Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konstitutionsutskottet - konstitutiv - konstitutiv Dom - Konstriktion - konstringere - konstruere - Konstruktion - Konstruktion - Konstruktion - Konstruktør - Konsubstantiation - Konsul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Medlemmer, valgte af begge Kamrene i lige
Antal fra hvert. K. svarer til det norske
Stortings Konstitutionskomité og Protokolkomité og
har det Hverv at behandle alle Spørgsmaal om
Grundlovsændringer og granske Statsraadernes
Embedsførelse og Statsraadets Protokoller, dog
med Undtagelse af dem, som vedkommer
ministerielle og Kommandomaal (s. d.), medmindre
der er Spørgsmaal om almenbekendte, af
Udvalget særlig udpegede Forhold, jfr R. O. §§
37 og 38. Finder Udvalget, at nogle af
Statsraadets Medlemmer »i deres Raadslagninger
ikke har virket til Rigets sande Nytte, ell. at
nogen foredragende Statsraad ikke med
Uvildighed, Nidkærhed, Duelighed ell. Iver har udøvet
sit Tillidshverv, kan Rigsdagen paa dets
Indstilling beslutte hos Kongen at andrage paa den
Paagældendes Fjernelse, et Andragende, som
det dog beror paa Kongens Forgodtbefindende
at efterkomme« (Rgsf. § 107).
(C. V. N.). K. B.
konstitutiv [ell. ’kån- ell. -’sti-] bruges om
den fastsættende og grundlagordnende
Virksomhed for et nyt Foretagende. I det statsretlige
Sprog bruges det hyppig som enstydigt med
»grundlovgivende«. Smlg.
konstituerende Forsamling.
(C. V. N.). K. B.
konstitutiv Dom [ell. ’kån- ell. -’sti-],
processuelt Udtryk til Betegnelse for Domme, som
i sig selv er »retskonstituerende«, d. v. s. ved
deres Afgørelse umiddelbart medfører Stiftelse
ell. Opløsning af Retsforhold, f. Eks.
Skilsmissedomme, Ejendomsdomme o. a. Da k. D. saaledes
»opfylder sig selv«, danner de Modsætningen til
de Domme, der forudsætter en efterfølgende
Opfyldelse fra Domfældtes Side ell. en
Tvangsfuldbyrdelse gennem Fogeden, f. Eks. Domme
ang. Betaling af Penge.
K. Hch.
Konstriktion (lat.), Sammensnøring, og det
tilsvarende Udsagnsord konstringere
bruges i Lægevidenskaben saavel om den af
Lægen udførte Sammensnøring ell. Omsnøring af
Legemsdele, f. Eks. K. af et Lem for at hindre
ell. standise Blødning, som om den sygelige
Omsnøring af Organer, der kan opstaa ved
abnorm Dannelse af Strenge i Legemet, saaledes
især af Tarmene, der ganske kan tillukkes ved
en saadan K., saa at derved opstaar Ileus,
ligesom man ved indeklemt Brok taler om K. af
Tarmen i Brokporten.
(Lp. M.). J. P. H.
konstringere, se Konstriktion.
konstruere (lat.), sammenføje, bygge et Hele
op af enkelte Dele; planlægge.
Konstruktion (lat.), den Handling at
konstruere.
Konstruktion (lat.) i Grammatikken er den
Maade, hvorpaa et Ord forbindes med andre,
ell selve Forbindelsen. Man siger saaledes, at
tysk helfen konstrueres med (styrer) Dativ:
hilf ihm, beneiden med Personen i Dativ og
Tingen i Akkusativ ell. med Personen i
Akkusativ og Tingen med um o. s. v.
O. Jsp.
Konstruktion (lat., mat.). Ved at konstruere
en Figur af given Art, der er bestemt ved at
have visse Egenskaber, forstaas at tegne den.
Det bemærkes, at K. i Rummet ved
Deskriptivgeometriens Metoder kan reduceres til plane
K. Den gr. Oldtids Matematikere benyttede K.
som Bevis for den konstruerede Figurs
Eksistens; derved blev K.’s praktiske Udførelse af
underordnet Bet. for dem, og de begrænsede
dem ikke til Anvendelse af Cirkel og ret Linie,
men benyttede ogsaa Keglesnit og Kurver,
særlig udtænkte til Løsning af de paagældende
Opgaver (se Kvadratrix, Kissoide,
Konkoide). Dog betragtede Eukleides
Passer og Lineal som de eneste tilladelige
Konstruktionsmidler. Kan en Opgave løses alene
ved Hjælp af disse, vil en ved Anvendelse af
analytisk Geometri gennemført Løsning vise, at
søgte Længders Udtryk ved givne ikke
indeholder andre irrationale Størrelser end
Kvadratrødder; omvendt vil man altid kunne
konstruere søgte Længder, der er udtrykte paa den
nævnte Maade ved givne, alene ved Passer og
Lineal. Derfor vil Spørgsmaalet om Muligheden
af en K.’s Udførelse ved Passer og Lineal falde
sammen med Spørgsmaalet om, hvorvidt de til
en algebraisk Løsning af Opgaven nødvendige
Ligninger kan løses alene ved Kvadratrod, ɔ:
saaledes, at Røddernes Udtryk ved
Koefficienterne af irrationale Størrelser kun indeholder
Kvadratrødder. Dette benyttede Gauss i sit
Bevis for, at Cirkelperiferien kan deles i n lige
store Dele ved Passer og Lineal, naar n er et
Primtal af Formen 2p + 1 ell. et Produkt af
forsk. Primtal af denne Form og en Potens af
2 ell. en Potens af 2. I Julius Petersen’s
»Metoder og Teorier til Løsning af
geometriske Konstruktionsopgaver« findes en sikkert
enestaaende Systematisering af kendte og
originale Fremgangsmaader med Anvendelse paa
et betydeligt Antal Opgaver, tillige med flere
af Forf. fundne Sætninger om Muligheden af
Opgavers Løsning ved Passer og Lineal. I den
euklidske Geometri var, som bemærket, de
tilladte Konstruktionsmidler Tegning af en ret
Linie gennem to Punkter og af en Cirkel med
givet Centrum og given Radius samt
Benyttelsen af deres Skæringspunkter, men man kan
ofte bestemme en Længde, f. Eks. et Punkts
Afstand fra en Linie ved at prøve sig frem. En
ved en saadan Prøven sig frem,
Eksperimenteren, tilvejebragt Figur yder det samme som
en ved Passer og Lineal konstrueret, hvilken
man alligevel først godkender efter en Kontrol.
En systematisk Oversigt over saadanne
eksperimentelle Konstruktioner med Anvendelse paa
mange Opgaver, der ikke kan løses ved Passer
og Lineal, har Hjelmslev givet i »Geometriske
Eksperimenter« (1913).
Chr. C.
Konstruktør (lat.), den, der konstruerer.
Konsubstantiation (lat.) er et Udtryk fra
Nadverlæren, der nærmest bruges for at
betegne den lutherske Teoris Ejendommelighed,
idet der herefter er to Substanser til Stede i
Nadveren, uforandrede om end fuldkommen
forenede med hinanden. Se Nadver.
F. C. K.
Konsul (lat. cónsul) var i den rom.
Republik Navnet paa den under ordinære Forhold
øverste Øvrighedsperson. De første K. skal
være blevne valgte 509 f. Kr. efter Kongernes
Fordrivlse med den Bestemmelse at overtage
Kongens Funktioner, saaledes at
Forfatningsforandringen dels bestod i, at der altid valgtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
