Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koboltblaat - Koboltblomst - Koboltbronze - Koboltcyankalium - Koboltcyanyre - Koboltdioxyd - Koboltforilte - Koboltforilteforbindelser - Koboltforiltehydrat - Koboltglans - Koboltglas - Koboltgrønt - Koboltgult - Kobolthydroxyd - Kobolticyankalium - Koboltiforbindelser - Koboltihydroxyd - Koboltikaliumsulfat - Koboltilter - Koboltioxyd - Koboltisulfat - Koboltjord, sort - Koboltkarbonat - Koboltkis - Koboltklorid - Koboltkloryre - Koboltmaki - Koboltmanganmalm - Koboltmellemilte - Koboltmonoxyd - Koboltnikkelkis - Koboltnitrat - Koboltnitriter - Koboltoarsenat - Koboltocyankalium - Koboltocyanid - Koboltoforbindelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Koboltoxydul-Tinoxyd CoSnO3; den
fremstilles ved at fælde en Koboltosaltopløsning
med en Opløsning af Kaliumstannat (se
Tinsyre) og opvarme det udvaskede Bundfald
til Hvidglødhede.
M. M-r.
Koboltblomst (Erythrin), et karmesin-
ell. graaligrødt Mineral, der ofte findes som
Skorper og Overtræk paa Koboltmalme, ved
hvis Forvitring det er dannet. Det
krystalliserer monoklint og bestaar af arsensurt Kobolt
(Co3As2O8. 8H2O); i særlig smukke
Smaakrystaller findes det ved Saalfeld i Thüringen.
(N. V. U.). O. B. B.
Koboltbronze [-’bråŋsə], se Kobolt og
Koboltofosfat.
Koboltcyankalium, se Koboltocyanid.
Koboltcyanyre, se Koboltocyanid.
Koboltdioxyd, se Koboltoxyder.
Koboltforilte, se Koboltoxyder.
Koboltforilteforbindelser, se
Koboltoforbindelser.
Koboltforiltehydrat, se Koboltoxyder.
Koboltglans (Glanskobolt Kobaltit),
et Mineral, som bestaar af Kobolt (35 1/2 %),
Arsen og Svovl (CoAsS); desuden indeholder
det lidt Jern og Nikkel. K. har en stærk,
rødlig sølvhvid Metalglans; den krystalliserer i
Terninger, Pentagonaldodekaedre og andre
regulære Former og har betydelig Haardhed
(6). Den findes i store smukke Krystaller ved
Tunaberg o. a. St. i Sverige og i kornede
Masser ved Skutterud nær Modum i Norge;
begge de nævnte Steder brydes den som
Koboltmalm. Andre Forekomster findes i Schlesien,
Cornwall, Indien.
(N. V. U.). O. B. B.
Koboltglas, se Koboltsilikat.
Koboltgrønt, Zinkgrønt,
Sachsiskgrønt, Rinmannsgrønt, fremstilles ved
at fælde en blandet Opløsning af et
Koboltosalt og et Zinksalt med Natriumkarbonat,
udvaske, tørre og gløde Bundfaldet. Det er en
bestandig, men kun daarlig dækkende og ikke
særlig smuk Farve. En lgn. Farve, hvor der
i St f. Zink er en Blanding af Aluminium og
Krom, gaar under Navnet Tyrkisgrønt og
anvendes til Porcelænsmaling; den fremstilles
ved Glødning af en Blanding af
Aluminiumhydroxyd, Kromihydroxyd og Koboltkarbonat.
M. M-r.
Koboltgult, se Koboltnitrit.
Kobolthydroxyd, se Koboltoxyder.
Kobolticyankalium, se Koboltocyanid.
Koboltiforbindelser er Forbindelser af
trivalent Kobolt CoIII; de svarer til Koboltioxyd
Co2O3; de kaldes ogsaa Koboltoxyd- eller
Kobolttveilteforbindelser (se
Koboltsalte).
M. M-r.
Koboltihydroxyd, se Koboltoxyder.
Koboltikaliumsulfat, se Koboltisulfat.
Koboltilter, se Koboltoxyder.
Koboltioxyd, se Koboltoxyder.
Koboltisulfat, svovlsurt Koboltoxyd,
svovlsurt Kobolttveilte, Co2(SO4)3,
18H2O, dannes ved Anoden, naar en svovlsur
Opløsning af Koboltosulfat af passende
Koncentration elektrolyseres og udskilles som
grønne Krystaller. Sættes Kaliumsulfat til en
Opløsning af K., udskilles
Kaliumkoboltisulfat, Kaliumkoboltalun,
Koboltikaliumsufat, Koboltalun,
KCo(SO4)2,12H2O, som blaa Oktaedre.
M. M-r.
Koboltjord, sort, se Asbolan.
Koboltkarbonat, se Koboltokarbonat.
Koboltkis (Linnæit,
Koboltnikkelkis), et metallisk, lyst staalgraat Mineral,
bestaaende af Kobolt, Nikkel og Svovl, svarende
til Formlen Co3S4 ell. CoS . Co2S3, hvor Co i
varierende Forhold er erstattet af Nikkel;
Krystalformen er regulær. Den forekommer bl. a.
ved Bastnæs nær Riddarhyttan i Sverige og
ved Müsen nær Siegen i Preussen.
(N. V. U.). O. B. B.
Koboltklorid, se Koboltoklorid.
Koboltkloryre, se Koboltoklorid.
Koboltmaki, d. s. s. Spøgelseabe.
Koboltmanganmalm
(Koboltmanganerts), se Asbolan og Koboltsort.
Koboltmellemilte, se Koboltoxyder.
Koboltmonoxyd, se Koboltoxyder.
Koboltnikkelkis, se Koboltkis.
Koboltnitrat, se Koboltonitrat.
Koboltnitriter. Den til Koboltooxyd
svarende Forbindelse, Koboltonitrit, kendes
ikke, og heller ikke den til Koboltioxyd svarende
Koboltinitrit, salpetersyrligt
Koboltilte Co(NO2)3 kendes i ren Tilstand,
men i flere komplekse Forbindelser,
saaledes f. Eks. Kaliumkoboltinitrit,
Koboltikaliumnitrit,
salpetersyrligt Koboltiltekali, Koboltgult,
Fischer’s Salt, Indiskgult, K3Co
(NO2)6, der faas som et gult krystallinsk
Bundfald ved at sætte Kaliumnitrit til en eddikesur
Opløsning af et Koboltosalt. Det er
tungtopløseligt i Vand. Anvendes som Olie- og
Akvarelfarve, og dets Dannelse anvendes i den kemiske
Analyse som Reaktion henh. paa Kobolt og
Kalium.
M. M-r.
Koboltoarsenat, Koboltarsenat,
arsensurt Koboltilte Co3(AsO4)2, 8H2O,
findes i Naturen som Koboltblomst (s. d.)
og kan fremstilles som et rødt Bundfald ved at
fælde en Opløsning af Koboltosalt med en
Natriumarsenatopløsning.
M. M-r.
Koboltocyankalium, se Koboltocyanid.
Koboltocyanid, Koboltcyanyre,
Cyankobolt, Co(CN)2, faas ved at fælde en
Opløsning af et Koboltosalt med en
Kaliumcyanidopløsning som et smudsigrødt Bundfald. Det
opløses let i Overskud af Kaliumcyanid, idet der
dannes Kaliumkoboltocyanid,
Koboltcyankalium, K4Co(CN)6, der i vandig
Opløsning er ioniseret i Kaliumioner og den komplekse
Ion, Co(CH)6÷÷÷÷. Ved Tilsætning af et
Iltningsmiddel ell. blot ved at lede Luft
gennem Opløsningen iltes Kaliumkoboltocyanidet til
Kaliumkobolticyanid,
Kobolticyankalium, K3CO(CN)6, der i vandig
Opløsning er ioniseret i Kaliumioner og den
komplekse Ion, Co(CN)6÷÷÷.
Kaliumkobolticyanidet udkrystalliserer ved Inddampning af
Opløsningen i lysegule Krystaller.
Kaliumkoboltocyanid og Kaliumkobolticyanid er analoge med
Kaliumferrocyanid og Kaliumferricyanid.
M. M-r.
Koboltoforbindelser er Forbindelser af
divalent Kobolt CoII; de svarer til Koboltooxyd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
