Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 934 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kupritetraminhydroxyd - Kupritetraminsulfat - Kuprojodid - Kuproklorid - Kuprooxyd - Kuprosalte - Kuprosilikat - Kuprosulfid - Kur (helbredelse) - Kur (se Kura) - Kur (gøre K.) - Kura Flod i Ciskaukasien) - Kura (Flod i Transkaukasien)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kupritetraminhydroxyd, se Kuprioxyd.

Kupritetraminsulfat, se Kuprisulfat.

Kuprojodid, Kobberjodyre,
Kobberforjod, Jodkobber CuJ, faas ved
Fældning af Kobbersaltopløsninger med Kaliumjodid.
Sker Fældningen med Kuprisalte, faas en
Blanding af K. og frit Jod, idet Kuprijodid
ikke eksisterer, men straks spaltes til K. og
Jod. K. fremstilles rent, uden at der samtidig
udskilles Jod, ved at blande lige Molekyler
Kuprisulfat og Ferrosulfat og til Opløsningen
sætte en Kaliumjodidopløsning, ell. ved til en
Kuprisulfatopløsning, der er mættet med
Svovlsyrling, at sætte en Kaliumjodidopløsning. Efter
sidste Metode faas K. af Moderluden fra
Chilesalpeter og forsendes til Fabrikker, hvor der
fremstilles Kaliumjodid af det (se Jod). K.
faas som et brunlighvidt Pulver, der er
uopløseligt i Vand.
M. M-r.

Kuproklorid, Kobberforklor,
Kobberkloryre CuCl, dannes, naar
Kobberpulver glødes i tørt Klor, ell. naar Klorbrinte
indvirker paa Kobber ved 200°. Det fremstilles
i Almindelighed ved Reduktion af Kuprisalte i
Opløsning, der indeholder Saltsyre ell. et
Klorid. Reduceres saaledes en stærk saltsurt
Opløsning af Kupriklorid med metallisk Kobber
CuCl₂ + Cu = 2CuCl, og hældes Opløsningen
ud i Overskud af Vand, faas et hvidt
krystallinsk Bundfald af K., der frafiltreres, vaskes
med Iseddike og tørres. K. fældes ogsaa, naar
man leder Svovldioxyd til en stærk Opløsning
af Kuprisulfat og Natriumklorid. K. smelter
ved 430° og størkner ved Afkøling til en
brungul Masse. Ved stærk Ophedning forflygtiges
det. I fugtig Luft iltes det, idet det farves grønt,
til en Blanding af CU₂O, CuCl og basiske
Kupriklorider. Opvarmes K. i Luften til c. 100°,
optager det Ilt og bliver til
Kuprioxyklorid, Kobberoxyklorid Cu₂Cl₂O, som
igen ved 400° afgiver Ilt og bliver til K. K.
paavirkes af Lyset, saa det bliver smudsigviolet.
K. er uopløseligt i Vand, men opløseligt i stærk
Saltsyre og i Ammoniakvand under Dannelse
af komplekse Forbindelser. Disse Opløsninger
absorberer Kulilte under Dannelse af Stoffet
Cu₂Cl₂, CO, 2H₂O, der kan faas i krystallinske
Blade. Den ammoniakalske Opløsning
absorberer ogsaa Acetylen, idet der da fældes rødt,
eksplosivt Acetylenkobber af
Sammensætningen Cu—C=C—Cu.
M. M-r.

Kuprooxyd, Kobberforilte.
Kobberoxydul Cu₂O, forekommer i Naturen som
Rød Kobbermalm. Det kan fremstilles ved
at gløde Kuproklorid med Natriumkarbonat og
udlude Massen med Vand, hvorved
Natriumklorid og Overskud af Natriumkarbonat fjernes, og
K. bliver tilbage; ell. ved Reduktion af en basisk
Kuprisaltopløsning, f. Eks. Fehling’s Vædske
med Druesukker i Varmen. Ved begge Metoder
faas K. som et rødt Pulver. — Ved
Indvirkning ved alm. Temp. af de alm. iltholdige Syrer
f. Eks. Svovlsyre paa K. dannes det tilsvarende
Kuprisalt, medens Halvdelen af Kobberet
udskilles i metallisk Tilstand, idet Kuprosaltene
af disse Syrer ikke eksisterer, Cu2_O+H₂SO₄=
CuSO₄ + Cu + H₂O. Ved Indvirkning af
Saltsyre paa K. dannes Kuproklorid. K. opløses i
Ammoniakvand til en farveløs Opløsning af
Kuproammoniumhydroxyd,
Kuprooxydammoniak,
Kobberforilteammoniak, hvor Kobberet findes som en
kompleks Ion (Cu₂(NH₃)⁺. Denne Opløsning bliver
hurtig blaa, idet der optages Ilt fra Luften, som
ilter Stoffet til Kupriforbindelser. K. bruges til
Fremstilling af Avanturinglas.

Kuprohydroxyd,
Kobberhydroxydul, Kobberoxydulhydrat,
Kobberforiltehydrat (Cu(OH), dannes som
et gult Pulver, naar den ovenn. Reduktion af
Fehling’s Vædske sker i Kulden, ell. naar en
saltsur Opløsning af Kuproklorid sættes til
Overskud af en Natriumkarbonatopløsning. Det ilter
sig i Luften til blaat Kuprihydroxyd.
M. M-r.

Kuprosalte, Kobberforiltesalte,
Kobberoxydulsalte. Disse har ingen
særlig praktisk Bet. De alm. iltholdige Syrer
danner ingen K., derimod kendes saadanne af
Klorbrinte og Jodbrinte. Kuproklorid og
Kuprojodid. K. er oftest hvide, nogle er dog gullige,
gule ell. røde; de bliver alle ved Iltning af
Luftens Ilt efterhaanden grønne ell. blaa, idet der
dannes Kuprisalte. Kobberet optræder i K.
monovalent (engyldig).
M. M-r.

Kuprosilikat, kiselsurt
Kobberforilte Cu₂Si0₂, dannes, naar Kuprooxyd opløses
i smeltet Glas, derved farves dette rubinrødt.
Findes i smaa Mængder i Slagger fra
Kobberfremstillingen.
M. M-r.

Kuprosulfid, Kobbersulfur.
Kobberforsulfid, Cu₂S, findes rent i Naturen som
Kobberglans i graasorte, svagt
metalglinsende Krystaller; som Dobbeltsulfid findes K. i
Kobberkis, Cu₂S,Fe₂S₃, der danner
messinggule tetragonale Krystaller, og i
Broget Kobbermalm, 3Cu₂S,Fe₂S₃, der findes
i kobberrøde til brune Krystaller med mange
brogede Anløbsfarver. K. kan fremstilles ved
at brænde Kobber i Svovldamp ell. ved at
gløde enten Kupro- ell. Kuprioxyd ell.
Kuprisulfat med Svovl i en Brintstrøm. I Teknikken
faas K. som Mellemprodukt,
Kobberraasten, Koncentrationssten ved
Kobberudvindingen, idet denne gaar ud paa ved
Ristning og Nedsmeltning af Malmene først
at vinde K. i saa ren Tilstand som mulig,
inden K. omdannes til Kobber.
M. M-r.

Kur, Anvendelsen af samtlige de Midler
(medikamentelle, diætetiske, hygiejniske,
kirurgiske o. s. v.), man tilsammen benytter for at
helbrede en Syg.

Kur, se Kura.

Kur (fr. cour), gøre K. til en ɔ: indsmigre
sig, gøre sig behagelig for en anden, især for
en Kvinde; lgn. (mere vulgær) Bet.: kure til
en. Smlgn. cour.

Kura (Kur), Flod i Ciskaukasien, opstaar
af en Sump i Nærheden af Jernbanestationen
Novo Pavlovsk i Prov. Terek, flyder mod Ø.
og forsvinder efter et 100 km langt Løb i
Steppen.
M. V.

Kura (armenisk Gur, georgisk Mtkvari,
pers. Kur, Oldtidens Kyros), Flod i
Transkaukasien, udspringer 2678 m o. H. paa Kisik
Dagh i Prov. Kars og flyder derfra som en vild
Bjergstrøm mod N., idet den under talløse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>