Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klippegrave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ud af Menneskehænder, tilhører i Reglen noget
senere Tider, om end mange af dem har en
anselig Alder. K. findes dels i Skrænter og
stejlt affaldende Klippevægge, hvad man kan
kalde egl. K.; dels er de skjulte i Jorden, hvor
Klippen danner Undergrunden. Disse sidste er
vistnok alle udhuggede af Menneskehænder;
nogle K., alle naturlige Huler, er allerede i
ældgamle Tider anvendte til Begravelse,
saaledes ikke faa i den fjerne Tid, man plejer at
kalde den palæolitiske Periode eller
den ældre Stenalder. En saadan
Begravelse fandtes i Midten af 19. Aarh. ved
Aurillac i Sydfrankrig i en naturlig Hule, en anden
bekendt K. fra en tidlig Tid opdagedes i
Neanderthal ved Düsseldorf; der fandtes her bl.
a. et Kranium med et primitivt Vaaben ved
Siden. I fl. Huler, der har tjent til Beboelse,
opdager man stundom Skeletdele, saa at de
kan betragtes som en Art K., uagtet de som
oftest tillige tjente til Opholdssted for
Levende. Endnu i den yngre Stenalder,
i Bronze-, ja endog i Jernalderen, er
naturlige Huler af og til anvendte til
Begravelse, men i disse senere forhistoriske Perioder
er dog de Heste Døde blevet begravede under
aaben Himmel, nedsænkede i Jorden ell.
begravede i egne Gravbygnmger ell. i Høje. Dog
begyndte man i den yngre Stenalder
enkelte Steder at udhugge K. i Fjeldene og
anvendte dem til Begravelse. Det var siden ofte
Tilfældet i Overgangen til den hist. Tid ligesom
siden i den rent hist. Tid i mange Lande.
Endnu den Dag i Dag vil man i mange Egne,
hvor Jordsmonnet er tyndt og Klippegrunden
nær, finde Grave fra Fortiden under aaben
Himmel, huggede ud i den klippefaste
Undergrund. I Kina synes mange Grave at være
huggede ud i Klippen; derimod synes de
peruanske Gravhuler fra Inka’ernes Tid mest at
være naturlige Huler. Som Eksempel paa
udhuggede K. fra den yngre Stenalder kan
nævnes en Række højst mærkelige Gravkamre,
udhuggede i Kalkbjerges Skrænter ved Baye i
det fr. Landskab Brie (beskrevne af Baron J.
de Baye). Et Land, der er meget rigt paa K.,
er Ægypten. Gravene er ofte udhuggede i
Undergrunden og bestaar snart af en simpel,
brøndagtig Fordybning, snart af eet ell. flere
underjordiske Kamre, hvortil enten en saadan
brøndagtig Fordybning ell. en Trappe giver
Adgang. En stor Mængde K. i Ægypten er egl.
K., udhuggede i Skrænter; de bestaar ofte af
fl. Rum, der staar i Forbindelse med
hverandre, og hvis Loft og Vægge er prydede med
Billeder og Indskrifter. I en af Salene findes
gerne en brøndagtig Fordybning, paa hvis Bund
ell. ved Siden af Bunden i et i Klippen udhulet
Kammer Mumien bisattes, hvorefter Brønden
fyldtes med Sten. Salene ovenover anvendtes
til Gravceremonier, men var for øvrigt
nærmest bestemte til Opholdssted for den Afdødes
»Ka« ell. »Aand« ɔ: den Del af Mennesket, som
overlevede Døden. De ældste K. findes omkring
Memfis, bl. a. ved Giseh og Sakkarah i
Nærheden af Pyramiderne. Andre K., ligeledes fra
det »Gamle Rige« (se Ægypten), er
opdagede ved Assuan ligesom paa mange andre
Steder i Ægypten. Fra det »Mellemste Rige«
stammer mange K. i Mellemægypten, f. Eks. ved
Beni-Hassan. Bjergene paa Vestsiden af det gl.
Theben er yderst rige paa K., hvoraf
mangfoldige bestaar af fl. Sale, ofte prydede med
Indskrifter og Billeder. Kongegravene ved
Theben er ofte huggede dybt ind i Fjeldet og
bestaar af Sale, fl. Etager over hverandre,
forbundne med Trapper og Korridorer. Disse K.
tilhører Tiden mellem 2500 og 1000 f. Kr., men
der er ogsaa storartede K. — alle Privatgrave
bestaaende af indtil 40 Sale — fra Tidsrummet
700—500 f. Kr. I den flg. Tid udhuggedes
sjældnere ny K.; man tog derimod ofte ældre
herreløse K. i Brug igen. Nogle K. i Ægypten har
monumentale -Facader; men Indgangene til
mange andre er med Omhyggelighed skjulte.
Fra Assyrien og Babylonien kendes næppe
nogen K., derimod fra Persien. Et Eksempel paa
en K. afgiver Dareios I’s Grav ved Nakhs-i
Rustam. I Palæstina anvendtes i ældre Tider
Huler til Begravelse. Abraham købte saaledes
Makpela’s Hule af Khetitterne i Hebron, da
Sara var død (1. Moseb. 23, 9—20). Ved Aar
700 f. Kr. tales der om udhuggede K. (se f.
Eks. Jesaia, 22, 16). Siden blev det alm. at
udhugge K. De er undertiden forgrenede. I
Nærheden af Jerusalem findes ikke faa K., til Dels
med ornamenterede Facader. De synes at
tilhøre den makkabæiske Tid ell. den flg. Tid
indtil 70 e. Kr. En K., fordum vistnok
udhugget i en Skrænt, men hvoraf den ovenover
liggende Del af Klippen siden er borthugget, er
Kristi Grav i den hellige Gravs Kirke, Lgn. K.,
mange med Facader, er opdagede fl. Steder i
Arabien, saaledes ved Medain-Saleh o. s. v. Ved
Petra (Selah) i det gl. Edom findes fl. K.; der
er ogsaa mange K. ved Palmyra. I det smalle
Kystland, som beboedes af Fønikerne, er der
efterhaanden opdaget fl. K.; de er som oftest
udhuggede i Undergrunden, og Trapper fører
ned til dem. Saadanne er Kongerne af Sidon’s
Grave, i hvilke man har fundet saa mange
mærkelige Sarkofager (se Sidon). Ved Karthago
er der ogsaa mange K., mest huggede ud i
Klippegrunden. I mange Egne af Lilleasien ser
man K., ikke faa med monumentale Facader.
De tilhører ofte Overgangen til den hist. Tid
(saaledes »Midas’ Grav«); andre stammer fra
den Tid, da gr. Indflydelse blev overvejende
(se Perrot og Chipiez, Histoire de l’Art, 4. og
5. Bd). Fra Grækenland haves en Del K.,
huggede i Skrænter; de fleste synes at naa op til
den forhistoriske Tid; i den hist. Tid huggedes
Gravene ofte ud i Undergrunden. Ved gr.
Kolonier findes ofte K., snart i Klippeskrænter,
snart i Undergrunden, saaledes bl. a. ved
Alexandria i Ægypten og ved Kyrene. I Etrurien
findes mangfoldige K., snart huggede ud i
Fjeldene, snart i Undergrunden; fl. af dem er
udstyrede med Freskomalerier (Kopier i Ny
Carlsberg Glyptotek i Kbhvn). Lgn. K., men i
Reglen uden Malerier paa Væggene, findes i andre
Egne af Italien og tilhører Overgangen til den
hist. Tid. Ved Rom er Gravene gerne
udhuggede i den klippeagtige Undergrund. I
Republikkens senere Tid og i Kejsertiden smykkedes
de ofte med Freskomalerier. Jødernes og de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
