Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kriterium (ved Væddeløb) - Kritheis - Kritias - Kriticisme - Kritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
prøves paa Væddeløbsbanen, altsaa for de
2-aarige. Undtagelsesvis kan der dog i et saadant
Løb ogsaa møde 3-aarige.
(C. G. B.). O. P.
Kritheis [-’te.-, gr. -þe.’is], en Nymfe, der
efter gr. Sagn, som fortælles i noget afvigende
Former, ved Flodguden Meles (ved Smyrna)
blev Moder til Digteren Homeros.
H. A. K.
Kritias [græsk -’ti-], athenisk Statsmand,
Historieskriver, Filosof og Digter, tilhørte en
fornem Adelsslægt. Han var ligesom Alkibiades
en Discipel af Sokrates; han var besjælet af
mange Interesser, men i høj Grad ærgerrig.
I det politiske Liv optraadte han fra først af
som en Modstander af det yderliggaaende
Oligarki og sluttede sig nærmest til Alkibiades,
for hvis Tilbagekaldelse han virkede. Men da
Alkibiades igen blev fordrevet, maatte ogsaa
K. gaa i Landflygtighed (406), hvilket
fremkaldte et voldsomt Had til det atheniske
Demokrati hos ham. Han begav sig til
Thessalien, hvor han hjalp de livegne Bønder med at
gøre Oprør mod deres Herrer. Da der efter
Afslutningen af den peloponnesiske Krig blev
givet de Landsforviste Amnesti, vendte K.
tilbage til Athen og blev Medlem af de saakaldte
30 Tyranners Regering (404). I denne
Egenskab optraadte han med hensynsløs
Grusomhed mod Demokraterne, ja endog mod dem
af hans Embedsbrødre, der som Theramenes
var stemte for en mere maadeholden
Fremfærd. Da imidlertid de fordrevne Demokrater
vendte tilbage med væbnet Magt, faldt K. i et
Sammenstød med dem (403). — K. optraadte
baade som elegisk Digter og som
Tragediedigter og forfattede desuden et Skrift om
forskellige Staters Forfatninger,
Levnedsskildringer af berømte Mænd m. m. I religiøs
Henseende var hans Standpunkt skeptisk; der
tillægges ham den Udtalelse, at Religionen var
et Paafund af Statsmænd, der ved dens Hjælp
vilde skræmme Folket til lovmæssig Vandel.
Platon lader ham optræde i et Par af sine
filos. Dialoger. Resterne af hans Værker er
udgivne af Bach (Leipzig 1827), fremdeles i
Bergk’s Poetæ lyrici Græci, Nauck’s Fragmenta
tragicorum Græcorum og Müller’s Fragmenta
historicorum Græcorum II.
H. H. R.
Kriticisme er en Betegnelse saavel paa
Kant’s egen Filosofi som paa saadanne
Filosofers Filosofi, der menes at stemme overens
med Kant.
Edg. R.
Kritik (gr.), Undersøgelse, skarp Prøvelse,
Bedømmelse, Vurdering. Idet K. maa faa en
særegen Karakter dels efter den
Bedømmendes Forudsætninger, dels efter det kritiserede
Emnes Natur, gives der mange Former af K.
Hvad den Bedømmendes alm. Stilling til Sagen
angaar, skelner man mellem den objektive K.,
hvor Kritikeren uhildet holder sig til Sagen og
kun anlægger Synspunkter, der udspringer af
dennes Natur, og den subjektive K., der viser
Kritikeren som hildet, forudindtagen for ell.
imod, enten denne Hildethed nu har sin Grund
i rent individuelle Motiver (som Sympatier ell.
Antipatier, Luner) ell. udspringer af
konfessionelle, politiske, nationale, Parti-, Tids- og
Modesynspunkter. Det er en Selvfølge, at kun
den objektive K. har egl. videnskabelig Værdi.
Efter Genstandens Natur kan man i Alm.
skelne mellem den teoretiske K., der prøver et
teoretisk Sagforhold og efter Emnets Natur
igen fremtræder i mange Former som den
filologiske, den arkæol., den hist. og den filos.
K., og den praktiske og æstetiske K., der
forholder sig til Værdibegreber, etiske ell.
æstetiske (etisk og religiøs K., litterær, Musikkritik,
Kunstkritik).
Medens al K. egl. gaar ud paa ved skarp
Analyse og indtrængende Prøvelse at skelne
mellem væsentligt og uvæsentligt, ægte og
uægte, sandt og falsk,, værdifuldt og værdiløst
o. s. v., som det ligger i Udtrykket: »man bør
læse med K.« (ɔ: skelne mellem væsentligt og
uvæsentligt, troværdigt og falsk o. s. v.), er
der ogsaa iflg. Ordets Historie kommet andre
Bet. ind, som naar man ved K. særlig tænker
P-aa noget negativt, nedbrydende som i
Udtrykket: »han er saa kritisk«, ɔ: han lader intet
bestaa, han kritiserer alt, rakker ned paa alt.
Det stammer vel fra, at K. først navnlig
fremtraadte som filologisk K., gik ud paa at prøve
et antikt Skriftværk og navnlig at fastslaa, om
det i det hele ell. delvis var ægte ell. uægte,
og om det i det hele var integer
(fuldstændigt). Her gjaldt det jo navnlig om at fastslaa
det uægte i Læsemaaden o. s. v. Ogsaa den
hist. K. maatte jo særlig gaa ud paa at
paavise, hvad der var kommet ind uden Hjemmel.
Man maatte søge tilbage til de opr. Kilder
gennem de mange fejlfulde Efterskrivninger
og fri Tildigtninger, og saa atter prøve de opr.
Hjemmelsmænds Hjemmel og Troværdighed.
Saaledes stod K. over for et stor slaaet
Udredningsarbejde, og det negative traadte i
Forgrunden. Men af det negative fremgaar igen
det positive. Er det uægte fjernet, bliver dog
del relativt ægte tilbage. K. søger ikke blot,
naar den f. Eks. undersøger Ægtheden af et
Skrift ell. et Mindesmærke, ell. prøver
Troværdigheden af et Vidnesbyrd m. H. t. hist.
Kendsgerninger ell. Gyldigheden af en
videnskabelig Anskuelse ell. Hypotese, at fastslaa
det urigtige, fejle ell. modsigende, men ogsaa
at naa nærmere ind til det positivt rigtige; og
Kunstkritik og den litterære K. har ikke blot
den Opgave at paapege det forfejlede, men
ogsaa sympatetisk at efterføle og paavise det
værdifulde og ypperlige. K. ikke blot renser,
den lyser. »Den viser Menneskeaanden Vej. Den
planter Hegn og- Fakler paa Vejen. Den bryder
og rydder ny Baner«.
At kritisere er at øve K., at prøve,
bedømme, vurdere, afgive K. over noget; ogsaa
i hin negative Bet.: at gennemhegle, nedrakke.
Ordet Kritiker anvendes om den, der
anvender K.’s Kunst; en Prøver og Gransker; en
Smagsdommer, en Recensent. Er K. særlig
smaalig, udvortes, blot gaaende ud paa for
enhver Pris at finde Fejl, kalder vi den, der
anvender K. saaledes, en Kritikast.
Kritisk, hvad der har Hensyn til ell. staar i
Forhold til K., nøje prøvende, bedømmende;
men i Udtryk som »en kritisk Situation«, »en
kritisk Sygdom« o. l. betegner Ordet det, der
nærmer sig en Krise, en afgørende og farlig
Vending. Endelig har Ordet en særegen Bet. i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
