- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
299

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koldfeber - koldflydt - Koldhammer ell. Bænkhammer - Koldhus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ledsages og følges af en vederkvægende Søvn,
idet Temp. stadig synker, indtil den naar den
normale ell. endog gaar derunder. Anfaldet
er da forbi, og Patienten befinder sig
fuldstændig vel, indtil næste Anfald begynder.
Under Anfaldene kan der indfinde sig Brækning,
Diarré, Gulsot og fl. Symptomer; men særlig
karakteristisk for K. er, at Milten forøges
betydelig i Størrelse og bliver noget smertefuld.
— K. har tidligere været langt almindeligere i
Danmark og holder sig endnu kun paa de Egne,
hvor den tidligere har været særlig hyppig; men
selv her, f. Eks. paa Lolland, er den tagen
betydelig af.

Den perniciøse tropiske Malaria optræder
dels som remitterende, dels som kontinuerende
Feber (se Feber), sjældnere som typisk
Intermittens. Feberen er i det hele heftigere,
Forløbet langvarigere, og Sygdommen, der
hyppigere er forbunden med Komplikationer, som
svær Anæmi, ondartet Gulsot, Blødninger,
Kramper, ender ofte med Døden. Denne Form
af Malaria kan efterfølges af den saakaldte
Malariakakeksi, idet Individer efter at
have haft et Anfald af K., men ogsaa uden at
have haft saadanne, bliver blege ell. faar Gulsot,
magrer af, faar Diarré, Smerter rundt omkr. i
Kroppen, Lamheder, Blødninger, til Stadighed
har stor Svulst »af Milten og af Leveren og til
sidst ved tiltagende Svækkelse gaar til Grunde.

Den maskerede K. optræder ikke blot i
de af Malaria stærkt hjemsøgte Egne, men
ogsaa paa St., hvor K. ikke er særlig hyppig.
Dens Symptomer er især Smerter, Neuralgier,
hyppigst i Ansigtet ell. i Siderne af Brystet,
og Kendemærkerne paa, at disse Smerter er
Udtryk for en K., er da deres regelmæssige
Optræden paa samme Maade som ellers
Koldfeberanfald og deres Paavirkning af Kinin.

K. hører hjemme i lavtliggende Egne, især
hvor der samtidig findes Sumpe og i det hele
Fugtighed, og hvor der, i alt Fald til Tider
af Aaret, hersker stærk Varme. Deraf Navnet
Paludisme (Sumpfeber). I Troperne optræder
K. hyppigst lige efter Regntiden; i den koldere
Zone, saaledes i Danmark, falder de fleste
Tilfælde om Foraaret, særlig i Maj Maaned.
Lande med lave, sumpede Kyster,
Flodbredderne og især de store Floders Deltaer er
Malariaegne. Berygtede er saaledes i Europa
den rom. Kampagne, de pontinske Sumpe, i
Danmark Lolland. Sidstnævnte St. viste der
sig en Opblussen af Sygdommen 1873, Aaret
efter den store Stormflod, som satte store
Strækninger af Øen under Vand. K. har altid
været Typen for de saakaldte miasmatiske
Sygdomme, for de Sygdomme, som ikke
overførtes fra Individ til Individ, men som antoges
at opstaa ved Udbredelsen af et Miasma, af
Uddunstninger fra Jordbunden. Studiet af
Malaria blev bragt paa nye Baner, da
Laveran i 1880 paaviste Malariaparasitter i
Menneskeblod. Man har fundet 3 Former af
Parasitter svarende til de Hovedformer af
Sygdommen, som findes: plasmodium tertiana, pl.
quartana
og pl. immaculatum, svarende
henholdsvis til anden Dags Feber, tredie Dags
Feber og den perniciøse K. Parasitterne
udvikler sig i de røde Blodlegemer og optræder
under forsk. ydre Form alt efter
Udviklingsstadiet, hvori K. befinder sig.

Som det først er paavist af Ross, sker nu
en Del af Plasmodiernes Udvikling i en
ganske bestemt Myggeart (Anopheles). Naar
Myggen suger Blod fra en Malariapatient,
kommer Plasmodierne ind i Myggens
Fordøjelseskanal. Her foregaar Kopulationen. I den
kvindelige Plasmodium dannes der en Mængde
smaa naalelignende nye Individer, som med
Lymflestrømmen føres til Myggens Spytkirtler,
hvor de ophobes i store Masser. Naar Myggen
atter stikker et Menneske, kan Plasmodierne
komme ind i dettes Blodbaner og altsaa
bevirke, at K. optræder hos dette Menneske.

Da Anopheles er nødvendig for Sygdommens
Udbredelse, er det nu let at forklare sig,
hvorfor K. holder sig til sumpede Egne, thi
særlig her kan Myggelarven udvikle sig. Men
selv om Myggen er til Stede, er det ikke altid,
at Plasmodierne kan udvikle sig. Der hører
hertil en ret høj Temp., som ikke maa gaa
under 15°—16°. Derfor har K. mindre
Udviklingsmuligheder i vore Egne end i Egne,
som ligger nærmere ved Troperne. En varm
Sommer er gunstig for dens Udvikling, en
kold Sommer ugunstig.

Hovedmidlet mod K. er Kinin, der navnlig i
de perniciøse Former maa gives i betydelige
Doser. Hvor Kininen svigter, og især i de mere
kroniske Former og i Malariakakeksien, gør
Arsenik ogsaa megen Nytte. Vigtigere er det,
at Sygdommen kan udryddes, naar de Sumpe
og Moradser, i hvilke den findes, opdyrkes og
udtørres. Ganske ny Undersøgelser af
Wesenberg-Lund fremhæver, at de paagældende
Anopheles-Arter ikke er uddøde i Skandinavien,
men grundet paa den moderne Kvægdrift har
forandret Levevis. De opholder sig saa godt
som udelukkende i Stalde, hvor de findes i
Massevis. De stikker næsten udelukkende
Kreaturerne, kun sjældent Mennesker. (Litt.: C. A.
Hansen
, »Epidem. Unders. ang. Koldfeberen
i Danmark« [Kbhvn 1886];
Wesenberg-Lund, D. Vidensk. Selsk. Skr, 8 Rk., Bd 7
1921).
(A. F.). H. I. B.

koldflydt kaldes Støbegods, hvis
Sammenhæng p. Gr. a. Afbrydning i Støbningen er
mangelfuld, saa at det gaar itu, naar man med
Hammer slaar paa vedk. Sted. Samme
Betegnelse bruges ogsaa, naar Støbegodset, fordi det
flydende Metal har manglet Varme, ikke er
skarpkantet, men har afrundet Begrænsning,
idet Formen ikke er blevet helt fyldt.
(F. W.). E. Su.

Koldhammer ell. Bænkhammer kaldes
den Hammer, som anvendes ved Arbejde paa
Filebænken med kolde Metaller, i Modsætning
til Smedehammeren, der bruges ved Arbejde
paa Ambolten med varme Metaller.
F. W.

Koldhus kaldes Væksthuse, hvori der holdes
en Vintertemp. af 2—6°. K. maa være lyse og
luftige, for at Planterne ikke skal lide af for
megen Fugtighed om Vinteren. Planterne
anbringes i Reglen paa Hylder langs Forvinduerne og
paa Borde ell. trappeformede Stilladser i
Midten af Huset.
L. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free