Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klintekongen - Klintepil - Klintholm - Klintsvale - Klinzy - Klio - Klipfisk - Klipning af Heste - Klippe - Klippebjergene - Klippeboliger - Klippedue - Klippefugle - Klippegrave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
3) Den møenske Folketro kender, ell. rettere
kendte ogsaa en K. paa Rygen ved Navn Grap,
der var den møenske K.’s Fjende. Derimod
betegnes det overnaturlige Væsen, der hersker
paa Bornholm og bor i dets Fjelde, altid som
Ellekongen ell. især som Landkongen; ogsaa
han er som de Underjordiskes Herre Landets
Værner i Ufredstid. Til K. knyttes sædvanlig
saadanne Træk, der udgør den vilde
Jægers Ejendommelighed; han svarer til den
natlige Rytter, der tænkes at være skjult i
tyske Bjerge og at skulle komme frem til Strid
i Fremtiden. Ligesom disse Skikkelser, der
hyppig fører Navnet Kejser Karl, sjældnere
Frederik, særlig er knyttede til de til Odin
hellige Steder, synes ogsaa den møenske
Jøing Opsal at være en Odinsskikkelse. Jøing
er rimeligvis en møensk Folkemaalsform for
Goen (kendt fra Lolland og Falster), der
ligesom Jøing Opsal faar Høstoffer af det sidste
Neg. Goen er igen et Dækkenavn for Odin.
Opsal er rimeligvis Navn paa Odin’s Borg
(den højtliggende Sal) paa Møens Klint. Denne
Folketroens Odin, der kendes mangfoldige
Steder fra i de nordiske Riger, er da af den mere
udviklede nordiske Mytologi blevet opfattet som
selve Gudekongen. (Litt.: Thiele,
»Danmarks Folkesagn«, II [1843], S. 189—195; H.
Ellekilde, »Sydsjællandske Folkesagn« i
Præstø Amts hist. Aarbog [1920], S. 78 ff.).
(A. O.). H. El.
Klintepil er et af de mange Vulgærnavne
paa Hippophae rhamnoides.
C. V. P.
Klintholm, Havn paa Møens Sydkyst. Kan
kun besejles af Skibe indtil 2 2/4 m’s
Dybgaaende.
G. F. H.
Klintsvale, d. s. s. Digesvale, se
Svaler.
Klinzy [kli’ntsi], By i det sydlige Rusland,
Ukraine, Guv. Tschernigov, ligger ved Turosna
og har c. 14000 Indb., næsten alle Raskolniker.
Der findes betydelige Klædefabrikker,
Maskinfabrikker, Garverier og en livlig Handel.
G. Ht.
Klio, d. s. s. Kleio.
Klipfisk (og Bergfisk), se Torsk.
Klipning af Heste har mange Forsvarere,
men ogsaa sine Modstandere. Som alm. Regel
kan vistnok fastslaae, at den er gavnlig for
Heste, der er opstaldede under gode Forhold,
og som ude benyttes i raske Gangarter uden
at komme til at staa stille længe ad Gangen.
Hudvirksomheden fremmes, Arbejdet med at
gnide Hesten tør, naar den kommer hjem,
lettes, og man er ikke udsat for de skadelige
Eftersvedninger, som er saa alm. hos
langhaarede Heste efter forceret Brug. Klipningen
foretages om Efteraaret, inden Vinterpelsen er
Vokset helt ud. Der vil da efter Klipning
danne sig en Smule nyt Haarlag, saa at Hesten
ikke er ganske nøgen. Paa Rideheste lader man
ofte Haarene i Sadelstedet blive siddende og
ligeledes paa Benene fra Forknæ- og Haseled
nedefter. Det sidste navnlig for at beskytte
Benene under Jagt- og Forhindringsridning.
Til Klipningen vælges naturligvis en forholdsvis
mild Dag. Hesten dækkes i den første Tid
efter Klipningen omhyggeligere til og faar
Tillægshavre, da dens Ædelyst i Reglen forøges
umiddelbart efter, at den er klippet. Til
Klipningen benyttes Sakse med mange Tænder lgn.
dem, som Frisører anvender til Kortklipning;
kun er Hestesaksene betydelig større, saa at
den Klippende maa bruge begge Hænder. Med
en saadan Saks kan Klipningen efter ganske
kort Tids Øvelse udføres af enhver. Undertiden
svider man Hesten efter Klipningen ell. i St f.
denne. Svidningen foregaar ved Hjælp af en
hul Strigle, der ved en Slange sættes i
Forbindelse med en Gasledning, og som i Bunden har
fine Huller, hvorfra de smaa Gasflammer kan
stikke frem mellem Striglens Riller og naa
Haarene uden at berøre Hestens Hud.
(C. G. B.). O. P.
Klippe, en i Reglen stejl, isoleret, nøgen
Stenmasse ell. en enkelt Del af et nøgent Fjeld.
Klippebjergene, se Rocky Mountains.
Klippeboliger. I næsten alle tidlig beboede
Lande, i hvilke der findes naturlige Klippehuler,
har disse i den forhistoriske Tid tjent til
Beboelse, hvad der fremgaar af de Fund, man
ved Udgravninger har fremdraget af Hulerne,
bestaaende af primitive Redskaber, Lag
hidrørende fra bortkastede Levninger fra Maaltider
m. m. Flere af disse K. synes højst
ubekvemme og usunde, men det er naturligvis ikke
udelukket, at Beboerne af disse K. inden i dem
har opført en Art Hytter, som for længst er
forsvundne. Saadanne K. er i stort Antal
opdagede og undersøgte i Frankrig; andre findes
i England, i Italien, i nogle Egne af Tyskland
og Schweiz; i Asien og Afrika er de ligeledes
iagttagne i fl. Lande. De fleste K. tilhører
Stenalderen; dog er der ogsaa nogle fra Bronze-
og Jernalderen. I den hist. Tid, da Kulturen
skred hurtigere frem end tidligere, blev K. kun
undtagelsesvis beboede, mest i Forfølgelses- og
haarde Krigstider. I K. fra Stenalderen i det
sydlige Frankrig finder man fl. St. Spor af, at
de har været beboede i Middelalderen, vist
under Albigenserkrigene. — K. udhuggede med
Kunst i Klipperne, alene for at tjene til
Beboelse, er sjældne. De fleste findes i Indien og
er udhuggede for at tjene til Bolig for indiske
Munke. De kaldes Vihara og er yngre end
vor Tidsregnings Beg. Kunstig udhuggede K.
kan naturligvis kun tilhøre en ret fremskreden
Tid, da man havde Værktøj, hvormed man var
i Stand til at hugge regelmæssige Rum ud af
Klippen. Gravkamre, der opr. er udhuggede i
Klipperne for at tjene til Bisættelse af Døde, ses
ofte i en senere Tid at have været beboede af
Levende. I den første kristne Tid tog Eneboere
og Munke i Ægypten o. a. St. Ophold i Grave,
huggede ud af Klipperne, og i Bjergene V. f.
det gl. Theben fandt man endnu for en Del Aar
siden Hundreder af Arabere boende i
Gravkamre, der i Oldtiden var udhuggede i
Klipperne og havde tjent, om ikke ligefrem til
Begravelse, saa dog til forsk. Ceremonier, der
udførtes til Ære for den Ægypter, hvis Mumie
var bisat i Nærheden.
V. S.
Klippedue, se Duer, S. 490.
Klippefugle, se Klokkefugle.
Klippegrave, hule Rum i Klipper, anvendte
til Begravelser, findes i mange Lande og
tilhører forsk. Tider. De ældste er Huler,
dannede af Naturen selv; de K., der er huggede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
