Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kommune
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Midlerne til disse forsk. Formaals behørige
Bestridelse. At K. paa det den tilkommende
Omraade bør være stillet selvstændig lige
over for Statsmagten, hører ligeledes trods
forsk. Svingninger i Opfattelsen til de nutildags
anerkendte Sandheder, hvilket paa den anden
Side ingenlunde udelukker Statsmagten fra et
vist Tilsyn med samme, for at K. ikke skal
gøre sig til en Stat i Staten, og navnlig ikke
fra et Veto mod Beslutninger, der er lovstridige
ell. farlige for Statsvellet i det hele, ligesom
det er en Selvfølge, at Staten, hvor den, hvad
ikke sjældent er Tilfældet, benytter sig af K.’s
Organer til sine Formaals Fremme, da for saa
vidt maa være berettiget til umiddelbar
Indgriben og kunne give forbindende Paabud.
Der finder saaledes en jævn Overgang Sted
fra de egl. kommunale Forhold, hvor Statens
Opgave væsentlig er at paase, at de
kommunale Myndigheder holder sig inden for den
formelle Lovligheds Grænser, og til de Anliggender,
der bestyres af Kommune og Stat i Fællesskab.
Hvad Kommunalforfatningen og
Kommunalstyrelsens Ordning i de enkelte Lande og
særlig i de nordiske Riger angaar, henvises til
Fremstillingen af disses Statsforfatning og
Statsforvaltning samt til
Kommunestyrelse. For Oversigtens Skyld skal det dog nævnes,
at der almindeligvis skelnes mellem
Primærkommune og de højere Kommunalsamfund,
hvilke sidste omfatter fl. Primærkommuner og
de for disse fælles Formaal af kommunal
Natur. Primærkommunerne kan efter
Beliggenheden enten være Landkommuner ell.
Købstadkommuner samt Handelspladser og Flækker.
Antallet af Købstadkommuner i Danmark er
f. T. (1922) 79 (foruden Kbhvn og
Frederiksberg). Hertil kommer Flækkerne Augustenborg,
Christiansfeld, Højer, Løgumkloster og
Nordborg samt Handelspladsen Marstal.
Primærkommunerne paa Landet i Danmark kaldes
Sognekommuner. Deres stedlige Omraade
falder som Hovedregel sammen med
Sognekaldene (Pastoraterne), og de vil saaledes ofte
bestaa af fl. Sogne, dog kun for saa vidt disse
har fælles Fattigvæsen, hvilket f. Eks. ikke er
Tilfældet, naar Sognene ligger i forsk. Amter.
Naar Flertallet af Vælgerne i et af fl. under
Sognekommunerne hørende Sogne ønsker at
danne en selvstændig Kommune, kan
Amtsraadet med Indenrigsministeriets Samtykke tilstaa
Adskillelsen, naar særegne Omstændigheder
taler derfor. Sognekommunernes Antal var 1. Apr.
1921 1288. De højere Kommunalsamfund i
Danmark er Amtskommunerne
(Amtsraadskredsene), hvis Antal er 25, idet Kbhvn, Odense og
Skanderborg Amter hvert indbefatter 2
Amtsraadskredse.
(C. V. N.). W. O.
Kommunernes Finansvæsen.
Saa længe K. kun havde faa offentligretlige
Formaal, skaffede de sig ofte de nødvendige
Virkemidler ved Udskrivning af Naturalier ell.
ved Udbyttet af de dem tilhørende
Ejendomme. Disse Indtægter har imidlertid vist sig
aldeles utilstrækkelige for K., efterhaanden som
deres Opgaver er tiltagne i Tal og Bet., paa
samme Tid som deres Jordbesiddelser ofte er
formindskede og Pengenes voksende
Anvendelse har trængt Naturaløkonomien tilbage.
Uhyre er de Summer, som i Nutiden gaar
gennem K.’s Kasser. Til Oplysning herom skal
her nævnes nogle enkelte Tal. Frankrigs K.
mødte saaledes 1913, altsaa før Verdenskrigen,
med Udgifter paa 1040 Mill. frc. (deraf Paris
411) foruden Departementernes 614 Mill. frc. I
Danmark beløb samtlige K.’s Udgifter sig
1918—19 til c. 401 Mill. Kr mod c. 133 i 1913—14;
de norske K.’s Udgifter er fra 1913—14 til
1916—17 vokset fra 114 til 220 Mill. og de sv.’s
1913—17 fra 219 til 378 Mill. Kr.
Da K.’s finansielle Forhold har megen
Interesse for Staten, idet begge Samfund
tvangsmæssig tilegner sig en Del af Borgernes Indtægter
og saaledes træder i indbyrdes Konkurrence, er
Staten som den suveræne Samfundsmagt i sin
gode Ret til at gribe ordnende ind i K.’s
Husholdning.
Inden for K.’s Finansvæsen støder man paa
Opgaver af forsk. Art. Her kan nævnes den
Virksomhed, som K. udøver paa Statens
Vegne, saaledes for Militærvæsenet (Indkvartering,
Naturalforplejning), Rets- og visse Grene af
Politivæsenet, særlig Forholdet til
Strafferetsplejen, Statens Skattevæsen, Folketællinger o.
s. v. Jo mere omfattende Statens Virksomhed
er, des mere har den Brug for K.’s
Medvirkning. Ved Siden heraf er der imidlertid en
Række Opgaver paa den indre Forvaltnings
Omraade, som Lovgivningsmagten helt ell. for
en Del har paalagt K. som Pligt selvstændig
at sørge for, saaledes Skolevæsen,
Forsørgelsesvæsen, Vejvæsen. Brandvæsen m. m., og hvor
K. derfor har en videregaaende
Bestemmelsesret.
Men endelig har K. en vid Mark for frivillig
Virksomhed til Fremme af Borgernes aandelige
og materielle Interesser, f. Eks. Omsorgen for
Videnskab, Oplysning og Kunst, Byens
Forskønnelse, Vand- og Belysningsvæsen, Indretning af
Kvægtorve, Slagtehuse, Torvehaller, Byens
planmæssige Bebyggelse, Ombygning af usunde
Bydele, paa hvilket Omraade f. Eks. eng. og
skotske Kommuner som London og Glasgow
har udrettet særdeles meget.
K.’s Indtægter er ordentlige og
overordentlige, efter som de lader K.’s finansielle Status
uberørt ell. indvirker forringende paa denne.
De ordentlige Indtægter er enten selvstændige
ell. Tilskud fra Staten ell. andre K. Bl. de
førstnævnte maa skelnes mellem Erhvervsindtægter,
Gebyrer og Skatter.
Bl. Erhvervsindtægterne møder vi først
Udbyttet af K.’s Grundbesiddelser. Som allerede
omtalt er disse blevne stærkt formindskede i
Tidernes Løb. Men dog besidder K. mange
Steder endnu værdifulde Domæner og Skove. Og
der er Grund til at bemærke, at adskillige K.,
særlig af de store Byer, har gjort betydelige
Ejendomskøb; saaledes sikrede Kbhvn sig før
Nabokommunernes Indlemmelse 1901 og 1902
store der liggende Grundarealer. De vigtigste
Formaal hermed er at sikre K. Andel i
Grundværdistigningen og Herredømme over den
fremtidige Bebyggelse samt modvirke de uheldige
Følger af Jordens Monopolisering i Privateje.
I fl. Lande, hvor Skovene og Agerjorden i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
