Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koblingssvampe - Kobold - Kobold, Hermann Albert - Kobolt - Koboltaluminat - Koboltalun - Koboltammoniakforbindelser - Koboltarsenat - Koboltarsenkis - Koboltblaat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dannes to ny Celler; disse Celler smelter saa
sammen og danner en Koblingsspore
(Zygote), der har en Hviletid, før den spirer. Hos
de fleste Arter er Koblingssporer dog sjældne,
idet de kun dannes under særlige Betingelser.
Den ukønnede Forplantning sker ved Hjælp
af Sporer, som dannes inde i Sporangier. Til
K. hører en af de almindeligste Slægter af
»Skimmelsvampe«, nemlig Mucor (s. d.).
C. F.
Kobold, tysk Betegnelse for Smaatrolde,
Nisser e. l.; i nyere Højtysk dog særlig om de
Væsener, der bor i Bjergenes Indre og driller
de der arbejdende Bjergarbejdere. Navnet
afledes af gr. kóbulos, »Skalk«, og svarer til
middelalderlig lat. gobelinus, fr. gobelin.
(A. O.). G. K-n.
Kobold [’ko.bålt], Hermann Albert,
tysk Astronom, f. 5. Aug. 1858 i Hannover,
studerede i Göttingen, blev 1880 Observator ved
Observatoriet i O-Gyalla i Ungarn, 1886 i
Strasbourg og 1902 i Kiel. Siden 1907 er K. Redaktør
af »Astronomische Nachrichten«, fra 1912 tillige
af »Literarisches Beiblat« og fra 1919 af
»Beobachtungs-Zirkulare«. Foruden talrige
Observationer af Kometer og Planeter, publicerede
i Fagtidsskrifter, har K. offentliggjort bl. a.:
»Allgemeine Methode zur Berechnung absoluter
Storungen« (1880), »Untersuchung der
Eigenbewegungen von Sternen des Auwers-Bradley
Catalogs nach der Bessel’schen Methode« (1895),
»Der Bau des Fixsternsystems mit besonderer
Berücksichtigung der photometrischen
Resultate« (1906).
J. Fr. S.
Kobolt, Kobalt, Cobalt, Co = 58,97, er
et metallisk Grundstof, der hører til det
periodiske Systems 7. Gruppe og sammen med Jern
og Nikkel danner en sluttet Undergruppe. Det
forekommer kun sjældent i fri Tilstand (lidt i
Meteorjern), men hyppig i Forbindelse med
Svovl og Arsen, dels enkelt, dels i
Dobbeltforbindelser med de tilsvarende af Nikkel og Jern.
Saaledes Koboltkis CO3S4,
Koboltarsenik, Speiskobolt (Co,Ni,Fe)As2,
Koboltglans (Co,Fe)(As,S) og flere andre Mineraler.
I næsten alle Koboltmalme findes Nikkel, og
omvendt findes K. i de fleste Nikkelmalme. Ved
Udvinding af K. og K.-Præparater oparbejder
man hyppig arsenholdige Koboltmalme; disse
underkastes en Ristning, hvorved
Hovedmængden af Svovl og Arsen forflygtiges, hvorefter
de kommer i Handelen under Navne som
Zaffer, Safflor, Zaffra ell.
Koboltsafflor. Disse bestaar væsentlig af Blandinger af
Kobolto- og Koboltioxyd samt smaa Mængder
Koboltoarsenit og Koboltoarsenat; de anvendes
direkte til blaa Farver paa Glas, Fajance og
Porcelæn. De kan renses ved Opløsning i
Saltsyre, Udfældning af Arsen, Kobber, Vismut og
Bly med Svovlbrinte. Filtratet fra denne
Fældning iltes med Klorkalk, og Jernet fældes
derpaa ud med Kalciumhydroxyd som
Ferrihydroxyd, der frafiltreres. I Filtratet fældes
Mangan ved Hjælp af mere Klorkalk ud som
Manganoveriltehydrat, der frafiltreres, og af det
nu vundne Filtrat fældes Koboltihydroxyd med
mere Klorkalk. Af det fældede Koboltihydroxyd
faas da de rene Koboltforbindelser. Selve
Metallet faas ved Reduktion af Oxyderne, det er
staalgraat, glinsende, haardt og sprødt, ligner
af Ydre poleret Jern, smelter noget lettere end
dette og er ferromagnetisk. K. har Vf. 8. 5—8, 7.
Mod Iltningsmidler, Syrer og Atmosfærens
Indvirken er det bestandigere end Jern. Ved
Glødning iltes det langsomt, naar det er kompakt,
og forbrænder først ved høj Temp., men det
iltes let, naar det er pulverformigt. K. opløses
langsomt i Svovlsyre og Saltsyre, lettere i
Salpetersyre; der dannes derved røde Opløsninger
af de tilsvarende Salte. K. optræder med
Valensen 2 i Koboltoforbindelserne og med
Valensen 3 i Koboltifofbindelserne.
Metallisk K. finder væsentlig kun Anvendelse
som Erstatning for Wolfram ved Fremstilling
af forsk. Staalsorter. Koboltstaal bruges
til Værktøjsstaal, især Drejestaal, idet det er
billigere end Wolframstaal. En letsmeltelig
Legering af K. med lidt Magnium anvendes til
Blade i Frugtknive. En Legering af 40—60 Dele
K., 30—40 Dele Kobber og 10 Dele Aluminium
kaldes Solbronze, og en Legering af 35
Dele K., 30 Dele Kobber, 10 Dele Jern og 25
Dele Aluminium kaldes Metallin, begge
bruges til Juvelarbejder. Mange af K.’s
Forbindelser fremstilles og anvendes som Farver.
Koboltindustrien er mest udviklet i Erzgebirge og i
Ungarn; mindre Koboltværker findes i
Hessen-Nassau og Harzen. Norge leverer Koboltmalme
til England. I 16. Aarh. opdagede Schürer
Fremstillingen af det blaa Koboltglas. Navnet
K. benyttedes allerede mod Slutn. af 15. Aarh.;
det stammer sandsynligvis fra Ordet »Kobold«
(Bjergaand), idet Bjergmændene betragtede
enhver Malm, der ikke ved Smeltning gav Metal,
som frembragt af en ond Bjergaand. Metallisk
K. kendtes ikke dengang, det blev først
fremstillet 1735 af Brandt. Det spillede i lang Tid
ingen Rolle, men anvendes nu som ovf. nævnt.
M. M-r.
Koboltaluminat, se Koboltblaat.
Koboltalun, se Koboltisulfat.
Koboltammoniakforbindelser, se
Metalammoniakforbindelser.
Koboltarsenat, se Koboltoarsenat.
Koboltarsenkis, se Glaukodot.
Koboltblaat, Koboltultramarin,
Thénards Blaat, Kongeblaat er en blaa
Farve, der væsentlig bestaar af
Koboltaluminat Co(AlO2)2. Den er meget bestandig
over for Paavirkning af Luften, Syre og
Alkalier. Den fremstilles ved at blande
Koboltofosfat med Aluminiumhydroxyd og gløde
Blandingen, ell. ved at gløde en Blanding af Alun
og Koboltosulfat. Glødes en Blanding af
Koboltoarsenat med Aluminiumhydroxyd, faas et K.,
der gaar under Navnene Leithner- ell.
Leydenerblaat og Wienerblaat.
K. har et lidt rødligt Anstrøg, men
sættes inden Glødningen lidt Zinkoxyd til
Blandingen bliver Farven rent blaa. K.
anvendes til Kunstmaling og til Glas- og
Porcelænsmaleri, men ikke mere som
Malerfarve, idet den her er fortrængt af den
langt billigere Ultramarin. En anden Farve,
der ogsaa gaar under Navnet K., Cøruleum
ell. Bleu celeste, bestaar af
Koboltostannat, tinsurt Koboltoxyd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
