Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirsten Pils Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naturen viiser her, hvad godt den har i Eye,
Da Kilden brød sig ud af hine skiulte Veye.
Kirstine Piil var den, som fandt det Kildevand 1583,
Som blev ved Brinckman og ved Greve sat i Stand 1732.
Hos Omegnens Folk har altsaa vedligeholdt
sig en Overlevering om, at Kilden i 1583 var
bleven fundet af Kirstine Pil, og under hendes
Navn har den været kendt af dem. Og
Brinckman’s Oppudsning af Kilden, selv Anbringelsen
af hans Navn paa Kummen, har ikke forandret
noget, de har vedblivende kaldt den K. P. K.
Men Københavnerne, for hvem den først nu
blev bekendt gennem Brinckman, og som ikke
havde nogen Forestilling om den landlige
Kirsten Pil, og som læste dens Restaurators Navn
paa Kummen, kaldte den Brinckman’s Kilde.
Sundhedskilden ved Vangede havde i Beg. af
det 18. Aarh. afløst Kbhvn’s gl. Helligkilde ved
Vartov paa Strandvejen. Trods alle Christian VI’s
Forbud mod Kilderejser og de dertil knyttede
Folkeforlystelser vedblev den at være stærkt
besøgt af Kbhvn’s jævnere Befolkning til efter
Midten af Aarhundredet. Men til Brinckman’s
Kilde søgte de mere dannede Krese i
Hovedstaden, Folk, der sværmede for Naturen. I
Modsætning til Vangede Kilden paa den bare Mark
lidt N. f. Gentofte Sø havde man her K. P. K.,
der med sit klare forfriskende Vand sprudlede
frem af Brinken under Dyrehavens skyggefulde
og herlige Træer, og med Nynnen og Rislen
søgte ud til den nærliggende Sø. Men af den
fromme Overtro, der havde bragt Tusinder til
de ældre Kilder og saa mangen Skærv i
Kildeblokken, af hvilke Kildens Vedligeholdelse
kunde bekostes, mærkes i Beg. intet. Det var
det vaagnende Natursværmeri, der drog Folk
derud. Og dog havde Brinckman’s Kilde
allerede faaet Ry som Helsekilde, ikke ved Sagn og
Legender om mirakuløse Helbredelser, men ved
Videnskabens Indgriben, ved kem.
Undersøgelser. I sin Bog »Læren om de naturlige Vande«
(Kbhvn 1756) Skriver J. C. Lange, at »Vandet
fra Brinckman’s ell. K. P. K. var vel egnet som
Drikkevand for sangvinske, koleriske og
flegmatiske Naturer, for Børn og Syge, derimod
ikke for melankolske«. I tidligere Værker om
danske Sundhedskilder (1700 og 1740) nævnes
K. P. K. ikke.
Kilden var imidlertid atter bleven
istandsat. Og denne Gang var det en saa fornem
Person som Grev C. D. Reventlow,
Stiftamtmand over Sjælland, der tog sig af den og
1750 lod den oprense samt give en ny
Indfatning med en Inskription, der nærmest var en
Pastiche paa den tidligere, men hvor
Brinckman’s Navn havde maattet vige for Grev
Reventlow’s. Og samtidig forsvandt Brinckman’s
Navn i den alm. Bevidsthed. Endnu 1765
kalder Pontoppidan ganske vist Kilden B.’s Kilde
i sine »Kurzgefasste Nachrichten de
Naturhistorie in Danemark betreffend«, men det er
den studerede Københavner. Navnet K. P. K.
var ellers overalt trængt igennem; i Berlingske
Tidende averteres 1760 om Vand fra den nu
saa berømte K. P. K.
Da Christian VI var d. (1746) og Frederik V
havde givet Tilladelse til, at det »ligesom i
forrige Tider maatte være alle skikkelige Folk
tilladt at indpassere og divertere sig i den
kgl. Dyrehave«, brod den gl. Trang til at fejre
en Midsommerfest i det Grønne frem med
fornyet Styrke. Gl Tradition kaldte Skikken til
Live paa ny, men Natursværmeriet gav i alt
Fald i Beg. Besøgene paa det smukke Terrain
ved Kilden en mere stilfærdig Karakter.
Allerede 1754 var Tilstrømningen saa stor, at man
saa sin Regning ved at sætte en Blok op til
Indsamling af milde Gaver til Gentofte Hospital.
Og det blev ikke ved Kildeblokken. Alle de
Træk, der havdte særtegnet Besøgene ved de
ældre »Hellige Kilder«, blev overførte paa K.
P. K. og med dem tillige den gl. Tro paa
Vandets helbredende Kraft paa bestemte Nætter om
Aaret, særlig paa Skt. Hansnat. »Endnu kan
man ved Midnatstide. før Skt. Hans- og Vor
Frue Dag«, skriver Gallisen 1807 i sine
»Fysisk-Medicinske Betragtninger over Kbhvn«, »se
Gigtbrudne, Lamme o. a. Syge at bade sig med
Vandet, andre paa Knæ at forrette deres
Andagt, medens atter andre kun tænker paa
sværmende Forlystelser«.
Disses Tal var vokset mægtigt, efter at det
1770—1780 var bleven tilladt Linedansere o. a.
Gøglere mod en Afgift at vise deres Kunster paa
»Bakken«. Manden med Marionetterne, den
blaarædende Pjerrot og Harlekin-Manden hørte
straks med til de faste Led i den Række
Glæder, Kildetiden — de nærmeste 3 Uger omkr.
Skt. Hans — havde at byde. Omkr. 1790—1800
havde Folkelivet paa »Bakken«, der med sine
Bodetelte, Handlende, Gøglere og Spillemænd
formede sig som et fuldstændigt Kildemarked og
var indgaaet som en national Sommerforlystelse,
naaet en Berømmelse, der strakte sig langt ud
over Landets Grænser. Den aarlige Udflugt til
Kilden var en staaende Betingelse for
Tjenestefolk i Kbhvn, inden de gik ind til en ny Plads.
Men det var ikke blot Almuen, der søgte til
Kilden, ogsaa Befolkningens højere og højeste
Lag, selv Kongefamiliens Medlemmer fulgte med
og gav Møde særlig Skt. Hans ved K. P. K.
Omkr. 1800 anslaas Besøget i Kildetiden til
gennemsnitligt en 7—8000 Mennesker. Med
Krigene i Beg. af Aarhundredet indskrænkedes
Besøgene betydeligt, men med den indtraadte
Fredsperiode øvede Kildemarkedet ved K. P. K.
paany sin gl. Tiltrækning som en national
Sommerforlystelse, om hvilken der er opstaaet en
hel Dyrehavskilde-Litt. Men med alle
Forandringer i de Glæder, Bakken havde og endnu
har at byde paa — om end der ikke længere
kan være og længe ikke har kunnet være Tale
om den som et nationalt Forlystelsessted —
har selve Kilden stadig dannet og danner
endnu Midtpunktet i Livet paa Bakken, som det
altid friske, klare og rislende Væld, den stadig
parate Leverandør af Vand, til en tørstig
Gane, til »Vand paa Maskine« ell. til den stærkt
lokale Drik »Rystetoddy«, eier vistnok skyldes
Vestindiefarerne i Slutn. af 18.
Aarhundrede. — I 1918 har Arkitekt Magdahl-Nielsen
istandsat K. P. K., forsynet den med en
Sandstensindfatning med Verset fra 1750 og paany
taget Brinckman’s Muslingeskal, der blev fundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
