Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konsul - Konsul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
to K. ad Gangen, dels i, at de kun valgtes for
1 Aar. K. valgtes af Folket i comitia centuriata,
og opr. havde alene Patricierne Ret til at
vælges. Dette Forhold vakte imidlertid Plebejernes
Misfornøjelse, hvilket først medførte en
midlertidig Ophævelse af Konsulatet (451—50
Decemvirer, 444 og jævnlig i den flg. Tid
Krigstribuner i St f. K.) og dernæst, at den
liciniske Lov (367) bestemte, at den ene K. altid
skulde være en Plebejer. Dette overholdtes
imidlertid ikke altid, men 342 bestemtes paa
den anden Side, at begge K. kunde være
Plebejere; ogsaa dette fandt dog først langt senere
Sted i Virkeligheden. K. havde i hele
Republikkens Tid Statens administrative Ledelse i deres
Haand, dog saaledes, at de væsentlig kun
optraadte som Udøvere af Senatets Beslutninger.
De præsiderede i Senatet og i
Folkeforsamlingerne (særlig comitia centuriata), en Ret, som
dog ogsaa andre Embedsmænd ved visse
Lejligheder havde. I den ældste Tid havde K.
tillige at foretage Mønstringen og Inddelingen af
Folket i Klasser (Census) samt at føre
Forsædet for Domstolene; men disse Funktioner
overdroges senere henh. til Censorer (443) og
til Prætorer (366). Derimod vedblev K. at have
den øverste Ledelse af Hæren, dog saaledes, at
der ogsaa her i Tidens Løb indtraadte en
væsentlig Forandring. Saa længe Romerstaten
endnu var lille, kunde K. ell. i det mindste en af
dem nok rykke i Felten, uden at
Forretningerne i Byen derfor helt forsømtes; men da
Staten var blevet stor, og Krigen sædvanlig førtes
i lang Afstand fra Hovedstaden, blev det Skik,
at K. hele deres Embedsaar igennem
indskrænkede sig til at varetage Forretningerne
hjemme i Rom. Naar saa Aaret var omme, og ny K.
tiltraadte, fik de tidligere K. (som
Prokonsuler) sædvanlig hver en Provins at bestyre
tillige med Kommandoen over den derværende
Hær. Formen herfor var den, at de fik deres
imperium forlænget, ofte endog i fl. Aar. Paa
den Maade blev Konsulatet faktisk et fleraarigt
Embede. — I Forhold til hinanden indbyrdes
var K. sideordnede, dog saaledes, at
Forrangen maanedlig skiftede imellem dem, idet den
ene K.’s Liktorer havde fasces, den anden
ikke. Fordelingen af Forretningerne imellem dem
foretoges ofte ved Lodkastning. De
forhenværende K. kaldtes Konsularer og beklædte
den højeste Rang i Senatet.
I Kejsertiden svandt K.’s Bet. i høj Grad
ind; de fik nu ikke stort andet at gøre end
at præsidere i Senatet. At udnævnes til K. blev
nu en kejserlig Naadesbevisning, og det blev
da Skik, at Embedet kun beklædtes 2 ell. 4
Maaneder ad Gangen. Størst Ære var der
forbundet med at være K. i Aarets første
Maaneder; thi det var disse K., efter hvem Aaret
officielt benævnedes. Ofte var Kejseren ogsaa
selv K. Efter Romerrigets Fald vedblev man
endnu at vælge K. med kommunale Funktioner
i Byen Rom, ligesom man ogsaa ved
Residensens Flytning til Konstantinopel i længere Tid
vedblev at vælge K. i denne By.
H. H. R.
Konsul. I Middelalderen valgte
Købmændene i ital., sp. og fr. Handelsbyer »K.«
(consuls marchands) til at afgøre Tvistigheder om
Handelsforhold. Denne Skik fik paa
Korstogenes Tid betydelig Udbredelse i de østlige
Middelhavslande, hvor saadanne K. af deres
Landsmænd valgtes til Dommere ikke blot i
Handelssager, men ogsaa i andre borgerlige Sager og
Straffesager; desuden var de deres
Landsmænds Repræsentanter over for
Myndighederne i Opholdslandet. Denne Ordning, der navnlig
i tyrk. Lande anerkendtes ved de saakaldte
Kapitulationer, overførtes derefter til Vesteuropa.
I 15. Aarh. fandtes f. Eks. ital. K. af denne Art
i Nederlandene og eng. K. i de nordiske Lande.
Efter at faste Gesandtskaber var blevet alm.,
tog K.’s Indflydelse af, og deres Beføjelser
indskrænkede sig i 17. og 18. Aarh. til en Art
Beskyttelse af deres Landsmænds Handel og
Søfart. Først med den store Udvikling af den
internationale Handel og Skibsfart i 19. Aarh.
fik K. atter væsentlig Bet.
Man sondrer mellem udsendte K.
(consules missi, consuls de carrière, Berufskonsulen),
der er den repræsenterede Stats lønnede
Embedsmænd, og Valg-K. (consules electi,
consuls commercants, Wahlkonsulen), som
udnævnes bl. Forretningsmænd ell. andre dertil
egnede paa det paagældende Sted, og som ikke
behøver at være Statsborgere i den
repræsenterede Stat; de sidstnævnte K. modtager som
Regel ikke Vederlag ud over visse Sportler.
— En K. kan være enten 1) Generalkonsul,
hvem alle konsulære Tjenestemænd i vedk. Stat
ell. Distrikt er underordnede, med mindre
Betegnelsen blot er en Titel, 2) Konsul ell. 3)
Vicekonsul, der enten er Stedfortræder for en
Generalkonsul ell. en K., ell. som varetager de
konsulære Anliggender i et mindre betydeligt
Distrikt. En Konsularagent indtager en mere
underordnet Stilling og ansættes oftest af vedk.
Generalkonsul ell. K. for at varetage visse
begrænsede Konsulatsforretninger i en bestemt
Del af Distriktet. Titlen som diplomatisk Agent
(agent diplomatique) giver en K. Adgang til at
udføre en Gesandts Hverv, uden at han faar en
Gesandts diplomatiske Rettigheder, med
mindre han bliver Chargé d’affaires.
K. ansættes ved et af den repræsenterede
Stat udstedt Patent, lettre de provision, der dog
ikke giver Ret til at udøve konsulær
Virksomhed, før den Stat, i hvilken K. skal fungere,
giver ham Tilladelse dertil, Exequatur ell.
Placet, enten i et særligt Dokument ell. ved en
Paategning paa Patentet, som i den Anledning
af Afsenderstatens Gesandt tilstilles
Udenrigsministeriet i K.’s Opholdsland til
Forelæggelse for Statsoverhovedet. Konsulstillingen
ophører foruden ved Afskedigelse og
Fratagelse af Eksekvaturet, tillige naar der
udbryder Krig mellem den repræsenterede Stat
og Opholdslandet. I Modsætning til en Gesandt
nyder en K. ikke Eksterritorialitetsret; dog er
K., men ikke hans Familie, undtaget fra
Opholdsstatens Jurisdiktion i det Omfang, hans
Embedsvirksomhed kræver; Konsulatsarkivet er
ukrænkeligt, naar det holdes adskilt fra
private Papirer. Endvidere er K. i Reglen
fritaget for direkte Skatter og nyder ofte andre
Forrettigheder, der gensidig indrømmes af
Høflighed ell. iflg. Traktat (Konsularkonventioner).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
