Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolderup-Rosenvinge, Janus Lauritz Andreas (Botaniker) - Koldewey, Karl - Koldfeber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brug herved har han udg. »Grundtræk af
Planteanatomien og dens Anvendelse i den tekn.
Mikroskopi« (Aut., 1903). 1916 blev K. R.
udnævnt til Prof. ved Univ. Foruden et Par
Arbejder over planteanat. Emner, hans en fysiolog,
(eksperimental-morfologisk) Opgave
behandlende Doktordisputats (»Undersøgelser over ydre
Faktorers Indflydelse paa Organdannelsen«) og
nogle Arbejder over Grønlands Flora og
Vegetation, har K.-R.’s Studier i særlig Grad været
helligede Algerne, dels udviklingshistorisk og
histologisk, dels systematisk-floristisk. Og fra
dette Omraade har han publiceret en lang
Rk. Afh. I en Del af disse Arbejder er
bearbejdet det af ham selv paa adskillige Rejser eller
af andre indsamlede Materiale, saaledes fra
Grønland (»Medd. om Grønland«, 3. Bd, 1893,
og 20. Bd, 1898). 1909 har han begyndt
Udgivelsen af et stort anlagt Værk: The marine
algæ of Denmark. Contributions to their
natural history (»Danske Vid. Selsk. Skr«),
hvortil han siden 1890 har samlet et overordentlig
omfattende Materiale; dette Værk er ikke alene
grundlæggende for Kendskabet til danske
Havalgers Udbredelsesforhold, men indeholder
tillige en overordentlig værdifuld Oversigt over
de i nordlig tempererede Have levende Algers
Naturhistorie, bygget paa selvstændige
Undersøgelser. — 1913 udgav K.-R. »Sporeplanterne«,
en ny og ganske selvstændig Fremstilling af
blomsterløse Planters Systemskifte, men i
øvrigt fremkommet efter Tilskyndelse af E.
Warming, hvis ældre Haandbog i systematisk
Botanik saaledes deltes i 2 Værker. Siden 1894 har
K.-R. redigeret det af »Dansk bot. Forening«
udgivne »Bot. Tidsskr.« (fra og med 19. Bd),
hvori han bl. a. har forfattet forsk. Biografier,
saaledes over Hj. Kiærskou, Emil Rostrup, Emil
Chr. Hansen og V. A. Poulsen. Fra 1910 har
K.-R. været Formand for samme Forening.
(Litt.: Carl Christensen, »Den danske
bot. Litt. 1880—1911«).
A. M.
Koldewey [’kåldəva^i], Karl, tysk
Nordpolarfarer, f. 26. Oktbr 1837 i Bücken i
Hannover, d. 17. Maj 1908 i Hamburg. K. gik til
Søs som Skibsdreng 1853. Efter at have taget
Styrmandseksamenerne besøgte han 1866—67
den polytekniske Skole i Hannover og Univ. i
Göttingen for at studere Fysik, Matematik og
Astronomi. Hans Uddannelse gjorde ham
særlig egnet til at lede de af Dr. A. Petermann
organiserede Polarekspeditioner. Maalet for
disse var at trænge gennem Isen mellem 72
og 74° Bredde paa Grønlands Østkyst og
derpaa arbejde sig N. paa langs denne saa langt
som muligt. Den første Ekspedition udførtes
1868 med en Jagt, men ugunstige Isforhold
forhindrede Udførelsen af Programmet. Den
anden Ekspedition, der bestod af to Skibe,
nemlig Damrperen »Germania« og Skonnerten
»Hansa«, foregik 1869—70. Ved Storisens Rand
skiltes Skibene i Taage. »Hansa« gik tabt i
Isen. men Besætningen naaede efter en lang
farefuld Drift paa Storisen til Bopladserne paa
Grønlands Vestkyst. K. overvandt alle
Vanskeligheder for at naa Rejsens Maal, og
»Germania« kom ind til Land og overvintrede i
Germania Havn paa Sabine Ø. K. ledede selv den
store Slæderejse, som varede en Maaned, og
som naaede til 77° Bredde. Efter at have
forladt Vinterhavnen 1870 opdagedes og
undersøgtes den mægtige Frants Josef’s Fjord.
Beretningerne om Ekspeditionen er offentliggjort
i »Die zweite Deutsche Nordpolfahrt«,
(1873—74). — K. tiltraadte 1871 Deutsche Seewarte
som Chef for Afdeling II, der udfører Prøver
af nautiske, meteorologiske og magnetiske
Instrumenter. Han har skrevet forsk. værdifulde
Arbejder om Kompasset og Deviationen. K.
trak sig 1906 tilbage fra Deutsche Seewarte.
G. F. H.
Koldfeber, Febris intermittens, ogsaa kaldet
Malaria, optræder dels som lettere, mere
godartet Febersygdom, Febris intermittens ell.
blot Intermittens, dels som ondartede
Febre, den perniciøse K., der atter kan
have en noget forsk. Form,
kontinuerende ell. remitterende Feber, ell. som
Malariakakeksi, endelig som
maskeret K. (Intermittens larvata). I Danmark og
i det hele taget i den kolde og temp. Zone er
Intermittens den alm. Form, medens de
perniciøse Febre tilhører Troperne og de varmere
Egne.
Karakteristisk for K., Intermittens, er dens
Optræden i Anfald med mellemliggende
feberfri Perioder af en vis regelmæssig Længde.
Feberanfaldet kan saaledes optræde hver
anden Dag (Tertiana) ell. hver tredje Dag
(Quartana) ell. — men sjældnere — med endnu
længere Mellemrum, i nogle Tilfælde optræder
Anfaldet hver Dag (intermittens quotidiana); det
kan ogsaa hænde, at der kan optræde to
Anfald paa samme Dag. Anfaldenes
Regelmæssighed er saa stor, at de ikke alene indfinder
sig paa bestemte Dage, men ogsaa hver Gang
paa samme Klokkeslæt. Dog forskydes i
Sygdommens senere Forløb dette Forhold noget,
enten saaledes, at Anfaldene efterhaanden
indtræder lidt tidligere paa Dagen (anteponerende)
ell. lidt senere (postponerende). Sygdommen
begynder i Reglen pludselig, undertiden dog
med nogle faa Dages forudgaaende alm.
Ildebefindende, med Indtrædelsen af en heftig
Kulderystelse, der kan være saa stærk, at ikke
alene Tænderne klaprer i Munden paa
Patienten, men at ogsaa hele Sengen ryster med ham.
Huden bliver bleg, med blaaligt Anstrøg, og
Patienten faar i det hele et stærkt lidende
Udseende. Dette Stadium, Kuldestadiet, i
hvilket Legemstemperaturen ved Maaling viser sig
at være allerede stærkt forhøjet, varer en
Times Tid ell. to og efterfølges af Hedestadiet,
i hvilket Patienten føler en tør, brændende
Hede, der virker behagelig oven paa den
forudgaaende Kuldefornemmelse. Den blege Kind
bliver nu rød, Pulsen, der før var lille, tiltager
i Fylde og Kraft, og Legemstemperaturen
stiger efterhaanden til meget høje Grader, indtil
41° ell. mere. Mod Slutn. af dette Stadium,
som i Reglen varer i fl. (2—5) Timer,
begynder Temp. allerede at synke igen, og
Patienten befinder sig da i Anfaldets tredje Stadium,
Svedstadiet, idet han under samtidig Følelse
af Lettelse og alm. Velvære kommer i stærk
Sved, der (fortsættes i fl., indtil 8—12 Timer og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
