Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirkeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vej givet nærmere Regler for, hvorledes denne
Styrelse skal indrettes, jfr. Anordn. 29. Marts
1814, medens det i øvrigt er overladt til
Trossamfundene selv, hvorledes de vil indrette sig,
kun at Staten for de anerkendte Trossamfunds
Vedk. fordrer visse Regler iagttagne paa de
Omraader, der af borgerlige Grunde interesserer
den, f. Eks. m. H. t. Kirkebøgernes Førelse og
Opbevaring.
Medens Staten saaledes for andre
Trossamfund end Folkekirkens væsentlig kun viser
Interesse for de Bestemmelser, der vedrører den
udvortes K., er for Folkekirkens Vedk. ogsaa den
indvortes K. i høj Grad Genstand for Statens
Interesser. Alt, hvad der vedrører Folkekirkens
Organisation. Medlemsforholdet til Folkekirken,
det gejstlige Embede og de Indretninger, der
tjener til de kirkelige Fornødenheders
Bestemmelse, er undergivet Statens Kontrol og
ordnende Haand enten ad Lovgivningens Vej ell.
gennem de udøvende Myndigheder med
Kirkeministeriet som øverste Instans. Men herom vil
det paa dette St. være tilstrækkeligt at henvise
til de enkelte Specialartikler.
Af det foreg. vil det fremgaa, at den danske
K.’s Kilder er de samme som Retskilderne paa
Rettens andre Omraader, nemlig Love,
Anordninger o. a. admin. Afgørelser samt
Retssædvaner. Som særlige Kilder anføres ogsaa
undertiden (Kolderup-Rosenvinge) Bibelen og de
symbolske Bøger og Luther’s lille Katekismus.
Herimod bemærkes (Matzen-Timm), at den hellige
Skr. er, som Guds aabenbarede Ord,
Kristentroens Kilde, de alm. Symboler er Kristentroens
fælles Udtryk, Luther’s lille Katekismus
indeholder den evangelisk-lutherske Børnelærdom
o. s. v.; men intet af disse Skr er nogen
kirkelig Lov. Det er derimod Christian V’s D. L.
2—1, der har erklæret disse Skr. for den
danske Kirkes Bekendelsesskr., og den, men ikke
disse, bør derfor opføres bl. den danske K.’s
Kilder. Fra et formelt retligt Synspunkt vil der
intet være til Hinder for ved en ny Lov at
ophæve de tilsvarende Bekendelsesskr og
tilføje ny. Noget andet er det, hvilken Bet. der
maatte tillægges et saadant Skridt fra et
kirkeligt Synspunkt.
Som den kat. K.’s Kilder maa nævnes
Bibelen (se vulgata), Traditionen ell. Indbegrebet af
de kristelige Læresætninger, som vel ikke
indeholdes i Bibelen, men som af den kat. Kirke
antages at være foredragne af Kristus ell.
Apostlene og ved mundtlig Overlevering og Brug er
bevarede i Hukommelsen, den kristelige Kirkes
alm. Symboler ell. Formularer for
Trosbekendelsen samt den kanoniske Ret med senere
Tillæg, Konciliebeslutninger, pavelige
Forordninger, Konkordater samt ogsaa visse verdslige
Love og Aktstykker og endelig Sædvaner og
Præjudikater. (Litt.: H. Ussing,
»Kirkeforfatningen i de danske Stater« [Sorø 1786—89]; J.
L. A. Kolderup-Rosenvinge, »Grundrids
af den danske K. til Brug ved Forelæsninger«
[2. Udg. ved C. T. Engelstoft, Kbhvn. 1851];
Henning Matzen og Johannes Timm,
»Haandbog i den danske K.« [Kbhvn 1891]; F.
L. Larsen, »Den danske Kirkeret« (1. Bd
1901, 2. Bd 1908, 3. Bd 1912); Friedberg,
»Lehrbuch des katholischen und evangelischen
Kirchenrechts« [4. Opl., Leipzig 1895];
Richter, »Lehrbuch des katholischen und
evangelischen Kirchenrechts mit besondern Rücksicht auf
deutsche Zustände« [8. Opl., Leipzig 1896];
Sohm, »Kirchenrecht« [Leipzig 1892]; P.
Hinschius, »Das Kirchenrecht der Katholiken
und Protestanten in Deutschland« [5 Bd, Berlin
1869—95]).
O. D.
Ogsaa i Norge var Landets egen
partikulære K. i kat. Tid egl. den eneste, som
havde fuld Gyldighed som Lov. Den kanoniske K.
iagttoges vistnok i sine store Træk af og inden
for Gejstligheden; men hvor den stillede Krav
til ell. inden for det verdslige Samfund ell. til
dettes enkelte Individer, maatte den formelt
anerkendes af de verdslige Lovgivere som
særskilt gældende ogsaa i Norge. Principielt
forblev denne Synsmaade uafbrudt i Kraft, om
det end lykkedes den almenkirkelige
Opfatning lejlighedsvis at blive hørt med sin
Paastand om den kanoniske K.’s universelle og
umiddelbare Gyldighed. Den partikulære
norske K. grundlagdes 1024 under
Tingforhandlingerne paa Øen Moster (S. f. Bergen) mellem
Kong Olaf den Hellige, Missionsbiskop
Grimkel og den vestenfjeldske Tingalmue. Den
omfattede dog dengang alene de nødtørftigste
Regler for Præsternes Underhold, Kirkers
Opførelse, Indvielse og Vedligeholdelse, Hellig- og
Fastedage, om Daab, Bryllup og Begravelse
samt Forbud mod Polygami, Blodskam,
Trolddom, Hedenskab og visse Spiser. Fast
Episkopalforfatning indførtes derimod først under Kong
Olav Kyrre (1067—93) og fuldendtes ved
Oprettelsen af Ærkebispestolen i Nidaros 1152. Den
ældste skriftlige Optegnelse af denne saakaldte
Kristenret fandt Sted henimod Slutn. af
11. Aarh. og da særskilt for hvert
Bispedømme, hvorfor Redaktionerne var indbyrdes
afvigende, om end det materielle Indhold i alt
væsentligt stemte overens. I Beg. af 12. Aarh.
indførtes Tienden, dog ikke ens i alle Stifter.
Derpaa ses Ægteskab- og Skilsmisseforbud at
være blevne Genstand for en mere indgaaende
Lovgivning, og endelig gjordes paa et
Rigsmøde i Bergen 1163 ell. 1164 en Række
Tilsætninger og Ændringer i den hidtil gældende
K. Disse efterhaanden opkomne Ændringer er
i de ældste os bevarede Redaktioner af K. (se
Borgar-, Eidsiva- og
Gulatingsloven) indflettede paa forsk. Maade, hvilket end
mere tjener til at gøre Fremstillingerne
indbyrdes ulige. Omkr. 1170 udarbejdede
imidlertid Ærkebiskop Eystein en ny, langt
fuldstændigere og den kanoniske Ret nærmere
staaende K., hvis Hensigt øjensynlig har været at
blive almengældende for hele Landet, men som
indtil videre alene lovtoges i Nidaros Stift. Da
Kirken ved denne Tid overalt var blevet
eneraadig over Ægteskabsretten, blev denne
Materie i Eystein’s Kristenret behandlet meget
udførligere end i de ældre. Et nyt Forsøg paa at
skabe en fælles Kristenret for Riget gjordes
efter 1240 af Ærkebiskop Sigurd. Hans Udkast,
hvoraf kun Brudstykker i de yngre
Kristenretter er bevarede, holdt sig endnu nøjere end
Eystein’s til kanonisk Ret og Opfatning, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
