Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunstindustri - Kunstindustrimuseer - Kunstindustriskoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
virket for Genoplivelsen af den gl. nationale
K. i Træskæring (L. Kinservik, O. O. Moene),
Sølvarbejde (særlig Firmaet Tostrup) og
Tæppevævning (Frida Hansen). Af norske Kunstnere,
der har arbejdet for moderne K., maa særlig
nævnes Gerhard Munthe. I Sverige er det
væsentlig paa Keramikkens og Tekstilkunstens
Omraade, at den moderne K. har frembragt
noget betydeligt. (Litt.: Bucher, »Gesch. d.
technischen Künste« [Stuttgart 1876]; Semper,
»Der Styl in den technischen und tektonischen
Künsten« [2. Udg., München 1879]; J. von
Falke, »Aesthetik des Kunstgewerbes«
[Stuttgart 1884, paa Dansk ved C. Nyrop, Kbhvn
1885]; Bucher, »Die Kunst im Handwerk« [3.
Opl. Wien 1888]; J. Labarte, Histoire des
arts industriels au moyen âge [Paris 1864—66];
C. Nyrop, »Om K. og kunstindustrielle
Museer« [Kbhvn 1877]; A. Andresen,
»Kunstindustrien og dens vigtigste Frembringelser i
ældre og nyere Tid« [Kbhvn 1873]; J. Bøgh,
»Om Kunsthaandværket i ældre og nyere Tid«
[Bergen 1885]; H. Hörlin, »Svensk
Konstslöjd« [Sthlm 1888—89]).
R. B.
Kunstindustrimuseer, Samlinger af
kunstindustrielle Arbejder, der er bestemte til
Forbilleder for de praktisk udøvende
Kunsthaandværkere. Et K. ordnes efter væsentlig andre
Principper end de øvrige Museer. I Reglen er
det Genstandenes Materiale, der er det
afgørende for Ordningen, Denne falder i forskellige
Hovedgrupper, saasom Arbejder af Træ, Sten,
Metal, Ben, Horn, endvidere Tekstilarbejder,
Boghaandværk o. s. v. Hertil slutter sig i
Reglen teknologiske Samlinger, der illustrerer
forsk. tekn. Fremgangsmaader samt viser det
dertil fornødne Værktøj og Materiale. Inden for
hver af disse Hovedgrupper falder Ordningen
atter i mindre Underafdelinger, for hvilke de
forsk. tekniske Fremstillingsmaader er
bestemmende. I Afdelingen for Metal findes saaledes
først de forsk. Metaller ordnede hver for sig;
inden for hver Gruppe deles Metalarbejderne
atter i drevne, graverede, støbte o. s. v. Hver
af disse smaa Underafdelinger ordnes endelig
efter Tid, Land, Stil, Mester o. s. v. Foruden
ved de faste Samlinger virker K. endvidere ved
periodiske Specialudstillinger, ved offentlig
tilgængelige Biblioteker og Billedsamlinger samt
ved Udgivelsen af kunstindustrielle
Billedværker og Tidsskrifter. Endelig er der ved en stor
Del K. oprettet Kunstindustriskoler (s. d.).
Det ældste K. er South-Kensington-Museet i
London, der grundlagdes 1851 for at skaffe den
eng. Kunstindustri Midler til at optage
Væddekampen med den franske. I Forbindelse med
Museet oprettedes fl. Fagskoler. Virkningen af
disse Foranstaltninger sporedes allerede paa
Verdensudstillingen i Paris 1867, hvor den eng.
Kunstindustri viste sig jævnbyrdig med den fr.
Englands Eksempel fulgtes snart paa
Fastlandet. Saaledes aabnedes 1864 det østerr.
»Museum für Kunst und Gewerbe« i Wien. I
Tyskland grundlagdes det første K. i Berlin 1867 af
en Forening af Private. Det gik senere under
J. Lessing’s Ledelse over til Staten og er nu et
af Verdens bedste K. Ved Siden af K. i Berlin
maa nævnes Hamburgs, der ved den
udmærkede kunstlærde Dr. Justus Brinckmann’s
Omsorg ligeledes er blevet til et af de betydeligste
Museer af denne Art. For øvrigt findes der nu
K. i de fleste af Tysklands betydeligste Byer
(saaledes i Dresden, München, Stuttgart,
Karlsruhe, Köln, Leipzig, Magdeburg, Hannover,
Krefeld o. s. v.). Det samme gælder for
Østerrigs Vedk. Ogsaa Rusland og Italien har fulgt
den alm. Strømning. I Frankrig har Foreningen
L’union centrale des beaux arts appliqués à
l’industrie siden 1864 arbejdet i samme Retning
som K. i de øvrige Lande, dels ved
kunstindustrielle Samlinger og dels ved en Rk.
Udstillinger.
I Danmark blev Tanken om et K. fremsat i
1870’erne. Ved en ihærdig Agitation af
Professor C. Nyrop, dels gennem en Rk. Afhandlinger
og dels gennem det af Industriforeningen under
hans Redaktion 1885—90 udgivne »Tidsskrift
for Kunstindustri« lykkedes det 1893 at
grundlægge et K. i Kjøbenhavn (se i øvrigt
danske Kunstindustrimuseum). Den 1895
paa Vestre Boulevard opførte Bygning har
hurtigt vist sig alt for lille, og der arbejdes
nu paa Opførelsen af en ny moderne
Museumsbygning paa det gl. Frederik’s Hospitals Grund
i Bredgade. Norge fik sit første K. i Kria 1876,
grundlagt ved privat Foretagsomhed. Det
understøttes nu af Staten og forsk. kommunale
Institutioner med tilsammen 32000 Kr aarlig,
hvorhos Kria Kommune bevilgede 630000 Kr til
Opførelsen af en ny Bygning for Museet. Under
Museet er henlagt Ledelsen af de offentlige
Foranstaltninger til Husflidens Fremme i Norge,
hvorved der er øvet en betydelig Indflydelse
paa de senere Aars Genoptagen af den
nationale Træskæring og Tæppevævning. 1889
aabnedes ligeledes ved privat Foretagsomhed og
Tilskud fra det offentlige et K. i Bergen (det
vestlandske K.), der særlig har været virksomt ved
at foranstalte Vandreudstillinger. 1893 fik Norge
endelig sit tredje K. med det Nordenfjeldske
K. i Throndhjem. (Litt.: C. Nyrop, »Om
Kunstindustri og kunstindustrielle Museer«
[Kbhvn 1877]; samme, »Et Indtryk fra
Verdensudstillingen i Paris 1889« [Kbhvn 1889]; H.
Schwabe, »Die Förderung der
Kunst-Industrie in England und der Stand dieser Frage
in Deutschland« [Berlin 1866]; »Berichte der
Kongressen der deutschen Kunstgewerbevereine«
[1883—87]. Endvidere de af de forsk. Museer
udgivne Aarsberetninger. Af Tidsskrifter kan
nævnes The Studio [Lond.]; The Artist [Lond.];
The Art Journal [Lond.]; Revue de l’Art
décoratif [Paris]; L’Art décoratif [Paris]; Art et
Décoration [Paris]; »Kunst und
Kunsthandwerke« [udg. af det k. k. østerr. »Museum für
Kunst und Gewerbe«]; »Deutsche Kunst und
Dekoration« [Darmstadt]; »Dekorative Kunst«;
»Zeitschr. f. Innen Dekoration« [Darmstadt];
»Tidsskrift for Kunstindustri« [Kbhvn 1885—99];
»Tidsskrift for Industri« [Kbhvn]).
R. B.
Kunstindustriskoler.
Undervisningsanstalter til Oplæring af Kunsthaandværkere. K. er
enten alm. Højskoler, der yder Undervisning i
de fleste kunstindustrielle Fag (f. Eks. for
Dekorationsmalere, Stukkatører, Modelører,
Snedkere, Smede, Guld- og Sølvsmede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
