Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kritik - Kritiker, kritisk, kritisere - Kritios og Nesiotes - kritisk Alder - kritiske Dage - kritiske Data - Kriton - Kritschev - Krivina - Krivitscher - Krivoi Rog - Krivosije - Krizevci - Kro - Kroater - Kroatien-Slavonien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udtrykket den kritiske Filosofi, der,
i Modsætning til Dogmatismen, som
umiddelbart og naivt stoler paa Erkendelsens
Gyldighed, og Skepticismen, der tvivler om den ud
fra Erkendelsens Vanskelighed og filosofiske
Systemers Resultatløshed, undersøger den
menneskelige Erkendelses Mulighed,
Rækkevidde og Grænser; altsaa Erkendelseskritik, ɔ:
Kriticisme.
Cl. W.
Kritiker, kritisk, kritisere, se Kritik.
Kritios og Nesiotes, to gr. Billedhuggere,
der virkede i Athen i Beg. af 5. Aarh. f. Kr.
De arbejdede, saa vidt vides, for det meste i
Fællesskab; fl. Fodstykker fundne paa
Akropolis bærer begges Signatur. Til Torvet i Athen
udførte de en Statuegruppe forestillende
»Tyrandræberne« Harmodios og Aristogeiton;
disse to Figurer blev opstillede 477 f. Kr. som
Erstatning for den c. 30 Aar ældre Gruppe, et
Værk af Antenor, som Xerxes havde bortført
til Ekbatana. Der kan næppe være Tvivl om,
at K. og N. i Motivet har sluttet sig saa nær
som muligt til dette ældre Arbejde; deres eget
har væsentlig været forsk. derfra i den
kunstneriske Behandling af Figurerne. En
Efterligning af »Tyrandræberne« er bevaret i en antik
Marmorgruppe i Neapel; mindre Gengivelser
findes desuden i et Relief, paa en Vase og paa
Mønter fra Athen. Det for Kunsthistorien
vigtige Spørgsmaal, om Gruppen i Neapel
gengiver Antenor’s ell. K.’s og N.’s Arbejde, er i
nyere Tid blevet bevaret i forsk. Retning. Den
fri og fortræffelige Figurbehandling,
Gengivelsen af det nøgne Legemes Muskulatur og af
Ansigtets og Hovedets Former, taler dog stærkt
for at henføre Gruppen til K. og N.
C. B.
kritisk Alder, se Menstruation.
kritiske Dage er et Begreb, der er indført
i Meteorologien af Rudolf Falb. Tanken
dermed er, at der paa visse, bestemte, Dage, som
Følge af særlige Konstellationer af nogle
Himmellegemer, skulde indtræffe overordentlige
meteorologiske Fænomener; og en
Vejrforudsigelse paa længere Sigt bestaar derefter bl. a.
i Fastlæggelsen af saadanne k. D. Meteorologien
kan paa sit nuv. Standpunkt ikke give
nogensomhelst Begrundelse for en Antagelse af de
k. D.’s Realitet. (Litt.: Bebber, »Die
Wettervorhersage« [Stuttgart 1891]; Pernter,
»Falbs kritische Tage« [Berlin 1892]).
H.-P.
kritiske Data. Der eksisterer en for hvert
Stof bestemt Temp., over hvilken det ikke er
muligt at fortætte Stoffets Damp til Vædske.
Denne Temp. kaldes Stoffets kritiske Temp.
Det Rumfang, Stoffet har, og det Tryk, det er
underkastet under Fortætning ved den kritiske
Temp., kaldes henh. kritisk Rumfang og kritisk
Tryk. Alle 3 Størrelser tilsammen er Stoffets
k. D. Over den kritiske Temp. er der ingen
Forskel paa den draabeflydende og den
luftformige Tilstand.
K. E.
Kriton, en Athener, jævnaldrende Ven af
Sokrates. I Platon’s Dialog »K.« søger K. at
bevæge Sokrates til at søge at undkomme fra
Fængselet, efter at han er dømt til Døden, og
lover selv sin Hjælp dertil; men Sokrates
bevæger ham til at afstaa fra Forsøget.
H. H. R.
Kritschev [kri’t∫ef?!, Flække i det vestl.
Rusland, Guv. Mohilev, ligger ved Sosha og har c. 3500
Indb. K. er en af Ruslands ældste Byer. Af den
gl. By er endnu kun Jordfæstningsværkerne
bevarede. Handel med Tømmer; vigtige Jule- og
Paaskemarkeder.
G. Ht.
Krivina, Cervena, By i Kongeriget
Bulgarien, ligger ved Jantras Udløb i Donau og er
kendt for den store Sejr, Russerne 7. Septbr
1810 vandt over Tyrkerne.
C. A.
Krivitscher [-t∫ər], en slavisk (russ.)
Folkestamme, der i ældre Tid boede ved Dvinas og
Dnjeprs Kilder omkr. Smolensk.
K. B.-S.
Krivoi Rog [kri’våi-’råk], By i det sydlige
Rusland, Guv. Cherson, Ukraine, ligger ved
Inguletz, har rige Lejer af Jernerts og Kobber,
15000 Indb.
G. Ht.
Krivosije [kri’vå∫ije], Crivoscie,
Bjerglandskab i den sydlige Del af Dalmatien, ved
Bocca di Cattaro. K. bestaar dels af en
Højslette Dragalj, der med næsten
utilgængelige Rande falder brat ned mod Havet, dels af
vilde, nøgne Bjerge, Udløbere fra de dinariske
Alper (Orjen 1898 m). Befolkningen, c. 3000
af sydslavisk Herkomst, søger sit Underhold ved
lidt Agerdyrkning samt Faare- og Gedeavl. Den
viste sig altid trodsig over for det østerrigske
Herredømme, sidste Gang ved Rejsningen
1881—82, der dog blev kuet, hvorefter mange af
Beboerne drog til Montenegro.
G. Ht.
Krizevci [kri’зæftsi] (magy.: Körös), By i
Jugoslavien, i det tidligere kroatisk-slavoniske
Komitat Belovár-Körös, er Sæde for en gr.-kat.
Biskop og har c. 4500 kroatiske og mest
rom.-kat. Indb.
G. Ht.
Kro, se Fugle.
Kroater, se Serber.
Kroatien-Slavonien (kroatisk Hrvatska
i Slavonija, ung.
Horvát-Slavonors-zág), tidligere Kongerige i Østerrig-Ungarn, nu
Landskab i Jugoslavien, grænser mod N. til
Krain, Steiermark, Ungarn og Woiwodin,
hvorfra det adskilles ved Drau og Donau; mod S.
danner Save paa en stor Strækning Grænsen
mod Serbien og Bosnien, medens det mod SV.
og V. støder op til Dalmatien, Adriaterhavet og
det ital. Landskab Istrien. K.-S. har et Areal
paa 42501 km2, hvoraf 16663 km2 falder paa
Slavonien, der ligger mellem Drau og Save og
adskilles paa en Strækning ved Saves Biflod
Ilova fra Kroatien.
K.-S. er bjergrigt, idet det for en stor Del
opfyldes af Udløbere fra Alperne, bl. hvilke der
er stor Forskel paa de sydvestlige og de, der
ligger mellem Drau og Save. Bjergene i den
sydvestlige Del danner Fortsættelsen af Krains
Karstlandskab og bestaar af Kridt med
indsænkede Flyschlavninger. Fra Adriaterhavet
hæver Velebit-Bjergene sig stejlt op til 1758 m i
Vaganshij Vrh. Inden for disse Bjerge ligger et
udstrakt Karstomraade; store, ofte temmelig
tæt bevoksede Kalkplateauer, afbrudt af enkelte
Poljer, strækker sig over til Store og Lille
Kapela, der danner dette Omraades Grænse
mod Ø., og som i Biela Læzica naar 1533 m.
Mod S. forener disse Bjerge sig med
Velebit-Bjergene til de Dinariske Alper, men gaar mod
NØ. over i et Flyschbakkeiandskab for paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
