Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunstindustri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kunsthaandværket at konkurrere. Det maatte
sænke Niveauet for nogenlunde at følge med,
men Følgen heraf var den, at alle Former og
Dekorationer efterhaanden blev udtraadte og
uskønne, og at hele Vægten udelukkende lagdes
paa det prisbillige. Naar undtages Frankrig,
stod den europæiske K. ved Midten af 19. Aarh.
saa lavt som nogen Sinde tidligere. Dette kom
især klart for Dagen paa Verdensudstillingen
i London 1851. Fra dette Tidspunkt at regne fik
man imidlertid Øjnene op for, hvor slet det
stod til, og begyndte et ihærdigt Arbejde for
atter at bringe K. paa Fode. England gik i
Spidsen med Oprettelsen af
South-Kensington-Museet, der skulde rumme en Samling af
kunstindustrielle Forbilleder, samt ved
Dannelsen af kunstindustrielle Skoler. Tyskland og
Østerrig traadte i Englands Spor, og
Virkningerne viste sig snart i de ny Forsøg, der
overalt gjordes paa at frembringe en ny K. I de
første Aartier var man dog temmelig uklar
over Midlerne. Man troede, at Miseren bestod
i, at man ikke som forhen benyttede en bestemt
Stilart. Det gjaldt da om at finde den Stil, der
for vedkommende Land maatte siges at være
den mest nationale og derfor den bedst egnede
til at arbejde med. I Tyskland og Østerrig blev
det saaledes Renaissancen, der atter kom i
Højsædet. Ogsaa i Danmark blev det i Beg. af
1860’erne og til helt ind i 1880’erne
Renaissancen ell. nærmere betegnet den saakaldte
Christian IV’s Stil, der ansaas for bedst skikket til
at ophjælpe K. Den tidligere antikke Indflydelse
svandt hurtig for den ny Stil, der snart
benyttedes paa alle Omraader, til Møbler,
Metalgenstande, Porcelæn o. s. v., nu og da afbrudt af
smaa Tilløb til Gotikken og Rokokoen. De ny
Bevægelser havde ogsaa en overordentlig stor
Fremvækst af K. til Følge. Mange fortrinlige
Arbejder frembragtes, og en stor Rk.
Kunstnere og dygtige Kunsthaandværkere kastede sig
med Iver over de ny Opgaver (gunstige
Lejligheder for en rig Produktion tilbød sig i
Anledning af Frederiksborg Slots Brand,
Prinsessernes Bryllup o. s. v.). For Danmarks Vedk. kan
nævnes af Kunstnere Heinrich Hansen, Olrik
og Peters samt en Mængde fremtrædende
Haandværkere, saasom Snedkere som J. G.
Lund og C. B. Hansen, Guldsmedene A.
Michelsen, Christesen og Dragsted o. fl.
Trods megen Lærdom, kunstnerisk Begavelse
og Snille lykkedes det dog heller ikke nu K.
at naa den Højde, den havde indtaget i tidligere
Tider. Der blev stedse over den noget
udenadlært og rent praktisk set ofte noget
uhensigtsmæssigt og ulogisk ved dens Frembringelser.
Man var slaaet ind paa den forkerte Bane og
havde troet, at naar blot man efterlignede
Fortidens Arbejder, blev alt godt. Det var ved
Tidernes Ugunst blevet glemt, at en Stil maa
fødes indefra, fremgaa af selve Tidens Behov
og saa at sige opstaa, medens Kunstneren har
Arbejdet under Hænder. Denne simple
Sandhed skulde Europas K. lære af Japan og Kina.
Ved Studiet af disse Landes K. gik det
efterhaanden op for Kunsthaandværkerne, at man
lige saa meget trængte til at lære af Fortiden
som til paa ny at studere Naturen og lære at
anvende de Forbilleder, den ydede. Fra Beg.
af 1880’erne kan der da dateres en fuldstændig
Revolution i K. I Beg. var den jap. Indflydelse
naturligvis overvældende, men senere er den
vegen stærkt tilbage for et indgaaende
Naturstudium, der har sat Spor i alle Lande og
fremkaldt en overordentlig Opblomstren af K.
og til sidst skabt den Stil, der passer for vor
Tids Følelse, og som man næsten helt havde
opgivet at finde. England er det Land, der er
gaaet i Spidsen for den ny Bevægelse, og som
takket være en Mængde ejendommelige
Kunstnernaturer (William Morris, Walter Crane o. s.
v.) har skabt en rig K. og slaaet Benævnelsen
»engelsk Stil« fast som Navnet for den ny
Retning. Ejendommelig for denne, i Modsætning til
18. Aarh.’s K., er dens demokratiske Tendens.
I England har saaledes baade Morris og Crane,
begge ivrige Socialister, søgt at anvende
Kunsten selv paa de mest dagligdags Genstande og
i de tarvelige Hjem. Her er store Opgaver at
løse, der med Begejstring er tagne op af de
Skoler, der er opstaaede saavel i England som
i andre Lande. Denne Bestræbelse er i høj
Grad støttet af den moderne K.’s Æstetik, der
hævder, at en Genstands Skønhed ikke maa
søges i den Dekoration, der er anvendt paa
den, men i den Grad af Hensigtsmæssighed,
hvormed den opfylder de praktiske Fordringer,
og den Lydighed, hvormed den har rettet sig
efter det anvendte Materiales Krav.
Dekorationen maa fremgaa naturlig af selve Genstandens
Væsen og aldrig være meningsløs anmassende
ell. helt tilsløre dens Karakter. En udskaaren
Stol maa ikke betragtes som et
Billedhuggerarbejde og et Gulvtæppe ikke som et# Maleri.
Det er da ogsaa nu gaaet op baade for
Kunsthaandværkeren og Publikum, at der meget
godt kan fremstilles en billig Genstand, uden
at den derfor behøver at støde an mod
Skønhedens Love. Karakteristisk for den ny Stil er
ogsaa et vist tarveligt Grundpræg og en vis
Lyst til at lade Materialet og dettes Flade
fremtræde paa Dekorationens Bekostning (f. Eks.
den moderne Møbelkunst). I Danmark har det
sidste Slægtleds Kunstnere og Haandværkere
med Begejstring optaget den nye K. I den sidste
Menneskealder har der under Paavirkning af
Brødrene Skovgaard, Bindesbøll og en Række
yngre Arkitekter udviklet sig en virkelig
ejendommelig og national K. Det er især paa
Keramikkens Omraade, at Bevægelsen har sat sig
de tydeligste Spor. Den kgl. Porcelænsfabrik,
Bing og Grøndahl’s Porcelænsfabrik i Kbhvn,
Skovgaards og Bindesbøll’s med fleres
Arbejder i Ler, H. A. Kähler’s Lustreglasurer og
Ipsen’s Terrakottaarbejder er blevne kendte over
hele den civiliserede Verden. Det samme
gælder dansk Boghaandværk under Ledelse af Hans
Tegner, J. Skovgaard, Xylograf F. Hendriksen o.
fl. og med dygtige Mestre som Anker Kyster,
Baden, Clement o. fl. Ogsaa Guldsmedekunsten
og Møbelkunsten har haft en rig Fornyelse
under Ledelse af Kunstnere som Carl Brummer,
Rohde, Jens Møller Jensen o. fl. og med en stor
Rk. dygtige og selvstændige Snedkermestre som
Udøvere og og direkte Tegnere. I Norge har
Virksomheden paa K.’s Omraade med Held
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
