Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krasso-Szöreny - Kraszewski, Jósef Ignacy - Krater (Kar) - Krater (Aabning i en Vulkan)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krasso-Szöreny [’kra∫o-’søre.nj], tidligere
Komitat i Ungarn, nu hørende under
Rumænien. K. har et Areal af 11032 km2 med (1910)
466000 for største Delen gr.-kat., rum. Indb.
Hovedstaden er Lugos. Med Undtagelse af de
S. f. Karas og Ø. f. Temes liggende bjergrige
Landstrækninger hører K. til de frugtbareste
Egne i Ungarn. Hovederhvervet danner Korn-
(særlig Majs) og Kvægavl; desuden dyrkes Vin
og Frugt. Der findes betydelig Bjergværksdrift
særlig paa Sølv, Guld, Kobber, udmærket Jern
(Resicza, Anina) og Stenkul (Steyerdorf ved
Oravicza); det ved Szászka brudte Marmor
ligner i Farve og Renhed det carrariske. K. har
to selvstyrende Byer (Karansebes og Lugos)
samt 16 Kredse (Stuhlbezirke). K. bestaar for
største Delen af den 1873 opløste
Banater-Militærgrænse.
G. Ht.
Kraszewski [kra’∫æfski], Jósef Ignacy,
polsk Digter og Publicist, f. i Warszawa 1812,
d. i Genève 1887, studerede ved Vilnas Univ.
Under Oprøret 1830—31, hvor han forholdt sig
passiv, blev han dog fængslet, men løslodes
Aaret efter p. Gr. a. svagt Helbred og fik Ordre
til at bosætte sig i Vilna. Fra 1835 levede han
som Forpagter og senere som Godsejer i
Volhynien, hvor han 1853—58 beklædte Stillingen
som Skoleinspektør. Under Forberedelserne til
Bondefrigørelsen tog K. sig varmt af Bøndernes
Sag, men vakte derved megen Misfornøjelse bl.
Godsejerne. Træt af de deraf opstaaede
Stridigheder rejste han til Italien og tog Aaret efter
(1860) Bolig i Warszawa, hvor han som
Redaktør af »Gazeta Polska« særlig kæmpede for
Jødernes sociale Ligestilling og for et
realpolitisk Program i delvis Tilslutning til
Wielopolski’s. Under Oprørsbevægelsen 1863 flygtede K.
til Udlandet, mistænkt for Delagtighed i
Rejsningen. Han bosatte sig i Dresden og vendte
siden hen kun paa flygtige Besøg tilbage til sit
Land. Under store Festligheder fejredes 1879
i Kraków K.’s 50-aarige Digter jubilæum. 1883
blev han i Berlin fængslet og anklaget for at
have været Spion for Frankrig. Han dømtes til
3 Aars Fængsel i Magdeburg. Mod en Kaution
fik han syg og nedbrudt Lov til at rejse til
Italien 1885, men ikke længe efter døde han. —
K.’s Produktivitet er overvældende. Hans
Værker fylder fl. Hundrede Bd, og han har desuden
udfoldet en stor Virksomhed som
Tidsskriftmedarbejder og Redaktør. Som varm
Fædrelandsven har han søgt at kende og forstaa sit
Folk i Nutid og Fortid, og selv Døgnets
Spørgsmaal har sat deres Spor i hans Værker. Er
han end aldrig naaet frem i første Rk. bl. polske
Forfattere, saa har hans utrættelige Arbejde
paa at opdrage og vejlede den polske
Læseverden dog haft sin store Bet. — Efter at have
haft afgjort Uheld med sine første skønlitterære
Forsøg, der blev køligt modtaget, slog han en
Tid ind paa hist. Studier og udgav 1838—40
»Wilno od początków jego do r. 1750« (»Vilna
fra dens første Tid til 1750«). Ogsaa senere
skrev han nogle hist. Arbejder, bl. hvilke kan
nævnes: »Polska w czasie trzech rozbiorów«
(»Polen paa de tre Delingers Tid«, 1873—75);
Desuden har han i en Rk. hist. Romaner
skildret det polske Folks Liv fra de tidligste Tider.
Betydeligst er hans Skildringer fra det 18.
Aarh., saaledes »Hrabina Cosel«( »Grevinde C.«,
1876) og »Ostatnie chwile księcia wojewody«
(»Fyrstevojevodens sidste Øjeblikke«, 1876). Et
Emne fra Litavens gl. Historie har han
behandlet i sit Epos »Anafielas« (3 Bd, 1840—43).
— Jævnsides med K.’s Indlæg i Diskussionen
om Bøndernes Frigørelse gaar hans
kunstneriske Fremstilling af deres Liv og Kaar i talrige
Fortællinger: »Ulana« (1843), »Ostap
Bondarczuk« (1848), »Jaryna« (1850), »Chata za wsią«
(»Hytten bag Landsbyen«, 1854) o. fl. Af K.’s
mange andre Romaner og Fortællinger, bl. hvilke en
Del giver gode Bidrag til en Belysning af det
polske Samfunds Udvikling i Forfatterens egen
Levetid, kan nævnes: »Świat i poeta« (»Verden
og Digteren«, 1839), »Latarnia czarnoksięska«
(»Troldlygten«, 1843), »Morituri«,
»Resurrecturi«, »Dzieci wieku« (»Vor Tidsalders Børn«,
1869), »Sieroce doli« (»De moderløses Skæbne«)
o. fl. — Foruden nogle Digte og dramatiske
Arbejder har K. endelig skrevet
Rejseskildringer »Wspomnienia Podlasia, Wolynia i Litwy«,
2 Bd (1840), »Wspomnienia Odessy«, 3 Bd
(1845—46), »Pod włoskiem niebem« (»Under
italiensk Himmel«, 1845) og litterære Essays
(»Studya literackie«, 1842, »Nowe studya
literackie«, 1843). — Efter 1863 benyttede K. i en Del
af sine Værker Pseudonymet Boleslawita. 1841
stiftede K. Maanedsskriftet »Ateneum«, som
han redigerede i 11 Aar. 1860 overtog han
Redaktionen af »Gazeta codzienna«, der 1861
fik Titelen »Gazeta polska«. (Litt.: P.
Chmielowski, »Jósef Kraszewski« [1888]).
(A. M. B.). H. C-e.
Krater (gr. κρατηρ, afledet af κεράννυμι,
»blander«; lat. sædvanlig cratera),
»Blandingskumme« ɔ: Kar, hvori Oldtidens Grækere ved
Maaltidet og Drikkelaget blandede Vin og
Vand i det rette Forhold. K. kunde være af
forsk. Stof, hyppigst Metal ell. Terrakotta.
Mundingen var meget vid, saa at man med
Lethed kunde hælde Vin og Vand i Karret og
atter øse Drikken op deraf for at fylde
Bægrene. Sædvanlig havde Karret to Hanke. De
bevarede Eksemplarer viser, at Formen i
Enkeltheder ændredes i Tidens Løb. Hosstaaende
Figur gengiver en K. fra c. 500 f. Kr.; de
yngre K. er slankere byggede, og Hankene
sidder ofte nærmere Mundingen.
C. B.
 |
| Krater. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
