Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 344 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolumborod - Kolumne - Kolurer - Kolva - Kolvereid - Kolyma - Kolymsk - Kolyvan (russisk for Reval) - Kolyvan - Kolæmi - Kom - Komager - Komana - Komantcher - Komarno

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og noget slimet; den indeholder Bitterstoffet
Kolumbin, desuden Alkaloider (maaske
Calumbamin, Jatrorrhizin og Palmatin), samt en stor
Mængde Stivelse. Den anvendes som
Bittermiddel ved Fordøjelsesbesværligheder.
B. G.

Kolumne, i daglig Tale Klumme (lat.
columna [Søjle], fr. og eng. page), Side eller
Spalte i en trykt Bog. Kolumnetitel (fr.:
ligne de tête, eng: running title).
Overskriften over en Side ell. Spalte; naar Overskriften
kun angiver Sidetallet, kaldes den en død
Kolumnetitel (eng.-fr.: folio), men en
levende Kolumnetitel (eng.:
head-line, fr.: titre courant), naar den, foruden
Sidetallet, i et Stikord giver en kort
Forklaring af Bogens, Afsnittets ell. Sidens Indhold.
E. S-r.

Kolurer kaldes de to Storcirkeler, der skærer
hinanden i Verdenspolerne, og som gaar
gennem Jævndøgns- og Solhvervspunkterne.
Navnet (gr. κολονρος; ɔ: med afhugget Hale) findes
allerede hos Eudoxos og skriver sig muligvis
fra, at Jævndøgns K. afskærer Halen af den
store Bjørn, Solhvervs K. af den lille Bjørn.
(Heir, »Wochenschrift« 1874).
J. Fr. S.

Kolva [’kå£v_a], 1) Flod i det nordlige Rusland,
Guv. Archangelsk, en højre Biflod til Petschoras
Biflod Ussa. Længde 320 km. Ved dens Bred
ligger den samojediske Kirkelandsby
Kolvinskoje. 2) Flod i det østlige Rusland, en højre
Biflod til Kamas Biflod Vishera. Længde 400
km. P. Gr. a. Klipper, Strømsnævringer og Fald
er den kun sejlbar 120 km fra sin Munding.
G. Ht.

Kolvereid [-æ^id]. Herred, Namdalen
Sorenskriveri, Nord-Trøndelag Fylke, (1920) 2162
Indbyggere, er et Kystdistrikt omfattende
Dele af Fastlandet omkring Bunden af
Ytre Folden, Mundingen af Indre Folden
og de Nord for denne gaaende Nord-
og Syd-Saltenfjorde. Som Følge heraf er
Herredet sønderstykket i fl. isolerede Partier, af
hvilke det største er det, som ligger mellem
begge Foldenfjorde: Ytre Foldenfjord og
Indre Foldenfjord. Det trange Løb
(Remmastrømmen), som forbinder Nord-Salten og
Sør-Salten, er kanaliseret for Robaadsfærdsel.
Fjældet optræder i dette Parti mere som runde
Koller, hvoraf Bogafjeld (478 m) paa
Grænsen S. f. Opløfjordens Kapel er det
højeste. Ved Opløfjordens Bund er Fjældmassen
gennembrudt af den S. fra kommende
Elgaa, der danner Afløbet for Lang Vand og
Elgaa Vand, samt af Oplø- ell.
Liaelven, Herredets største Vasdrag. Opløelven
falder ud i Fjorden ved det store Sagbrug
Salsbruget. De dyrkbare Strøg er højst
ubetydelige og indskrænker sig mest til
Strandene og de nedre Dele af Dalene.
Hovednæringen er Fiskeri, til Dels Fædrift og en Del
Skovdrift. Der er adskilligt udyrket til
Dyrkning skikket Jord. Foruden det ovenn.
Salsbruget Sag og Mølle er der Sagbrug ved
Horven og Lund. Herredet danner K.
Hovedsogn med Opløfjordens
Kapel. Rodelagt Vej kommer ind V. fra, gaar
imod Ø. til Horvereid og derfra til Kirken;
fra denne Vej fører en Sidelinie langs
Foldenfjord; over K. er ligeledes Vej, for øvrigt kun
yderst faa kørbare Veje. Herredets Areal er
437 km², hvoraf 25,4 km² Indsøer 8,8 km²
Ager og Eng, 40 km² Skov, Resten Udmark,
Snaufjeld og Myr. Antagen Formue 1919 var
3730000 Kr. og Indtægt 998200 Kr. K.
Sparebank oprettet 1863.
(J. F. W. H.) M. H.

Kolyma [k_a£i’ma]. Flod i Østsibirien, Prov.
Jakutsk, udspringer paa Stanovoy-Bjergene,
flyder mod NØ., optager fl. Bifloder, deriblandt
Omolon i højre Bred, og udmunder efter et
1789 km langt Løb under Dannelse af et Delta
i K.-Bugten, en Indskæring af det nordlige
Ishav. K. er meget rig paa Fisk, den er isfri
79 Dage og er sejlbar for mindre Skibe indtil
Verchne-Kolymsk.
M. V.

Kolymsk [ka’£imsk], tre russ. Landsbyer
ved Floden Kolyma: Nischne-K.,
Sredne-K. og Verchne-K. Den største er Sredne-K.
med 500 Indb.
M. V.

Kolyvan, det russ. Navn for Reval.

Kolyvan [k_a£i’van], By i Vestsibirien, Guv.
Tomsk, ligger 139 m o. H. paa venstre Bred af
Ob og har 12000 Indb. I K. findes et tidligere
kejserligt Stensliberi, der frembringer Arbejder
af Porfyr, Jaspis, Marmor o. s. v.; Indb. lever
især af Agerbrug og Fiskeri. Omegnen er rig
paa Sølv (de kolyvanske Ertsbjerge). Den
sibiriske Bane passerer Ob ved Krivoschtschek,
tæt S. f. K.
M. V.

Kolæmi (gr.), Galdens Overgang i Blodet,
hvorved opstaar Gulsot og alle de denne
ledsagende Symptomer.
H. I. B.

Kom, se Kum.

Komager, Finsko, som sys af
Renbellinger, det Skind, som dækker Rensdyrets
Ben; K. sys i forsk. Façon i de forsk.
Præstegæld i Finmarken, men Haarbeklædningen
vender altid ud; det er en af Fjeldfinnernes
vigtigste Husflidsgenstande. Navnet K. er den norske
Udtale af det lappiske gama, Plur. gabmagak,
og forekommer i Formen K. allerede i Slutn.
af 16. Aarh.
G. Ht.

Komana, Navn paa to lilleasiatiske Stæder
i Oldtiden, den ene, som var særlig stor og
velhavende, ved Floden Iris i Pontos, den anden
i Kappadokien. Begge var bekendte som
Hovedsæder for den lidenskabelige Dyrkelse af
Gudinden Ma, som havde en talrig Skare af
Tempelslaver, og hvis Ypperstepræster havde
en overordentlig Magt.
H. H. R.

Komantcher [-t∫_ər] (Comancher), en
Stamme Shoshoni-Indianere, først ret sent
adskilte fra den egl. Shoshoni-Stamme i Wyoming,
hvorfra K. er draget sydpaa til Colorado og
Texas. Her levede de, til de anbragtes i
Reservationer, Bisonjægernes omstrejfende Liv,
boende i Skindtelte og næsten uden Agerbrug.
De havde ikke blot Ry som Præriens dygtigste
Ryttere, men frygtedes tillige som en af dens
mest krigerske Stammer, der i næsten 200 Aar
førte en uafbrudt Krig med Spanierne i Meksiko.
I Samkvem med andre Indianere udviser de
en stor Selvfølelse, og deres Sprog forstaas
som Handelssprog af alle Nabostammerne.
(Litt.: Handbook of American Indians North
of Mexico ed. F. W. Hodge, I. [30. Bull. Bureau
Amer. Ethnol., Washington 1912]).
K. B.-S.

Komarno [kå’marnå], By i det sydøstlige
Polen, det tidligere østerr. Kronland Galizien, ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>