Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kidde, Harald Henrik Sager og Astrid Margrethe - Kidderminster - Kidderminster-Tæpper - Kiddusch - Kidduschin - Kiderlen-Wächter, Alfred v. - Kido, Koin eller Takajoshi - Kidron - Kidsgrove - Kidskind - Kidwelly - Kiel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stærkere Oprindelighed og Fordybelse i
Opgaven. Efteraaret 1909 kom en større Fortælling
»Forældrene«. Giftermaal med Harald K. og
deraf følgende Overflytning for adskillige Aar
til Sveriges store Skove og smaa Provinsbyer
modnede i en paafaldende Grad A. K.’s
Forfatterevne ved at paakalde hendes Fantasi. I
flere Serier har hun fortalt om »Martin
Willén’s underlige Hændelser« og under
Paavirkning af S. Lagerlöf’s Digtning og ud af ægte
svensk Stemning og Tradition fortalte hun om
»Kavallererne fra Enghave« (1913), »Skriveren
fra Filipstad« (1918), »Over Sukkenes Bro«
(1919) m. fl.
J. Cl.
Kidderminster [’kidəminstə], Fabrikby i
Mellemengland, Worcestershire, ligger ved
venstre Bred af Stour og har (1921) 27122 Indb.
Byen er uregelmæssig bygget, har en gotisk
Kirke og en Latinskole. K. er berømt for sine
Maatter; desuden Kamgarnsspinderi, Farveri og
Bryggeri.
G. Ht.
Kidderminster-Tæpper [’kidəminstə-], se
dpbbeltvævede Stoffer.
Kiddusch (hebr. קידוש), den Ceremoni,
hvormed Jøderne i Hjemmet og Synagogen
indleder Festligholdelsen af Sabbaten og
Festdagene. Den tilsvarende Ceremoni, hvormed
Festens Udgang og Overgangen til Hverdagens
Arbejde fejres, kaldes Havdalah (הַבְדָּלָה).
S. L.
Kidduschin (af hebr. קדוש, hellig),
Betegnelse for Brudevielsen efter den jød. Ritus,
særlig Overrækkelsen af Vielsesringen under
bestemte Formularer og Lovsigelser.
S. L.
Kiderlen-Wächter [’ki’dərlən-væKtər],
Alfred v., tysk Statsmand, f. 10. Juli 1852 i
Stuttgart, d. smst. 30. Decbr 1912. Han deltog
som Frivillig i den tysk-fr. Krig, studerede ved
forsk. tyske Univ., arbejdede 1881—88 ved
Legationerne i Petrograd, Paris, Konstantinopel
og blev 1888 »foredragende Raad« i
Udenrigsministeriet. I Forstaaelse med sin Overordnede
dér, v. Holstein, og med Kejserens Yndling,
Eulenburg, fik han ikke ringe Indflydelse og
fængslede Opmærksomheden ved sit livfulde,
djærve Væsen — efter Omstændighederne
elskværdigt ell. bidskt og paagaaende i Bismarck’s
Stil; særlig omtalt blev en Duel med
Redaktøren af »Kladderadatsch«. Han var ogsaa
baade da og senere Kejserens yndede
Rejseledsager. 1894 blev han Gesandt i Hamburg, 1895
i Kbhvn, 1900 i Bukarest. Kejserens Naade
havde forladt ham for en Tid, men han vandt
Anseelse som en af de bedste Kendere af
Orientpolitikken, og 1908 kaldtes han atter til
Tjeneste i Berlin. Han medvirkede under de
stormfulde Balkan-Forhandlinger og
vikarierede for Udenrigsministeren under de kritiske
Novemberdage 1908, da Rigsdagen var i Oprør
Over Kejserens aabenmundede Udtalelser til
Daily Telegraph. Da han Juni 1910 selv blev
Udenrigsminister, stod han i højere Grad end
mangen Forgænger og Afløser som den, der
havde alle Traadene i sin Haand. Hans Navn
blev særlig knyttet til Marokko-Konflikten 1911.
Selv havde han en Hovedandel i
Overenskomsten med Frankrig 1909 om økonomisk
Samvirken i Marokko; da nu denne mislykkedes, og
Frankrig stilede hen mod det politiske
Herredømme, syntes han en Tid at ville tiltrue
Tyskland Part heri (se Agadir), men
nøjedes med Kompensationer andetsteds, der i alt
Fald var langt mindre, end han fra først af
krævede. Han udraabtes som den tabende,
ikke blot af Franskmændene, der
understregede hans Taktløshed og Ukendskab til de
stridende Parters økonomiske Magtmidler, men
ogsaa af altyske Kredse, der anklagede ham
for svagt Vankelmod cg unægtelig paaviste
Uoverensstemmelser mellem, hvad han havde
lovet dem, og hvad han havde opnaaet. Hans
Selvsikkerhed, Koldblodighed og
umiskendelige Dygtighed afbødede dog Stormen mod
ham, og trods tysk Forbitrelse over den eng.
Indgriben i Marokko-Striden virkede han i sit
sidste Leveaar med Held for at holde et godt
Forhold vedlige med England under
Balkan-Krigene.
P. L. M.
Kido, Koin eller Takajoshi, Markis,
jap. Statsmand, f. i 1830’erne i Higo i
Provinsen Tsjosjiu, d. 27. Maj 1877 i Kioto. Som
Samurai af en af Sydjapans mægtigste Klaner fik
han en udpræget mil. Uddannelse og blev
berømt som Sværdfægter, men tilegnede sig
samtidig sin Tids boglige Kultur. I hans Hus enedes
Ledere af Klanerne Satsuma og Tsjosjiu om
Samarbejde for en Genoprettelse af Mikadoens
Magt. K. blev derved en af Førerne for
Reformbevægelsen, der udmundede i Systemskiftet 1868.
Efler dette blev han sammen med Goto Kejserens
vigtigste Raadgivere (Komon), en Stilling som
en Art Minister. Sin store Magt og Indflydelse
anvendte K. til i Forening med Okubo at
bevæge Daimio’erne for de mægtigste Klaner,
Satsuma og Tsjosjiu, til at overgive Kejseren deres
Len mod en forholdsvis ringe Erstatning.
Eksemplet fulgtes af de øvrige Klanhøvdinge, og
Lensvæsenet afskaffedes derved fuldstændigt i
Japan 1871. K. blev derefter Indenrigsminister
i den nyindrettede Regering. 1871—73 deltog
han i den store Sendelse til Amerika og Europa
under Ivakuras Ledelse. Kort efter
Hjemkomsten trak K. sig tilbage fra Statstjenesten p. Gr.
a. Sygdom og virkede i sine sidste Aar som
Grundlægger af Bladforetagender for Folkets
politiske Oplysning. K., som anses for at have
været en af de rigeste Begavelser bl. Lederne
for Japans Nydannelse, blev efter sin Død
hædret med Markisværdigheden. (Litt.: J.
Morris, Makers of Japan, 1906).
F. de F.
Kidron [’kri-’dro.n], d. s. s. Kedron.
Kidsgrove [’kidzgrouv], By i Mellemengland,
Staffordshire, ved Trent-Mersey Kanalen, har
(1921) 9491 Indb., Jernværker og Kulgruber.
G. Ht.
Kidskind, se Gedeskind.
Kidwelly [’kidwe£i], By paa Sydkysten af
Wales, Carmarthenshire, har (1921) 3181 Indb.,
Havn, Dokker, Jern- og Zinkhytter,
Cementfabrikation.
G. Ht.
Kiel [’ki.l], By i den preuss. Prov.
Schleswig-Holstein, smukt beliggende ved Bunden af
den 18 km lange og 8—16 m dybe, naturskønne
K.-Fjord, ligger ved Jernbanelinierne
K.—Neumünster, K.—Eutin og K.—Flensburg og har
(1919) 205000 Indb. Uden om den gl. Del af K.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
