Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kijev, Ukraines Hovedstad - Kikerært, se Cicer - Kikkert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bydel ligger paa Plateauet oven over den stejle
Skrænt, der begrænser Floddalen. Ved
Kerschtschatik, Byens eleganteste Gade, forbindes
Gammel-K. med den S. f. liggende Bydel,
Fæstningen Petschersk, der ligger paa en Højde,
som behersker hele Omegnen. Petschersk er
Militærets og Gejstlighedens Kvarter. Neden
for Skrænten, langs med Floden ligger Bydelen
Podol, hvor Handelen koncentrerer sig. Uden
om disse centrale Bydele grupperer sig 12
Forstæder. K. anlagdes efter Sagnet allerede før
Kristi Fødsel af Grækere og Skyther; den var i
Oldtiden Hovedsædet for den gammelslaviske
Afgudsdyrkelse, blev i Slutn. af 9. Aarh.
Ruslands Hovedstad, og da Vladimir den Hellige
antog Kristendommen, blev K. det russ. Riges
gejstlige Hovedstad og Sæde for Landets
Metropolit. Endnu betragtes K. af de ortodokse
Russere som en af Landets helligste Stæder,
og aarlig strømmer 200000 Pilegrimme sammen
fra alle Landets Egne for at gæste det berømte
Petscherskiske Kloster. Dette er grundlagt
1050 af Hilarion og har mange smukke
Bygninger. Under det findes Huleklosteret, en
vidtstrakt Labyrint af Katakomber, der huser 110
Martyrgrave. I alt findes i Byen 10 Klostre, af
hvilke det 1008 grundlagte, guldtækkede,
Michaels-Kloster ejer et med Brillanter
smykket Billede af Erkeenglen Michael, hvilket 1825
skænkedes Klostret af Kejser Nikolaj I. Af
ortodokse Kirker findes 81, desuden
romersk-katolske, evangeliske og sekteriske Kirker. Den
pragtfuldeste af dem alle er den hellige Sofia’s
Domkirke, en af Ruslands skønneste
Bygninger. Den anlagdes 1037 af Storfyrst Jaroslav
Vladimirovitsch og har et med Mosaikarbejder
smykket Alter og et Gravmæle af Marmor over
Kirkens Grundlægger. Maria Himmelfarts Kirke
udmærker sig ved sit Klokketaarn, der bestaar
af 4 Stokværk med en forgyldt Kuppel og
huser 10 Klokker. 1824 opdagedes Ruinerne af
den berømte Dekiakinnaja Kirke, der 990
grundlagdes af Storfyrst Vladimir den Hellige,
men 1240 ødelagdes af Mongolerne. Den
restaureredes 1842. Af verdslige Bygninger kan
fremhæves det kejserlige Palads, Tøjhuset, to
Teatre, et Operahus samt det gejstlige
Akademi, Universitetsbygningen og et polyteknisk
Institut. Det gejstlige Akademi grundlagdes
1631 af Metropolitten Peter Mohila; foruden
dette har Byen endnu et Præsteseminarium.
Vladimir-Univ. stiftedes 1834 og blev aabnet
1842. Det har et mat., et med., et jur. og et
filos. Fakultet. Før Krigen havde det c. 2500
Studenter. Til Univ. hører et Observatorium,
et Bibliotek, en bot. Have og gode Museer.
Særlig det zool. Mus. er af Interesse ved sin
udmærkede Samling af Steppepattedyr. Af andre
Undervisningsanstalter findes 4 Fagskoler, 16
højere Skoler og talrige andre Skoler. Som
Handelsstad indtager K. en fremragende Plads.
Et Marked holdes aarlig og varer fra 15. Jan.
til 1. Febr. Handelen er ganske i Jødernes
Hænder. Industrien er betydelig og i rask
Opblomstring. K. er Centrum for den russ.
Sukkerindustri og har desuden Garveri og Fabrikation
af Lys. K. er et af den russ. Hærs befæstede
Støttepunkter. I Oldtiden var K. Hovedstad i
et Fyrstendømme K., var Ruslands Hovedstad
fra 882 til 1169, erobredes af Mongolerne 1240,
af Lithauerne 1320. Byen blev nu under
lithauisk Herredømme, indtil den 1569 kom,
under Polen, der 1654 maatte overlade den til
Russerne. 1917 blev K. Ukraines Hovedstad, og
1. Marts 1918 blev den erobret af Tyskerne.
14. Decbr 1918 besatte det ukrainske
Direktoriums Tropper Byen, som senere blev besat
af Bolshevikerne. Aug. 1919 erobrede de
ukrainske Nationalister under Petljura K.,
men blev atter fordrevet.
G. Ht.
Kikerært, se Cicer.
Kikkert er et Instrument, hvormed man
kan se fjerne Genstande under større
Synsvinkel end med det blotte Øje. Bestaar K. kun af
Linser, har man en dioptrisk K. ell.
Refraktor; bestaar den af Linse og Spejl, har
man en katoptrisk K., Teleskop ell.
Reflektor. Den optisk virksomme Del, paa
hvilken de fra Genstanden udgaaende Straaler
direkte falder, er Objektivet ell.
Objektivspejlet; den, gennem hvilken Øjet ser,
er Okularet. Den rette Linie igennem
Objektivets og Okularets Midtpunkt kaldes K.’s
optiske Akse.
Den ældste K. er den hollandske ell.
Galilei’ske (Fig. 1) med en Samlelinse som Objektiv
og en Spredelinse som Okular; denne befinder
sig inden for Brændvidden af den første og
lader Straalerne træde divergerende ud; Øjet
vil da faa at se et opretstaaende virtuelt
Billede a’b’ af Genstanden AB. Denne K. blev
benyttet i Beg. ad 17. Aarh. af Brillesliberne i
Middelburg paa Seeland; men da disse
Haandværkere ikke plejede at nedskrive deres
Tanker og beskrive deres Instrumenter, kan det
ikke med Sikkerhed siges, hvem der først har
opfundet den. Kun saa meget er blevet bekendt,
at der eksisterer et Dokument, dateret 2. Oktbr
1608, hvori der gives Brillemageren Johannes
Lippershey Svar paa hans Ansøgning om
Patent paa den af ham indleverede K. Men om
han er Opfinderen, ell. Zacharias Janssen skulde
have Æren herfor, er endnu uopklaret.
Usandsynligt er det ikke, at Janssen først lavede
Mikroskopet, Lippershey K. Scholiers bragte et
Eksemplar af det ny Instrument til Venedig
og derfra til Rom. I Venedig hørte Galilei Maj
1609 om, hvad man kunde se med dette
Apparat, og det lykkedes ham uden at have set K.
ell. hørt om, af hvilke Stykker den bestod,
 |
| Fig. 1. Den Galilei’ske Kikkert. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
