Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 814 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kiel - Kiel, Friedrich

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som ligger paa Tangen mellem K.-Fjord og
Indsøen Lille-K., er et moderne K. vokset op.
Paa Fjordens Østside strækker
Fabrikskvartererne sig, men paa Vestsiden det gl. og
fornemme K. og Villakvarteret om Düsternbrooker
Gehölz. Ved den østlige Ende af den gl. By
ligger Slottet, der er bygget i 13. Aarh., udvidet i
18. Aarh. af den russ. Kejserinde Katharina II
og tidligere var Residens for Hertugerne af
Holsten-Gottorp. Der findes 8 evangeliske Kirker;
den 1241 byggede Nikolai-Kirke med et højt
Taarn og Klosterkirken ell.
Heilige-Geist-Kirken kan nævnes, samt 2 kat. Kirker, en
Synagoge, et gammelt Raadhus (1596),
Forvaltningsbygningen, Byteateret, Byklosteret, Kunsthallen
for bildende Kunst, Thaulow Museet o. fl. gl.
Privatbygninger. K. forvaltes af en
Overborgmester, en Borgmester, i alt 9
Magistratsmedlemmer og 24 Repræsentanter og er Sæde for
en Overlandret for Provinsen Schleswig-Holstein
og Helgoland, en Landret, en Amtsret, en Filial
af Rigsbanken, et Handelskammer o. fl.
Marineøvrigheder. Christian-Albrechts-Univ. er
grundet 1665 af Hertug Christian Albrecht. 1768
rejstes en ny Universitetsbygning, der 1896
erstattedes med den nuv., der ligger N. f.
Slotshaven. 1921 fandtes i alt 142 Universitetslærere
og 1868 Studerende. Mod N. V. ligger
Universitetsbiblioteket (med 200000 Bd), det
medicinske Institut, det zool. Museum, den bot. Have
og det geol. Institut. Endvidere findes et kgl.
Gymnasium (grundet 1320), en Overrealskole,
en Styrmandsskole, og den gl.
Universitetsbygning med et Oldtidsmuseum samt fl.
videnskabelige Selskaber og Kunstforeninger. Af
industrielle Anlæg er det tidligere kejserlige Værft,
Krupps Germaniaværft og Howaldtsværft (3000
Arbejdere) betydeligst. Desuden findes stor
Mølleindustri (Baltiske Mølle A/S. i Neumühlen)
samt Olieindustri. I Beg. af Jan. afholdes
K.-Umschlag, en Messe, og sidst i Juni K.-Woche.
Der udføres røgede Sild, K.-Sprotten (fra
Ellerbek), Staalvarer o. m. a. Under Verdenskrigen
var K. Havn for den tyske Østersøflaade. S. f. K.
ligger den private Sindssygeanstalt Hornheim.

K. omtales allerede i 10. Aarhundrede under
Navn af Kyl, fik 1242 lybsk Stadsret og var
fra 14. Aarh. Medlem af Hanseforbundet. Efter
Hertugdømmernes Deling hørte K. til den
gottorpske Del og blev 1713 efter Slesvig’s
Indlemmelse Sædet for Hertugen og Regeringen, men
kom 1773 ved Mageskiftet i Forbindelse med
den kgl. Del af Holsten. 14. Jan. 1814 sluttedes
her Fred mellem Danmark og Sverige og
Danmark og England, hvorved Danmark afstod
Norge til Sverige imod sv. Pommern og
Helgoland til England. Fra K. udgik 4. Nov. 1918 den
tyske Revolution, da Flaaden vægrede sig ved at
gaa ud efter Befaling. (Litt.: Prahl,
»Chronik der Stadt K.« [K. 1855]; Ravit, »Über das
Alter der Stadt K.« [smst. 1859]; »Mitth. der
Gesellschaft für Kieler Stadtgeschichte« [smst.
1877—91]; Seelig, »Ostholstein« [Hamburg
1891]; Starken, »Die Stadt K. mit ihrer
nächsten Umgebung«).
G. Ht.

Kiel.

Kiel [ki.l], Friedrich, tysk Komponist,
(1821—85), virkede først som Violinist i Koburgs
Hofteater, studerede derefter under Dehn i
Berlin og naaede dér hurtig en meget anset
Stilling som Komponist og Lærer. Den
Sternske Sangforening opførte omfangsrige og
betydelige Korværker af ham, saasom »Requiem«
Op. 20 (1862), »Missa solemnis« (1867) og
Hovedværket »Kristus« (1874). 1870 blev K.
Lærer ved den nyoprettede »Hochschule für
Musik«, ligesom han endelig blev Medlem af
Akademiet for de skønne Kunsters Senat. K.
var en fortræffelig Musiker, navnlig en lærd
Kontrapunktiker, og en højt anset Lærer, der
uddannede talrige Elever, af hvilke mange
senere skaffede sig et Navn. Hans Kompositioner,
hvis Tal ikke er særlig stort, præges af hans
udmærkede Musikeregenskaber, de kirkelige
Korværker vidner spc. om hans polyfone
Mesterskab. Nogen udpræget Kunstnerpersonlighed
besad K. derimod næppe, og hans Værker har
kun i ringe Grad vundet Udbredelse uden for
hans Hjemland, hvor Oratoriet »Kristus« og et
ell. andet Kammermusikværk endnu af og til
opføres. Af K.’s kirkelige Værker skal foruden
de fornævnte endnu fremhæves: »Stabat
mater« og »Tedeum«, af Instrumentalværkerne en
Klaverkoncert, 3 Klaverkvartetter, nogle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>