Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krasiński, Zygmunt - Krasis - Krasnik - Krasno - Krásnohorská, Eliška - Krasnoijar, Krasnyi Jar - Krasnojarsk - Krasnoje Selo - Krasnokutsk - Krasno-Slobodsk - Krasnostav - Krasno-Ufimsk - Krasnovodsk - Krasnyi - Krasnyi Jar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vanskeligt tilgængelig. K. var overhovedet ikke blot
Digter, men ogsaa Tænker; dette gjorde, at
han stod væbnet med Kritik over for den
Mysticisme og den nationale Selvovervurdering,
der paa denne Tid, særlig under Indflydelse af
Sværmeren Towiański, bemægtigede sig mange
af de bedste inden for det polske Samfund, selv
Mænd som Mickiewicz og Słowacki. 1842 skrev
K. i Nizza Digtet »Przedświt« (»Dagning«). Med
sit mørke Syn paa Tidens Strømninger inden
for det polske Samfund, hvori Historien kun
alt for snart gav ham Ret, søger han ude over
alt det nærværende at finde Haab for sit Folk.
Samtiden minder ham om den romerske
Verden før dens Fald: alt er ved at materialiseres,
og al Tro svinder. Dette Digt er ikke blot viet
Polen, men ogsaa Delphina Potocka, den
Kvinde, der gennem fl. Aar spillede en stor
Rolle i K.’s Liv, hans Digtnings »Beatrice«,
hvem han snart efter forlod for efter sin
Faders Ønske at indgaa et fornemt Ægteskab.
Fra 1846 bestaar K.’s hele Forfatterskab af 5
»Salmer« paa Vers: »Psalmy przyszlości«
(»Fremtidens Salmer«, Troens, Haabets og
Kærlighedens Salme, hvortil senere sluttede sig
Sorgens og Den gode Viljes Salme), desuden
nogle mindre Digtninge, hvoriblandt »Dzień
dzisiejszy« (»Dagen i Dag«) og endelig 1850—51
et Slags Forspil til hans Ungdomsværk
»Nieboska komedya«: »Niedokonczony poemat« (»Det
ufuldendte Digt«), udgivet efter Digterens Død.
Det er den samme tunge storladne Poesi, uden
Sans for Hverdagens Kamp og Hændelser. K.
blev til det sidste Aristokrat baade i sit Liv og
sin Digtning; han skyede alt demokratisk, der
i hans Øjne blev til Demagogi. Uden
Forfængelighed, knap nok digterisk ærgerrig, uden Sans
for Livsnydelser ud over de æstetiske, uden
Lykke i Ægteskabet svandt K. hen; kun
Kærligheden til hans Børn var et Lyspunkt i hans
sidste bitre Aar. — K.’s samlede Værker udk.
med Indledn. af St. Tarnowski i 4 Bd i
Lemberg 1902. En Jubilæumsudgave i 8 Bd kom i
Kraków 1912. — Oversættelse til Svensk af
udvalgte Værker af K. findes i Alfr. Jensen:
»Polska skalder«, Bd II—III (Göteborg 1906).
(Litt.: St. Tarnowski, »Zygmunt
Krasiński«, 2. Udg. [Krakow 1912]; Monica
Gardner, The anonymous poet of Poland, Z. K.
[Cambridge 1919]). Af stor Bet. for Studiet af
K.’s Liv og Digtning er hans Breve, af hvilke i
der er udkommet en Rk. forsk. Samlinger.
(A. M. B.). H. C-e.
Krasis (gr., egl. Blanding) er i gr. Lydlære
Navnet for Sammensmeltning af to Vokaler, f.
Eks. κἀγώ for καί ἐγώ, τούνομα for το ύνομα;
Tegnet derfor kaldes koronis, men er =
spiritus lenis.
O. Jsp.
Krasnik, By i Polen, Guv. Lublin, med et
gl. Slot og c. 12000 Indb. Aug. 1914 sejrede
Østerrigerne her over Russerne, der atter Juli
1915 blev drevet tilbage her.
G. Ht.
Krasno ... [’kraznå] (russ.), d. s. s. rød,
forekommer meget ofte i geografiske Benævnelser.
Krásnohorská [’kra.snåhårska.], Eliška,
Pseudonym for Jindřiška Pechová, tschek.
Forfatterinde, f. 1847. Har bl. a. udgivet
Digtsamlingerne »Z máje žití« (»Af Livets Maj«),
»Ze Šumavy« (»Fra Böhmerwald«), »Vlny v
proudu« (»Bølger i Strømmen«), »Letorosty«
(»Kviste«). K. har ogsaa skrevet Fortællinger,
Børnelitteratur, Artikler om Litteratur, Kunst
og Musik, Operatekster og fortrinlige
Oversættelser (f. Eks. af Byron’s Child Harold). Og
desuden har hun taget meget virksom Del i den
tschekkiske Kvindebevægelse.
Hlg. P.
Krasnoijar [’kraznåijar], Krasnyi Jar,
Kredsby i Volgas Delta, Guv. Astrachan, ligger
ved Busan 37 km NØ. f. Astrachan og har nogle
Fabrikker og c. 11000 Indb.; den blev anlagt
af Tsar Alexej Michailovitsch for at holde
Kirgiserne og Kalmukkerne i Tømme. I Nærheden
ligger de saakaldte Salpeterhøje. Den
stærkt saltholdige Sandbund i Kredsen tillader
ingen Agerdyrkning. Befolkningen bestaar
fortrinsvis af Nomader og Fiskere.
G. Ht.
Krasnojarsk [krazna’jarsk] (den røde Klippe),
By i Vestsibirien, Hovedstad i Guvernementet
Jenissejsk, ligger ved Sammenløbet af Katsha
og Jenissej og har (1910) 62430 Indb. K. er Sæde
for Guvernøren, har 6 ortodokse, en evangelisk
og en rom.-kat. Kirke, et Lærerseminarium og
et Gymnasium samt et Museum for sibiriske
Oldsager. I Oplandet findes betydelige
Guldvaskerier. De vigtigste Industrigrene er
Sæbesyderi og Garveri.
M. V.
Krasnoje Selo [’kraznåjæ-sæ’£å], Landsby i
det nordvestlige Rusland, Guv. Petrograd,
ligger ved Ligovka og har et Slot, Park, mange
Villaer og c. 3000 Indb.
G. Ht.
Krasnokutsk [’krazna’kutsk], By i det
sydlige Rusland, Guv. Charkov, ligger ved Vorsklas
Biflod Merl og har c. 8000 Indb. I K.
forfærdiges forsk. Tilbehør til Vognfabrikation. Her
stod 11. Febr 1709 et Slag mellem Svenskerne
under Karl XII og Russerne, der trods deres 8
Gange saa talrige Styrke blev slaaede med et
Tab af 2000 Mand.
G. Ht.
Krasno-Slobodsk [’krazna-z£a’båtsk],
Kredsby i det østlige Rusland, Guv. Pensa, ligger ved
Okas sejlbare Tilløb Mokscha; har fl. Kirker,
et Nonnekloster og c. 10500 Indb. Kredsen
K.-Sl.’s Indb., de finske Mordviner, er
bekendte som Biavlere.
G. Ht.
Krasnostav [krazna’staf], Kredsby i Polen,
Guv. Lublin, ligger ved Wieprz, har et 1394
bygget Slot og c. 11000 Indb.
G. Ht.
Krasno-Ufimsk [’kraznå-], Kredsby i det
østlige Rusland, Guv. Perm, ligger ved Ufa og
er anlagt 1736 som Fæstning mod Baschkirerne.
C. 9000 Indb. I Kredsen Krasno drives livlig
Jernbjergværksdrift og Biavl.
G. Ht.
Krasnovodsk [krazna’våtsk], befæstet
Havnestad i russ. Centralasien, transkaspisk Prov.,
Udgangspunkt for den transkaspiske Jernbane,
ligger paa Nordkysten af Balkan-Bugten, en
Indskæring af det kaspiske Hav. Der drives
Fikeri samt udvindes Salt og Svovl, medens de
i Omegnen forekommende Petroleumskilder
ikke udnyttes.
M. V.
Krasnyi [’kraznij], By i det mellemste
Rusland, Guv. Smolensk, ligger 50 km SV. f.
Smolensk og har c. 4000 Indb. Franskmændene
vandt her en Sejr over Russerne 2. Aug. 1812,
men led et Nederlag 6. Novbr s. A.
G. Ht.
Krasnyi Jar [’kraznij], se Krasnoijar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
