Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kringen - Kringla - Kringsjaa - Krinoidekalk - Krinoline
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kringen, Gaard i Nordre Gudbrandsdalen
paa Laagens venstre Bred, lige over for Otta
Jernbanestation. Her førte tidligere den gamle
Hovedvej højt over den ny Chaussé langs en
brat Bakke, der i stejl Styrtning gik lige i
Elven. Ved dette Pas mødte Bønderne 26. Aug.
1612 den skotske Styrke, som under Oberst
Ramsay var landet i Romsdalen, og som var
under March til Sverige. Den fjendtlige
Styrke blev for en stor Del nedsablet, og Resten,
hvoriblandt Obersten, fanget. Bl. de Faldne var
en Kaptajn George Sinclair, som i Sagnet har
været gjort til Overanfører. Ved K. staar en
Marmorstøtte med Indskrift: »Til Erindring
om Bøndernes Tapperhed 1612«. En ny Støtte
blev rejst 1912 ved Siden af den gamle med
Indskrift: »Minne um slage ved Kringen 1612«.
(Litt.: T. Michell, The Scottish Expedition
to Norway [London 1886]).
(J. F. W. H.). M. H.
Kringla kaldes det vigtigste og bedste
Haandskrift af Snorre’s Heimskringla.
Membranen brændte 1728 med Undtagelse af et eneste
Blad, der paa en ell. anden Maade kom til
Sthlm, hvor det findes i det kgl. Bibliotek. I
Forvejen var der heldigvis taget Afskrifter af
K., saaledes af Asgeir Jonsson (den bedste),
Arne-Magn. Smlg. 35, 36, 63 fol., af Jon
Eggertsson (Sthlm 18 fol. Pap.) o. s. v. K. maa
anses for at have bevaret Snorre’s Tekst renest
og mest ægte; den danner Grundlaget for de
fleste Udgaver; mest uforfalsket i den sidste
Udgave (1892—1900). (Litt.: G. Storm,
»Snorre Sturl. Hist. Skr.« [1873]; F. Jónsson, »De
bevarede Brudstykker af K. og Jöfraskinna i
fototypisk Gengivelse« [Kbhvn 1895]; sammes
Udg. af Heimskringla, Fortalen).
F. J.
Kringsjaa (norsk Oversættelse af
»Rundskue«, »Revue«) er Navn paa et, efter Mønster
af det eng. Review of Reviews, 1893—1910
udkommende norsk Tidsskrift, hvis Opgave var
gennem dels originale, dels fra Udlandets
Revuer oversatte Artikler at orientere i Samtidens
Bevægelser paa det videnskabelige navnlig
socialpolitiske og naturvidenskabelige Omraade.
Dets Grundlægger (sammen med Boghandler O.
Huseby) og første Redaktør var den under et
længere Ophold i Amerika uddannede Ingeniør
H. Tambs Lyche, som ledede det til sin Død
1898, med en Stab af Medarbejdere (Chr.
Brinchmann, P. Engelbrethsen, Nils Kjær, Carl
Nærup og H. Wiers-Jenssen). Fra 1. Juni 1898
til 1. Juli 1907 var Arkivar Chr. Brinchmann
dets ledende Redaktør. Siden Marts 1894 var
det forlagt af Boghandler Olaf Norli.
(J. B. H.). K. F.
Krinoidekalk kaldes Kalksten, som
væsentlig bestaar af Levninger af Sølillier (Crinoidea).
Paa Gotland findes en bekendt Aflejring af K.,
som hører til den gothlandiske Formation; den
træffes ret hyppig som løse Blokke i
Danmark.
J. P. R.
Krinoline. Den Del af den kvindelige
Underklædning, som senest bar dette Navn, har
været brugt i 3 forsk. Tidsrum. 1. Gang i 16.
Aarh. Ved dettes Midte begyndte man at binde
Puder for og bag (upstotte Mawen), senere
tillige paa Hofterne (Hoftepuder). Under
Frants I (d. 1547) kom Vertugaden
(Vertugarde, Vertugardien, Vertagale; det første
Navn er iflg. Littré det rette: af Sp. verdugo,
en grøn Vidje), en Kurv, bestemt til at give
Skørtet Vidde og Runding, som lagdes over en
Hoftekrans. Formen, som tilsigtedes, ses paa
Fig. 39 i Dragt. Enkedronning Sofie af
Danmark bærer endnu Skørtet paa van Doordt’s
Portræt 1626. 2. Gang i 18. Aarh., da K. hed
panier, en Kurv, et fr. Ord for vertugade,
Fiskebensskørter paa Dansk (se Dragt, Fig.
52b). Medens Vertugaden var tøndeformet,
nærmede Panieren sig Halvkuglen, og dens
Omfang steg til 4 m. Genstandenes nedarvede
Dimensioner maatte forandres, Lænestolene,
Karosserne, Rummene mellem Teaterkulisserne
blev for trange, og i de snævre Gader
hemmedes Færdselen. En Reaktion indtraadte, da
Lekain, der ledede Théâtre français, c. 1750
efter Voltaire’s Anmodning, men under en
hidsig Modstand fra Damepersonalet, afskaffede
Panieren i Tragediens Kostumer, og det
skyldtes Mlle. Clairon, der først tog Skridtet og
hilstes med Bifald, at fornemme Damer fulgte
Eksemplet. Under Panieren havde man baaret
Pocher, og disse blev nu et Kompromis
mellem total Afskaffelse og Bibeholdelse af
Panieren. Pocherne var tvende Halvkrinoliner,
anbragte paa Hofterne, dannede som Kalecher,
der ved et Hejseværk kunde slaas op, naar
Hindringer skulde passeres. De gjorde
Nederdelene meget brede, men ganske flade for og
bag (se Fig.). Pocherne holdt sig i Moden, til
Dragtreformen kom under Marie Antoinette i
Tiden om 1785.
3. Gang gik Vertugaden som K. igen 1855,
hvorfor Kejserinde Eugénie uden Grund har
faaet Skyld. Det er sagt, at hun optog den for
at skjule et Svangerskab, hvilket den slet ikke
formaaede. K. kom som et Slutled i en lang
Udvikling af Kvindedragtens Omfang paa
Ærmer og Nederdel, begyndte i 1820’erne og
stigende uafbrudt efter 1830. Der anlagdes et
voksende Antal af Stiveskørter, som tyngede paa
Hofterne og besværede Gangen, saa at K. med
sine lette Staalfjedre kom befriende. Den holdt
sig i henved 15 Aar. Damekjolens Leje over
en kurvdannet Ballon tjente til at udfolde de
storblomstrede Stofmønstre i hele deres Pragt,
hvilket har medvirket til, at Vertugaden
genindførtes saa mange Gange. Den tjente ogsaa
til at gøre Besætninger i Passement,
Kniplinger, Broderier o. s. v. gældende, og intet af
dette skjultes i Folders Dybde. Forf., der har
skildret 18. Aarh.’s Fester og Napoleon III’s
Baller, begejstres over det pompøse Syn af de
rige Stoffers tulipanagtig blændende Skær paa
Kjolens Underlag.
Bernh. O.
 |
| Pocher med Kalechestel. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
