Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kris - Krisa - Krise - Kriser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kris, d. s. s. Kriss.
Krisa (Krissa), ældgl. gr. By i Landskabet
Fokis, SV. f. Delfoi. Den nævnes allerede hos
Homer og havde en Tid lang en stor
Indflydelse, bl. a. over den delfiske Helligdom. Men
da Krisæerne lagde Hindringer i Vejen for
dem, der ønskede at besøge Delfoi, forenede
Thessalerne, Athenerne under Solon og
Sikyonierne under Kleisthenes sig mod dem.
Kampen (den 1. hellige Krig) endte med, at
K. og dens Havnestad Kirrha blev ødelagt
(omtr. 600 f. Kr.). Dets Distrikt overgaves til
den delfiske Helligdom, men blev senere
bebygget af den lokriske Stad Amfissa’s Indb.,
hvilket 339 paany foranledigede en »hellig
Krig«. Ruiner findes endnu ved Landsbyen
Chryso.
H. H. R.
Krise (Krisis) (gr.), Afgørelse, en Sags
afgørende Vending, Vendepunkt, et Udtryk, der,
først benyttet i Lægevidenskaben (se Feber,
S. 825), nu anvendes i mangfoldige Forhold.
Kriser er i snævrere ell. egl. Forstand
Betegnelsen for økonomiske Depressionsperioder
indenfor Industri og Handel. De forekommer i
Alm. kun i højt udviklede Industri- og
Kulturstater, medens Lande som Spanien, Tyrkiet,
Bulgarien og Serbien har været forskaanet for
saadanne K. — ja endog til Dels Italien indtil
1906, da dette Land fik en K. indenfor den,
særlig i Turin, opblomstrede Automobil-Industri.
I udvidet Forstand, vilde man til K. kunne
henregne enhver økonomisk Depressionsperiode,
uanset Aarsag og Felt.
Holder vi os imidlertid til K. i egl. Forstand
(ogsaa kaldet Handels-K. — en uheldig
Betegnelse fra en Tid, hvor Industrien endnu ikke
spillede nogen væsentlig Rolle), har Verden
kendt en lang Rk. Aarsagerne har været
mangeartede: Krige, Opdagelse af ny Handelsveje,
Afskæring af Afsætningsmarkeder, ny Opfindelser,
der har overflødiggjort tidligere blomstrende
Industrier, politiske Omvæltninger, kunstig
Fremelskning af visse Erhverv ell.
Erhvervsgrene, Overproduktion etc.
Man har i nyere Tid villet hævde, at K.
optraadte med en vis Regelmæssighed, og derfor
opstillet Regler herfor. Saaledes har
Professor Jevons villet paavise, at K. indtræffer
med et Mellemrum af Solpletperiodens Længde,
men de naturlige Svingninger i Erhvervslivet
med dets skiftende Konjunkturer er ikke saa
dybtgribende, at Bølgedalene med Rette kan
betegnes som K.-Perioder, men snarere som
»daarlige Tider«, saaledes Tidsrummet
1878—85, der fremviste en Overproduktion med
paafølgende Depression.
Til K. vil man heller ikke kunne henregne
ligefrem Ødelæggelse af Handel ell. Industri
uden Mulighed for Genopstaaen. Saaledes da
det østromerske Riges Fald foraarsagede
Ødelæggelsen af de ital. Republikkers Søhandel, der
aldrig mere skulde genopstaa. Overhovedet vil
langvarige Krige næsten altid medføre
alvorlige Tider, saaledes for Danmark efter 1807,
for Mellemeuropa under og efter
Trediveaarskrigen og under Napoleonskrigene.
K. af særlig Natur er dels de, som har været
foraarsaget af vild Aktiesvindel, f. Eks. i
England 1825, ell. af en uheldig Bankpolitik som i
Amerika 1893, hvor 21 seddeludstedende
Nationalbanker blev insolvente og 79 opløstes,
medens c. 200 ikke-seddeludstedende
Statsbanker og c. 200 Privatbanker og c. 50 Sparekasser
gik rabundus. K. i Danmark 1908 med dets
Fald af nogle Byggebanker var en Følge af en
letsindig Ydelse af Byggelaan.
K. i Frankrig i Beg. af 18. Aarh. var direkte
foraarsaget af Skotten John Law’s (s. d.)
Finanspolitik.
Der vil være særlig Anledning til at omtale
K. 1873, da denne »Krise« har en Række
Lighedspunkter med den økonomiske K., der er
blevet Følgen af Verdenskrigen 1914—18. Man
har villet betegne K. 1873 som en
Aktiesvindel-K., og med samme Ret vil man til en vis Grad
kunne betegne K. efter Verdenskrigen saaledes,
eftersom ogsaa denne K. har en meget
væsentlig Aarsag i en letsindig Børs- og Bankpolitik,
ikke mindst for Danmarks Vedk.
Forud for K. i 1873 var gaaet en stærk
Opgangsperiode i de forudgaaende 15—16 Aar,
hvor Jernbanenettet Verden over udvidedes
enormt og beskæftigede store Grene af
Industrien, samtidig med at Skibsfarten udvikledes.
I det nævnte Tidsrum var alene Frankrigs og
Englands Udførsel blevet tredoblet.
Sues-Kanalen var blevet anlagt, Telegrafen taget i alm.
Brug, Symaskinerne og Petroleum komne fra
Amerika. Industrien var i en mægtig
Udviklingsperiode, særlig paa Landbrugs- og
Værktøjsmaskinernes Omraade, og Udviklingen af
Værktøjsindustrien medførte paa sin Side atter
Dannelsen af ny Industrier, hvor de ny
Værktøjsmaskiner fandt Anvendelse. Der skabtes i
den Tid store Kapitaler, som dog kun tildels
fandt Vej ud i Omsætningslivet, dels p. Gr. a.
de mange Krige, dels — forud for 1870 —
Frygten for den optrækkende fr.-tyske Krig.
Den gyldne Periode forud for denne — som
ovf. skildret — ogsaa i Frankrig var
Medaarsag til, at Frankrig efter den korte Krig,
saa let kunde betale den, efter Datidens
Forhold, uhyre Skadeserstatning af 5 Milliarder
Frc. samtidig med, at Frankrig selv havde
anvendt andre 5 Milliarder i Krigsomkostninger.
Efter et kort Fald paa 2 1/2 % noteredes fr.
Banknoter i Udlandet endog med en lille
Overkurs.
I Tyskland, som under maalbevidst Styre
stilede mod at komme i første Række, skulde
Frederik d. Store’s Politik, som var blevet
knækket under Napoleonskrigene, hvor Landet
havde lidt enormt, nu fortsættes paa Grundlag af
Enhedsbestræbelserne. Da disse kronedes,
medførte den sejrrige Krig en Optimisme i alle
Kredse, og hertil kom nu den pludselige
Pengerigelighed, som Staten lod tilflyde Landets
Erhvervsliv, dels gennem Tilbagebetaling af
optagne Laan, dels ved Opkøb af Værdipapirer.
Folk havde faaet flydende Kapital mellem
Hænderne, og denne skulde nu anbringes — og
hervar et aabent Felt for Aktiesvindelen. I Tiden
fra midt i 1870 til Udgangen af 1872 stiftedes.
762 ny Aktieselskaber (i Tiden fra 1790 til 1870
var der i Preussen kun startet 279 i alt), og
alene i 1872 stiftedes 503 ny Aktieselskaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
