Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Korinth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Korinthos; den laa SV. f. Tangens smalleste Parti,
ved Foden af den høje og stejle Borgklippe,
Akrokorinthos, i en Afstand af c. 2,5 km
fra den korinthiske Havbugt; den laa paa lgn.
Maade som adskillige andre gl. gr. Byer (Athen
f. Eks.) i en saadan Afstand fra Havet, at man
var nogenlunde sikker mod Strandhug, men
ikke længere borte, end at Forbindelsen med
det var forholdsvis nem. Byens Beliggenhed ved
den snævre Landtange var for
Handelsvirksomhed ganske ypperlig; den maatte blive
Stabelplads for Varer, der skulde
føres fra Ø. mod V. ell. omvendt;
Akrokorinthos gjorde den til
Hellas’ stærkeste Fæstning,
Peloponnes’ Nøgle. Byen siges i Sagnene
at være anlagt af den snilde
lydiske Konge Sisyfos; den skal
opr. have heddet Efyra og
omtales under dette Navn gentagne
Gange i de homeriske Digte.
Tidligt havde den et asiatisk Islet,
som bl. a. viste sig ved
Dyrkelse af lille asiatiske Guddomme.
I tidlig Tid laa K. under Argos’
Herredømme. Under den doriske
Vandring blev den besat af
Herakliden Aletes og fik et
selvstændigt Kongedømme.
K. blev hurtig en anselig Stad
og kunde i 8. og 7. Aarh.
anlægge store Plantestæder, navnlig
Kerkyra, Ambrakia og Leukas
paa og ved Nordgrækenlands
Vestkyst, Syrakusai paa Sicilien, og noget
senere Potidaia paa Makedoniens Kyst;
kort før Aar 700 indførtes en
aristokratisk Forfatning med en Prytanis i Spidsen. De
doriske Slægter, navnlig den rige Købmandsæt
Bacchiaderne, dominerede Byen, men c.
657 f. Kr. styrtedes deres Herredømme af
Kypselos, der gjorde sig til Eneherre (Tyran),
styrede maadeholdent og saaledes formaaede at
overgive Magten til sin Søn, Periandros
(629—585), der regnedes for en af Grækenlands 7 Vise;
under disse to Mænds Regimente naaede K. sin
højeste Blomstring. Vel var den allerede før
blevet en vigtig Handelsby med en blandet
Befolkning, der havde et ret kosmopolitisk Præg;
mange Udlændinge, navnlig Fønikere, besøgte
Byen ell. bosatte sig i den og bidrog til at
indføre saavel østerlandske Varer som asiatisk
Væsen, men først ved Tyrannerne blev K. en
Verdensby; gl. Forbindelser udvidedes, og ny
knyttedes, saaledes at den kom til at beherske
Handelen paa det østlige Middelhav, ligesom
Byen selv fik en højt udviklet Industri
(Terrakotta, Bronzearbejde, Tæpper, Purpur). Livet i
K. prægedes stærkt af Luksus og
Overdaadighed. Af Kunstnere var Malerne Eufranor og
Kallimachos hjemmehørende her. Faa Aar efter
Periandros’ Død blev hans Efterfølger,
Psammetichos, fordrevet, og en republikansk
Forfatning, en moderat oligarkisk Styrelse, indførtes
(582). Byens Handelsvælde varede ved, men
dens politiske Bet. sank. Tidligere var K.
mægtig til Søs; her var de første treradaarede
Skibe byggede, og det første i Historien kendte
Søslag blev leveret mellem K. og dens Koloni
Kerkyra; men senere traadte den i Skygge,
først for Aigina, senere for Athen. I
Perserkrigene var K.’s Deltagelse uden Bet.; i sidste
Halvdel af 5. Aarh., da Hellas delte sig i et
atheniensisk, demokratisk, og et spartansk,
oligarkisk Forbund, sluttede K. sig af Skinsyge
mod Athen til Sparta. Stridigheder mellem K.
og Kerkyra gav 431 Anledning til Udbrudet af
den peloponnesiske Krig; skønt Byens
Sendemænd havde ophidset til Kampen, var Byens
egen Deltagelse kun ringe, men den drog
Fordel af det Knæk, der ved Krigen og den
paafølgende Fred tilføjedes Athen. K. naaede dog
ingenlunde sin gl. Glans. I Beg. af 4. Aarh.
søgte den i Forbund med fl. a. Stæder, navnlig
Theben og Athen, at stække Sparta’s
Overvælde, men uden større Magtudfoldelse; den
korinthiske Krig 395—387 blev i høj Grad
mod K.’s Ønske væsentlig ført paa Byens
Landomraade. Heller ikke mod Makedonerne ydedes
nogen Modstand; den fik makedonisk Garnison
(335); her afholdt først Filip, senere Alexander
den Store de Forsamlinger, hvorved Hævntoget
mod Perserriget blev besluttet; Aratos
overrumplede 224 den makedoniske Besætning paa
Akrokorinth, og K. knyttedes til det achaiske
Forbund. Da Romerne 196 erklærede
Hellenerne for fri, blev den Hovedstad i det ny achaiske
Forbund og fik endnu engang en kortvarig
Lykkeperiode; men efter Grækernes sidste
fortvivlede Opstand blev den 146 erobret af
Mummius, afbrændt og fuldstændig ødelagt; Stedet
forbandedes og henlaa derefter ubeboet.
Ødelæggelsen skyldtes maaske for en stor Del
kommercielle Hensyn; en Del af dens Jord blev
rom. Statsejendom, Resten tilfaldt Sikyon, der
ogsaa arvede Ledelsen af de isthmiske Lege.
Først 100 Aar senere grundede Cæsar (44) paa
den gl. Stads Plads en ny By, Colonia Julia
Corinthus, der blev Sæde for Prov. Achaias
Prokonsul og hurtig naaede en vis Glans; det
ny K. udmærkede sig ligesom det gl. ved
udprægede materielle Interesser og en grænseløs
Usædelighed. Mærkeligt nok dannede der sig
her forholdsvis tidlig en kristen Menighed.
Apostlen Paulus prædikede i K. 53 e. Kr., og
 |
| Dorisk Tempelruin ved Korinth. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
