Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kloaker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til 40 cm Lysning; større K. bygges af Beton
(ogsaa Jernbeton) ell. Murværk. Betonkloaker
kan bygges af kortere Rør, støbte over Jorden
og samlede paa samme ell. lgn. Maade som
Lerrør, men kan ogsaa helt ell. delvis støbes
kontinuerlig i Byggegnrben. Murede K. opføres
af haardbrændte Mursten i Vandbygningsmørtel.
Jern anvendes til K., hvis Indhold føres frem
ved mek. Kraft; undtagelsesvis ogsaa til alm.
K., saaledes naar disse er særlig udsatte for
Tryk ell. skal krydse Vandløb. Med passende
Mellemrum maa der opføres Nedgangsbrønde
af Beton ell. Murværk, der giver Adgang til et
Eftersyn af K., som helst skal ligge efter en ret
Linie fra Brønd til Brønd, saaledes at man fra
den ene af disse kan se gennem K. til den
anden. Undtagelsesvis kan man i St f.
Nedgangsbrønd anbringe en »Lampebrønd«, en snæver
Brønd, hvori en Lampe kan nedsænkes og
oplyse det indre af K.; er da denne retlinet fra
begge Sider af Lampebrønden til nærmeste
Nedgangsbrønde, kan den efterses fra disse.
Nedgangsbrønde og Lampebrønde maa
naturligvis være dækkede foroven. I ældre Tider
forsynedes Nedgangsbrønde med »Slamkiste« ɔ: en
Fordybning under K.’s Bund til Aflejring af
faste Stoffer; dette har man i den nyere Tid
opgivet, det giver Anledning til
Forraadnelsesprocesser og er jo ikke nødvendigt, naar K. er
selvrensende. Kan K. ikke faa saa stærkt Fald,
at de bliver selvrensende, maa de nu og da
renses paa anden Maade; i store, for en Mand
passable K. kan Rensningen ske direkte ved
Haandkraft, i mindre ved, at en stiv Børste
trækkes igennem dem fra Brønd til Brønd.
Mange Steder skyller man K. rene. Saadan
Skylning kan foregaa med rent Vand fra en
»Skyllebeholder«, et Rum, indrettet i Princippet
som et Tantalus-Bæger. Naar Vandet, som ledes
til Skyllebeholderen, har naaet en vis Højde i
denne, strømmer det pludselig ud og renser K.
Skylningen kan dog ogsaa iværksættes med
Kloakvand. Der lukkes — sædvanlig i en Brønd
— for den øvre Ende af en Kloakstrækning,
Kloakvandet stuves op i de højereliggende K.,
og fjernes saa pludselig Lukket, faar man en
kraftig Strøm gennem Ledningerne.
Sideledninger optages i Lerrørs-, Jern- og mindre
Beton-K. ved Anvendelse af T-formede »Grenrør«,
indsatte i Hovedledningen; er denne større, kan
der for smaa Sideledninger hugges Huller i
dens Sider; men hvor større K. støder sammen,
kan der blive at opføre store underjordiske
Samlingskamre. Naar der i en By findes
Vandløb, Kanaler e. l., er dette for saa vidt heldigt
for Kloakanlægget, som de kan give Lejlighed
til Anbringelse af Overfaldsledninger, gennem
hvilke Nedbørsvandet kan ledes til dem fra de
alm. K., der altsaa neden for Overfaldet kan
gøres mindre. Denne Fordel er endog saa stor,
at man mange Steder, hvor Vandløb ikke
findes, bygger særlige store, underjordiske
Ledninger, »Hjælpeledninger«, til Erstatning for dem.
Hjælpeledninger er vel ret kostbare; men de
kan ofte gøres forholdsvis korte, og da de kun
behøver ringe Fald for at holde sig rene, kan
man hyppig give dem Udløb paa et saa højt
liggende Punkt, at store Udgifter til Pumpning
kan spares. Imidlertid kan Vandløb o. l. ogsaa
være til stor Gene ved Anlægget af K. Naar
disse nemlig maa krydse dem, kan dette sjældent
ske ad en Bro; sædvanlig maa K. føres under
dem i en »Dykker«. Man kan da lade K. oven
for Vandløbet udmunde i en dyb Brønd og fra
dennes Bund føre en K. under Vandløbet til
Bunden af en anden Brønd, fra hvilken K.’s
Fortsættelse udgaar højere oppe. Udløbet fra
denne nedre Brønd maa man altid lægge
betydelig lavere end Indløbet til den øvre for at
opnaa den fornødne Trykhøjde til Kloakvandets
Bevægelse gennem den »dykkede« Ledning;
Udgangsledningen kommer altsaa til at ligge
temmelig lavt, hvilket ofte kan volde
Vanskeligheder. Anlægget af en dykket Ledning er
desuden dyrt, og Ledningen kan vanskelig
efterses, da den altid er fuld af Vand fra K., naar
disse er i Virksomhed.
For at optage Nedbørsvandet fra en Bys
Gader og Veje anbringes særlige Nedløbsbrønde,
der bedst støbes af Beton og i færdig Tilstand
stilles paa deres Plads. Denne er sædvanlig
lige under en Lavning i Rendestenene, i hvis
Bund ell. Side der ved Brønden anbringes en
Rist, som tilbageholder større, med
Nedbørsvandet tilførte, Urenligheder. Vandet løber
gennem Risten til Brønden og fra denne gennem
en kort Ledning, en »Stikledning«, til Gadens
K. Brøndene er forsynede med Vandlaas;
sædvanlig har de ogsaa Slamkiste, hvori nogle af
de med Nedbørsvandet fulgte, tungere Stoffer
aflejres. Der gives vel derved nogen Anledning
til Forraadnelsesprocesser; men da det
hovedsagelig er Sand, som aflejres, er Faren ikke stor.
Om Tilledning til K. af Spildevand,
Nedbørsvand og Grundvand fra Ejendomme henvises
til Husspildevandsledninger.
Kloakluft. Mellem højeste og laveste
daglig Vandstand i K. danner der sig ofte paa
Kloakvæggene et slimet Overtræk, bestaaende af
afsatte, til Dels organiske, Stoffer med deri
levende lavtstaaende Organismer; og de
Gærings- og Forraadnelsesprocesser, der herved
bliver uundgaaelige, bevirker, at Luften i K.
aldrig er ganske ren. En specifik Giftighed af
Kloakluften, som man til sine Tider har troet
paa, har man dog ikke kunnet paavise, saa
lidt som Tilstedeværelsen af patogene Bakterier
deri. Da Luften i K. som Regel er i Bevægelse
mod Udløbene, og da den stadig delvis fornys
gennem de Aabninger, man sædvanlig anbringer
i Dækslerne paa Nedgangsbrønde, er den Frygt
for Kloakluftens Farlighed, der ofte næres, i
høj Grad overdreven. Man ønsker med Rette,
at Kloakluft ikke udstrømmer i Ens Værelser,
men behøver derfor ikke at nære Frygt for det
ringe Kvantum deraf, som undertiden strømmer
op gennem Nedløbsbrøndenes Rister (naar
Vandet i deres Vandlaase efter længere Tids Tørke
og mangelfuld Gadevanding er fordampet) og
gennem Nedgangsbrøndenes Dæksler, som man
ikke vel kan ell. tør gøre lufttæt lukkende, bl.
a. fordi den Sammentrykning af Kloakluften,
der finder Sted, naar Vandstanden i K. hurtig
stiger, vilde sprænge nærliggende Vandlaase.
Kloakluften har spillet en stor Rolle i
Diskussionen om K., og man har bl. a. ment at finde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
