Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Korinth - Korinthebusk - Korinther - Korinthierbrevene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Menighedens Medlemmer er
»Korinthierbrevene« rettede.
At Byen var en stærk, naturlig Fæstning,
blev i de flg. Tider dens Ulykke; gentagne
Gange erobredes den af N. fra fremtrængende
Fjender, bl. a. Goterne og Slaverne; 1458 kom
den i Tyrkernes Magt, 1687 i Venetianernes;
1715—1821 tilhørte den atter Tyrkerne; dette
gjaldt dog væsentlig kun Borgen; Byen selv led
meget ved Jordskælv og var Middelalderen
igennem af ringe Størrelse; nu findes paa
Oldtidsbyens Plads kun en ringe Landsby. Det
moderne K., der anlagdes 1860, er en ikke
uvigtig By med omtr. 4000 Indb., umiddelbart ved
den korinthiske Bugt, nær Tangens smalleste
Parti og den i den nyeste Tid anlagte Kanal.
Oldtidens K. laa paa et Klippeplateau, NV.
f. Akrokorinth; Borgklippen hæver sig stejlt op
til en Højde af 575 m o. H. og har foroven en
Sadelform; efter Sagnet førte Poseidon og
Helios Strid om Besiddelsen af den; Helios vandt,
men afstod den til Afrodite; for hende fandtes
paa Toppen et Tempel, hvis Rester endnu kan
paavises; foruden disse ses ogsaa Rester af
adskillige nyere Bygninger. Et Stykke ndf.
Toppen fandtes den berømte Borgkilde Peirene.
Gennem fl. Grotter vældede Vandet frem fra
Klippegrunden og samledes i en prægtig
Marmorbrønd, der var omgivet af en hellig Lund
med en Statue af Apollon. Kildevandet, der den
Dag i Dag vælder frem paa samme Sted, løb
derefter ad ukendte, underjordiske Veje til
Lav-Byen og forsynede den med Drikkevand. Byen
var omgivet af Mure, der angives at have været
40, Borgen medregnet 85, Stadier. Mure paa
12 Stadiers Længde forbandt den med
Havnestaden Lechaion ved den korinthiske Bugt; ved
den saroniske laa Havnestæderne Kenchreai og
Schoinus. Den Blanding mellem Folk af den
forskelligste Herkomst, der fandt Sted i den store
Handelsby, gav den tidlig et internationalt,
halvt gr., halvt østerlandsk Præg; som dorisk
By ærede den navnlig Apollon; ogsaa Poseidon,
Helios og Athena var Genstand for Dyrkelse,
men tidlig indkom ogsaa asiatiske, navnlig
fønikiske Elementer, Dyrkelsen af Melkart og
Astarte og Hierodultjenesten for Afrodite.
K. var en rig og glimrende By; i sin bedste
Tid havde den c. 460000 Slaver; Antallet af
Borgere er beregnet til c. 40000; dens Omegn
var for største Delen fattig, men gennem
dens Købmænds Hænder gik Afrikas
Elfenben, Syriens Røgelse, Siciliens Korn og
de nordlige Landes Slaver. Selv mindre
Skibe førtes ad en Trækvej, Diolkos, fra
Hav til Hav; først Alexandrias Anlæggelse
tilføjede dens Handel et Stød, som den ikke
kom over. En væsentlig Del af Handelen
drejede sig om kunstneriske og kunstindustrielle
Frembringelser, dels indførte Sager, dels Varer
fra Byens egne Fabrikker. Vævede Tæpper,
Bronzesager og navnlig malede Vaser fra K.
spredtes i 8.—6. Aarh. over alle
Middelhavslandene. Pottemagerskiven var efter Traditionen
opfundet her; de berømte »korinthiske Vaser«
vidnede fra gl Tid tydeligt nok om Byens
Modtagelighed for Indtryk fra Østen; det er teknisk
set udmærkede Varer, der er dækkede af en
tynd, gullig Fernis, hvorpaa med brunlig Farve
i rundtgaaende Bælter er malet Rækker af Dyr,
Løver, Pantere, Fantasiskabninger; enkelte Dele
er malede med violet Farve; hele
Figursammenstillingen viser hen til østerlandsk
Paavirkning, vistnok gennem vævede Tøjer (jfr
Kypselos’ Skrin). Ogsaa senere, da andre Byer,
navnlig Athen, kunstnerisk stod højere, vedblev
K. at levere fortræffelige Ting. Karakteristisk
nok var efter Herodot’s Fortælling K. den gr.
By, hvor Haandværket stod i højest Anseelse.
Byen havde mange Interesser og nød Ry for
at være en skønhedselskende Stad; det antikke
Maleri siges at skylde den en Del af sin
Udvikling; den frembragte fl. Statsmænd
(Periandros, Pheidon, Timoleon), men ingen Digter af
nogen Bet. Byens Ydre skildres af Pausanias
som særdeles glimrende; navnlig Torvet var
rigt udsmykket, og en Mængde Kunstsager
bortførtes 146 til Rom. Om dens Topografi vides
kun lidet, og kun faa Rester er tilbage af den
gl. By. Bedst bevaret er Rester af et meget gl
dorisk Tempel, »Apollotemplet«, der maaske var
viet Athena Chalinitis. 7 Søjler og Dele af
Architraven har endnu deres opr. Stilling (se Fig.).
Opr. var Templet 53 m langt, 21 m bredt med 6
Søjler i Fronten, 15 paa hver Langside; det var
bygget af Landets porøse Kalksten, overtrukket
med en rødlig Stuk, og var et Dobbelttempel
med to Cella’er; det synes restaureret i
Romertiden. Nær dette Tempel er fremdraget Dele af
en byzantinsk Bygning, opført af Sten, der
hidrørte fra en stor dorisk Bygning fra samme
Tid som Templet (6. Aarh.). Siden 1896 er
desuden under Ledelse af R. B. Richardson,
de Cou o. a. foretaget betydelige
Undersøgelser for amer. Regning. Betydelige
Prøvegravninger, foretagne dels for at finde den gl.
By og dernæst for at vinde sikre Støttepunkter
for videre Undersøgelser, har vist, at Oldtidens
K. laa Ø. f. den ovenn. Tempelruin. Det gr.
Teater, der senere blev ombygget til et rom.
Teater, er fundet, og der er derved vundet sikre
Udgangspunkter for de fortsatte Gravninger,
idet Byens Topografi kendes fra Pausanias.
Fundet er ligeledes et anseligt Fontæneanlæg,
den »nedre Peirene«, maaske opr. bygget af
Periandros, senere fl. Gange ændret. —
Akrokorinth har Befæstninger fra forsk. Tid, af det
nuv. er kun lidet fra Oldtiden. Paa Toppen
Rester af et Tempel for Afrodite, samt lidt
lavere, i en Grotte, den »øvre Peirene« (nu
Draconira), med krystalklart Vand. (Litt.:
Haacke, »Gesch. K.’s bis zur Sturze der
Bacchiaden« [Hirschberg 1871]; Dörpfeld i
»Athenische Mitt.«, XI [1886]; American Journal
of Archeology [1896 ff.])
H. A. K.
Korinthebusk [’rintə], se Ribs.
Korinther [-’ren’tər, alm. -’ræn’ər], se
Rosiner.
Korinthierbrevene [-ti-] er Benævnelse for
to af de i den nytestamentlige Kanon optagne
Paulusbreve, efter den alm. Rækkefølge det
2. og 3. Om Grundlæggelsen af den
korinthiske Menighed fortælles der i
Ap. Gern., Kap. 18, at Paulus — rimeligvis i
Beg. af Aar 50 — kom fra Athen til Korinth,
hvor han traf Akvila og Priskilla, som Klaudius
Aar 49 havde fordrevet fra Rom, og sluttede
sig til dem, fordi de havde samme Haandværk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
