Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolstø, Frederik - Koltshak, Vladimir Vasiljevitsch - Koltsov, Aleksej Vasiljevitsch - Kolumbaczermyg - Kolumbiapresse - Kolumbien - Kolumbine - Kolumborod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved O. Rygh’s Værk »Norske Oldsager«.
Efteraaret s. A. rejste han for laante Penge til
München og blev her først Elev af Prof. Seitz og
senere af W. Lindenschmit ved
Kunstakademiet. Ud paa Foraaret 1879 var imidlertid
Pengene slupne op, men nogle Kopier, han havde
udført efter ældre sp. Mestere i
München-Galeriet, købtes af en Englænder og satte ham
i Stand til at forlænge sit Ophold der endnu
et Aar. Foraaret 1880 fik han Akademiets
Sølvmedaille og blev »Komponirschüler« hos
Lindenschmit. Her udførte han sit første
Genrebillede »Garnbøtning«, som blev solgt til
Bergens Kunstforening. Sommeren 1881 tilbragte
han ude ved Kysten ved Haugesund og malede
der sit store Billede »Fra Bergens Fisketorv«,
der blev udstillet i Kria paa Kunstnernes 2.
Høstudstilling og vakte megen Opsigt ved sin
djærve Realisme (tilh. Kunstmuseet i Kria).
Med Stipendium rejste han saa tilbage til
München og senere (1882) til Paris. Studiet af den
fr. Impressionisme bevirkede et fuldstændigt
Omslag i hans koloristiske Syn, hvilket snart
ytrede sig i de Billeder, han malede efter sin
Hjemkomst (»Interiør«, tilh. Maleren Otto
Sinding). Efter et nyt Paris-Ophold 1885 tog han
afvekslende Bolig i Kria og paa Vestlandet.
1886 rejste han med Statsstipendium til Italien,
hvorfra han hjembragte en Rk. sollyse Billeder
med Motiver fra Capri. Kbhvn besøgte han
ligeledes med Statsstipendium 1887. Det flg. Aar
bosatte han sig i Bergen, hvor han oprettede
en Malerskole. 1895 flyttede han til Kria, hvor
han fremdeles bor. K.’s tidligere Billeder, som
ved deres friske og radikale Farvesyn vakte
Opsigt i Kunstnerkredse, udmærker sig ved en
højt opdreven Teknik, sikkert koloristisk Syn
og skarp Karakteristik baade i hans
Gengivelser af Landskaber, Marine og Mennesker.
Senere har han fjernet sig fra »Impressionismen« og
er gledet over i en ret karakterløs
Virkelighedsskildring. Frisk, djærv Behandling og
indgaaende Karakteristik lever dog fremdeles i
Portrætterne af Malerne Knut Bergslien [1897] og
Amaldus Nielsen [1900] i Kunstmus. i Kria, som
ejer fl. af hans Arbejder. Af hans rige
Produktion kan nævnes: »Atelierinteriør« [1885] i
Trondhjems Kunstforenings faste Galeri.
(Fr. O.). C. W. Sch.
Koltshak, Vladimir Vasiljevitsch,
russisk Søofficer og Statsmand, f. 1875, d.
i Irkutsk 7. Februar 1920. Han udmærkede
sig i Kampen med Japan, blev 1916 Chef for
Sortehavsflaaden, som han holdt sammen
endnu nogle Maaneder efter Revolutionen Januar
1917. Under det voksende Anarki maatte han
forlade Landet. Over Amerika og Østasien drog
han til Sibirien og tiltog sig Novbr 1918
Diktaturet over den provisoriske Regering, der var
dannet i Omsk af Bolshevikmodstandere af
forskellige Afskygninger. Han synes dog at have
savnet politisk Overblik og Menneskekundskab;
hans Stilling til russ. Forfatnings- og
Stormagtsspørgsmaal var famlende, og det
lykkedes ham ikke at skaffe tilstrækkelig Hjælp fra
Vestmagterne, der heller ikke gav ham fuld
officiel Anerkendelse. Han rykkede sejrrig hen
imod Volga, men Tillid i Befolkningen fandt
han ikke, vistnok p. Gr. a. sine Hjælperes
uordentlige og hensynsløse Færd; Maj 1919 drev
Sovjettropperne hans Hær tilbage, og Novbr
var Østsibirien rømmet. Medens han opholdt
sig bl. de tschekk. Tropper V. f. Bajkalsøen,
blev den ny Regering, han havde oprettet i
Irkutsk, kuldkastet af en socialrevolutionær, der
snart gled over i Bolshevisme. Han var
nu af skaaret baade i Ø. og V.; Tschekkerne
maatte efterkomme Irkutskregeringens Krav
om at faa ham udleveret, og efter en
summarisk Proces blev han skudt.
P. L. M.
Koltsov [ka’£tsåf], Aleksej
Vasiljevitsch, russ. Digter, f. i Voronezh 1809, d. 1842,
var Søn af en velhavende Kvæghandler. Han fik
kun en meget mangelfuld Undervisning og
maatte allerede som Dreng hjælpe med i
Faderens Forretning. Dog fandt han Tid til at
tilfredsstille sin store Læselyst, og han
begyndte tidligt at digte. Han første Forsøg var
kun svage Efterligninger, men snart naaede
han til større Modenhed. Dertil bidrog en
heftig Forelskelse i en livegen Pige, der tilhørte
hans Fader, og som denne solgte for at hindre
Sønnen i at gifte sig med hende. Paa sine
Forretningsrejser blev K. fortrolig med den
russ. Natur og med Almuens Liv og Følesæt,
og dette prægede hans Lyrik, der er en
Forædling af Folkevisen med samme Enfold,
samme Jubel ell. Vemod, men med dybere Farve
og finere Karaktertegning. Berøringen med de
litterære Kredse i Moskva og Petrograd
(Belinskij, Stankevitsch, Katkov) udviklede K. som
Digter. Han fandt her Forstaaelse og
Anerkendelse, men over for disse Kredses stærke
filosofiske Interesser stod han uforstaaende,
selv om en Del af hans Digte, de saakaldte
»Dumy«, viser hans Forsøg paa at følge med paa
dette Punkt. I sine sidste Aar kom K., hvem
Anerkendelsen havde gjort hovmodig, i et
stadig mere fjendtligt Forhold til Faderen og
Hjemmet, og hans sidste Sygdomstid blev
yderligere formørket ved den haarde og
krænkende Behandling, han fik af sine nærmeste.
— Den første Samling Digte af K.
offentliggjordes 1835 af Stankevitsch. 1846 udkom en ret
fuldstændig Samling med K.’s Biografi af
Belinskij. Senere er fulgt talrige Udg., f. Eks.
det kejserlige Akademis ved A. I.
Ljaschtschenko som Bd. 1 af »Akademiceskaja Biblioteka
Russkich Pisatelej« (Petrograd 1911).
(A. M. B.) H. C-e.
Kolumbaczermyg, se Kvægmyg.
Kolumbiapresse, en Bogtrykkerhaandpresse
af en Konstruktion, der ikke mere bruges (se
Haandpresse).
E. S-r.
Kolumbien, d. s. s. Colombia.
Kolumbine, d. s. s. Colombina.
Kolumborod (Radix Calümbæ) er den i
Tværskiver skaarne Rodknold af Jatrorrhiza
palmata Miers. Den forekommer i Handelen som
kredsrunde ell. ovale, meletskøre Skiver, der
er indtil 8 cm i Diameter, men dog oftest
mindre. De har en stærkt rynket, brunlig og
noget grønlig Yderside. Fladerne er lyst gule,
især i Randen, og viser en mørkere farvet
Ring mellem Bark og Ved. I Barken ses mørke,
bølgede, radiære Striber af Sistrenge, i
Veddets ydre Del radiære Rk. af Vedkar og
undertiden nogle i Centrum. K. smager bittert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
