Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kloaker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naar Kloakvandets Overflade i Beholderen har
naaet en vis Højde, aabner en Ventil for en
Ledning med fortættet Luft; denne presser
Vandet ud gennem en særlig Ledning, der kan
lægges vandret ell. endog stigende, og som kan
føres, hvorhen det ønskes. Naar en vis
Vandmængde er presset bort, lukkes Ventilen igen.
Dens Aabning og Lukning iværksatte Shone
henh. ved den i Beholderen af Kloakvandet
sammentrykkede Luft og ved Bevægelsen af en
særlig Svømmer; men man har i den nyere Tid
med Fordel benyttet Elektricitet dertil. Shone’s
System er anvendt fl. St. og har vist sig meget
brugbart; men det er naturligvis særdeles
kostbart, til Trods for, at det ikke er bestemt til
Fjernelse af Regnvandet, der sædvanlig maa
bortledes ad aabne Ledninger.
Medens altid den største Del af Urinen gaar
i en Bys K., kan der ved disses Anlæg blive
Spørgsmaal, om de skal optage ogsaa faste
Ekskrementer. Dette lader sig uden
Vanskelighed gøre baade i et alm. Kloaksystem og i de
ovf. omtalte Skillesystemer, naar Vandklosetter
(se Kloset) kan anvendes, og
Kloakindholdets Beskaffenhed forandres ikke kendelig
derved. I sanitær Henseende er den derved givne
Løsning af Spørgsmaalet den ubetinget
heldigste; men naar Vandklosetter af Mangel paa
Vand ikke kan anvendes, maa de faste
Ekskrementer enten fjernes ved Bortkørsel (se
Renovation) ell. ved et særligt mek.
Skillesystem. I dette Øjemed er Berlier’s og
Liernur’s Systemer konstruerede. Ved dem begge
bevæges Ekskrementerne i særlige Ledninger
ved fortyndet Luft, altsaa ved Sugning. Man
har endog villet anvende disse Systemer i
Tilfælde, hvor der intet har været i Vejen for
Vandklosetters Anlæg, idet man har lagt Vægt
paa den Gødningsværdi, Ekskrementerne har;
men intet af Systemerne har faaet nogen større
Udbredelse; de er kostbare, komplicerede og
i sanitær Henseende ikke fuldt tilfredsstillende.
K.’s Beregning og Konstruktion. I
det alm. Kloaksystem beregnes en K.’s
Dimensioner og Fald efter forsk. Forhold paa dens
Opland, ɔ: det Areal, fra hvilket den modtager
Tilløb. Den største Nedbørsmængde, der i en
givet Tid kan falde paa Oplandet, er i Alm.
kendt fra meteor. Observationer; hvor meget af
denne Nedbør der tør ventes at afløbe til K.
og dermed lægges til Grund for Beregningen
af dens Størrelse, skønnes efter Oplandets
Beskaffenhed, Hældningsforhold o. s. v. Mængden
af Grundvand er i Alm. saa ringe i
Sammenligning med Nedbørsmængden, at den ingen Bet.
faar for Størrelsen af K., og da Grundvandet
afløber nogenlunde stadig, regner man det
sædvanlig med i Spildevandsmængden. Selve denne
afhænger i første Linie af Oplandets
Befolkningsstørrelse, men varierer en Del efter
Befolkningens Sædvaner. Den stærkeste
Tilstrømning af Spildevand til K. finder i Alm. Sted i
visse Formiddagstimer hver Dag; men selv
denne største daglige Spildevandsmængde,
inklusive Mængden af samtidig afløbende Grundvand,
svarer i Alm. kun til 2 à 3 % af den største
Nedbørsmængde, der samtidig kan afløbe. Den
faar derfor ingen Bet. for Bestemmelserne af
K.’s absolutte Størrelse; men den er
bestemmende for deres Fald og for Formen af deres
nederste Del, hvori den løber. Hvor det paa nogen
Maade lader sig gøre, bør nemlig K. være
»selvrensende«, ɔ: den største daglige
Spildevandsmængde bør have en saadan Hastighed
(c. 0,7 m pr Sek.), at den skyller alle i Døgnets
Løb i K. aflejrede Stoffer med sig. Dette naas
i det væsentlige, naar K. har et vist Fald og er
snævre forneden. Hvorledes K. i simple
Skillesystemer beregnes, er efter det foregaaende let
forstaaeligt; i mek. Systemer bliver
Beregningen af K. for en væsentlig Del en rent mek.
Opgave.
K. maa lægges saa dybt i Jorden, at de er
beskyttede mod Frost, og i Alm. helst saa dybt,
at der kan drænes til dem under alle
Bygninger, og at Kældergulve kan forsynes med
Afløb til dem uden Fare for, at Kloakindholdet
under stærke Regnskyl ell. Tøbrud stuves saa
højt op, at det kan løbe ind i Husene. K. maa
bygges paa saa fast Grund som muligt;
sædvanlig bygges de i aabne Gravninger, som senere
tilfyldes; undtagelsesvis kan Tunnelering være
nødvendig. En K.’s Lysning maa ikke gerne
være mindre end 20 cm, for at den ikke ved
Fedtansamlinger e. l. skal forstoppes; Ledninger fra
en enkelt Ejendom og fra et enkelt Nedløb i en
Rendesten samt visse Ledninger i mek.
Systemer kan dog være mindre. En højere Grænse
for en K.’s Størrelse er der, tekn. set, ikke;
navnkundige er Paris’ store K., som kan
besejes med Pramme. Alm. Tværsnitsformer af K.
er viste i Fig. 1—5. Det cirkulære Tværsnit (Fig.
1) bruges ved de mindste, og undertiden ved de
meget store K., det ægformede, løgformede og
øjestensformede (Fig. 2, 3 og 4) ved K. af
Mellemstørrelse og det tunnelformede (Fig. 5) ved
meget store K. Hensigten med Anvendelsen af
de i Fig. 2, 3 og 4 viste Bundformer er at
opnaa en Selvrensning af K. uden at give disse
meget store Fald; det tunnelformede Tværsnit
giver vel ingen »Bundrende«, men bruges
ogsaa kun til Ledninger for Nedbørsvand ell. paa
Strækninger, hvor Spildevandsmængden er saa
stor, at den til Selvrensningen fornødne
Strømhastighed kan naas uden stort Fald. Saadanne
meget store K. kan i øvrigt faa mangfoldige,
efter de lokale Forhold vekslende Former. Af
største Bet. er det, at K. ikke har Utætheder,
gennem hvilke deres Indhold kan trænge ud og
forurene Jordbunden. De mindste K. bygges
sædvanlig af cirkulære Rør af brændt Ler,
indvendig og udvendig glaserede og i den ene Ende
forsynede med Muffer, i hvilke det flg., højere
liggende Rør griber ind. Samlingerne pakkes
med tjæret Værk og tættes med fedt Ler,
Cementmørtel ell. en Asfaltmasse. Glaserede
Lerrør anvendes i Gader og Veje til K. med 20
 |
| Fig. 1. Fig. 2. Fig. 3. Fig. 4. Fig. 5. Tværsnitsformer af Kloaker. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
