litt.:
Karl Graul, »Der Kural des Tiruvalluvar,
ein gnomisches Gedicht über die drei
Strebeziele des Menschen« [Leipzig 1856, tysk
Oversættelse og Forklaring, Bibliotheca Tamulica,
III]).
(S. S.). D. A.
Kuramá ell. (russ.) Kuramintzi,
Betegnelse for den blandede Befolkning i russ.
Turkestan, særlig i Egnen om Taschkend. Den største
Del af K. er Kirgiser, der har blandet sig med
Sarter og Usbeker og under Paavirkning fra
disse er gaaede over fra Kvægavl til Agerbrug.
Deres Antal skal være c. 90000.
K. B.-S.
Kuranda, Ignaz, østerr. Politiker, f. 1.
Maj 1812 i Prag, d. 4. Apr. 1884 i Wien. Han
var af jødisk Slægt, syslede tidlig med
Digtning og andet litterært Arbejde, samt studerede
i Wien, Stuttgart og Paris. 1841 grundlagde
han i Bryssel Ugebladet »Grenzboten« for at
støtte den flamske Bevægelse og vække en tysk
Stemning i Belgien, men flyttede 1842 Bladet til
Leipzig med det Formaal at knytte Østerrig
nærmere til Tyskland. 1848 deltog han i det
tyske Forparlament og valgtes til dets
50-Mands Udvalg, samt derefter til
Nationalforsamlingen i Frankfurt. Han overgav nu
Ledelsen af »Grenzboten« til G. Freytag og Jul.
Schmidt, men nedlagde allerede Oktbr s. A.
sit Valgbrev og overtog i Wien Bladet
»Ostdeutsche Post« for at fremme Tyskhedens
Udbredelse i det hele østerrigske Monarki. Han
lod derfor ogsaa Bladet gaa ind efter Krigen
1866, misfornøjet med Østerrigs Adskillelse fra
Tyskland. Siden 1861 var han Medlem af den
nedreøsterrigske Landdag og af Rigsraadets
Underhus og var i begge Forsamlinger en af
Ordførerne for det tyske Parti.
E. E.
Kurander (lat., af cura, Forsorg),
umyndiggjorte, de, der er satte under Kuratel ell.
Værgemaal.
Kuranko, Landskab i det vestlige Sudan,
Ø. f. Sierra Leone, opfyldes til Dels af
Loma-Bjergene og bebos af en Mandingo-Stamme,
der staar under fr. Overhøjhed.
C. A.
Kurant (fr. courant, [om]løbende),
Karantmønt, betyder Hovedmønt (Rigsmønt) i
Modsætning til Skillemønt, Papirsomsætningsmidler
og Handelsmønt. Tidligere var K. en dansk,
nordtysk og holl. Betegnelse for større
Sølvmønter. I Danmark indførtes ved
Møntordningen af 4. Maj 1695 den hamborgske (lybske)
Kurantfod, hvorefter der gik 11 1/3 Kurantdaler
paa Marken fin (20,6 g fint Sølv pr Stk.), 136
Rdl. K. = 111 Speciesdaler (1 Rdl. K. à 6 Mk.
à 16 Sk. = 156 12/17 Sk. Rigsmønt); denne
Forandring bestod i Virkeligheden kun i en
Reduktion af Speciesdalerens Metalværdi og havde
til Følge, at de ved Siden af kurserende, men
for lavt ansatte Kronemøntsorter efterhaanden
fordreves. Kurantdaleren var kun
Regningsenhed og Udtryk for en vis Mængde Smaamønt;
opr. prægedes 8-Skillinger lovmæssig, men
senere (1710) paabegyndtes Udmøntning af 12
Skillinger af ringere Værdi, nemlig 106 2/3 Stk.
= 13 1/3 Rdl. K. af Marken fin. Da disse
Mønters Kurs stadig forværredes, og Hamburg
truede med at forbyde Brugen af dansk K.,
maatte deres Værdi 1726 nedsættes til 10
Skilling. Endelig fra Christian VI’s Tid blev
Kurantfoden overholdt ved alle Udmøntninger (mest
møntedes 24-Skillinger, Rigsorter). 1736
oprettedes en Kurantbank med Ret til at udstede
Sedler, der skulde være indløselige med
Kurantmønt. Indløsningen var suspenderet fra 26.
Novbr 1745 til 14. Marts 1747, uden at Sedlerne
tabte i Kurs, men 10 Aar senere gentoges
Suspensionen, og Bankens Sedler blev fra nu
af uindløselige Papirspenge. Ved den stadig
voksende Seddelmasse og synkende Kurs naaede
Pengeforvirringen 1812 sit Højdepunkt, og ved
Frd. 5. Jan. 1813 opgaves Kurantregningen
ganske. I Hertugdømmerne inddeltes
Kurantdaleren ligesom i Hamburg og Lübeck i 3 Mark à
16 Schilling à 12 Pfennig. Den 1788 i
Hertugdømmerne til Dels gennemførte saakaldte
slesvig-holstenske K., 11 9/16 Rdl. paa Marken
fin, var egl. en Genindførelse af Speciesfoden
af 1671, 100 Rdl. Species = 125 (i St f. 122 1/2)
Rdl. K.; den vedblev at være gældende, indtil
det preuss. Møntsystem 1868 indførtes. Ogsaa
i Kongeriget blev Kurantdaleren 1794 reduceret
til 4/5 Specie (5 Rigsort). I Holland iflg. L. 28.
Septbr 1816 K. ell. Rigsmønter: Gylden af
Raavægt 10,766 g Sølv (Finhed 0,893),
3-Gyldenstykker, 1/2 Gyldenstykker i Forhold. Fra 22. Marts
1839 Gylden à 10 g Raavægt (Finhed 0,945),
2 1/2-Gylden (Reijksdaalder) og 1/2-Gylden i Forhold.
(N. J. B.). Th. O.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
