- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
538

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kapland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af en Steppefauna. I Forbindelse med
Skovenes ringe Udbredelse kan det ikke forundre,
at store Aber mangler. Muldvarpet erstattes af
Chrysochloris. Springende (Pedetes caffer) og
gravende (Bathyergus) Former er særlig
karakteristiske. De store, løbende Former
(Springbuk, Gnu o. a. Antiloper) er ved Kolonisternes
Efterstræbelser blevne sjældne, ligesaa
Strudsene, der dog i den nyere Tid holdes tamme
og derved bevares for Udryddelse. De til
Savannerne knyttede større Dyr, saasom
Næshorn, Giraf, Elefant, Bøffel, Løve, er
fuldstændig udryddede ell. findes i ringe Antal i afsides
liggende Skove. Græshopper er hyppige og
foraarsager ofte stor Skade.

Befolkningen er overordentlig
uensartet sammensat. I den vestlige og nordlige, i
det hele taget tyndt befolkede Del af Landet
udgør de Hvide en betydelig Del af
Befolkningen, i de større Byer findes mange Briter, paa
Landet er Hollændere (Afrikanders ell. Boers)
langt overvejende. Den indfødte Befolkning
bestaar af Hottentotter, Buskmænd og
Blandinger, hvortil endnu kommer Betschuaner mod
N. Hottentotterne er temmelig stærkt blandede
med europ. Blod, særlig gælder dette
Griqua-Stammen, der har antaget det holl. Sprog. I
den østlige Del af Landet er de Indfødte
(Kaffere, Fingoer, faatallige Hottentotter) i stærk
numerisk Overvægt over de for største Delen
engelsktalende Hvide. Disse østlige Egne er
langt gunstigere stillede i klimatisk Henseende
(Sommerregn) og derfor meget tættere
befolkede end Vesten. 1914 var Befolkningen 2646000
(1275000 Mænd, 1371000 Kvinder), ɔ: 4 paa km2.
Deraf var 618825 Hvide, Englændere og holl.
Boers; af den farvede Befolkning var 19763
Malayer, 445000 Blandinger af forsk. Racer,
Resten Hottentotter, Kaffere, Fingoer og
Betschuaner. Efter Konfession var 1437688 Kristne
(deraf 479825 holl. reformerte, 35934 Katolikker,
Resten forsk. protestantiske Konfessioner), 24189
Muhammedanere, 16744 Jøder og 1077998
»religionsløse« (aldeles overvejende Indfødte).
Oplysningen lader endnu meget tilbage at ønske,
da der kun hersker Skoletvang for de Hvides
Børn. I de 121 Skoledistrikter undervistes 121910
hvide Børn, 149900 farvede. Videnskaben
understøttes gennem fl. højere Læreanstalter:
University of Cape Town, Rhodes University i
Grahamstown, Huguenot College i Wellington,
University of Stellenbosch o. a.

Forfatning. K.’s Styrelse er undergaaet
en stor Forandring, efter at det fra at være en
selvstændig Koloni 1900 gik over til at blive en
Prov. af Union of South Africa under det
officielle Navn Province of Cape of Good Hope.
Provinsens Styrelse forestaas af en
Administrator og en Executive Committee paa 4
Medlemmer. Administratoren udnævnes af
Unionsregeringen. Den lovgivende Myndighed er et
Provincial Council, hvis Bestemmelser dog er
underkastet Veto fra Governor General i Unionen.
Antallet af Council Medlemmer er et for hver
Valgkreds til Unionens lovgivende Forsamling,
i Øjeblikket (1921) 51. Medlemmerne vælges
paa 3 Aar. Cape Town er Provinsregeringens
Sæde, ligesom Lovgivningsmagtens for hele
Unionen (medens Prætoria er
Unionsregeringens Sæde).

Næringsveje. Agerbruget er
indskrænket til de regnrigere Egne ved Kysterne og
de kunstig vandede Strækninger i Indlandet.
1918 var 3152000 Acres Land under Kultur,
deraf 591000 vandet. Da de kunstig vandede
Arealer forvandles fra øde Strækninger til Agerland
af en forbavsende Frugtbarhed, er det at
vente, at Agerbruget ved fortsatte Vandingsanlæg
vil gaa en betydelig Fremtid i Møde. Der avles
især Hvede, Havre, Majs, Byg, Kafferkorn
(Sorghum), Kartofler og Tobak; ogsaa Vinavlen
er af ikke ringe Bet. (se Kapvine), ligesom
Dyrkningen af Frugter (Oranger, Citroner,
Ferskener, Abrikoser, Æbler og Pærer).
Kvægavlen er den vigtigste Næringsvej, der
beskæftiger Flertallet af Landets Indbyggere. I
Kystegnene holdes Hornkvæg, medens det indre
med sit tørre Klima og sine saftige Saltplanter
bedre egner sig for Faareavl, der drives i stor
Stil paa de saakaldte sheepfarms. Det
indenlandske fedthalede Faar er blevet erstattet i
stor Udstrækning af Merinofaaret. Ogsaa
Strudsavlen foregaar paa særlige Strudsfarme. Af
Husdyr fandtes 1919: 279000 Heste, 321000 Æsler,
1631000 Stkr Hornkvæg, 15,4 Mill. Faar, 4,8 Mill.
Geder, 300000 Svin og 273000 Strudse. Bl.
Bjergværksdriftens Produkter indtager Diamanterne,
der blev opdaget 1867 paa en Bondes Mark ved
Hopetown i Westgriqualand, den første Plads.
I Beg. søgtes de kun paa Overfladen, men 1869
begyndte man at grave efter dem og
systematisk at udvaske den opgravede Jord. Snart
fandtes Diamanter andre St. ved Dutoitspan,
Bultfontein, Pniel, og endelig de rige Lejer ved
Kimberley. Diamantgravningen sysselsætter
5100 Hvide og c. 25000 Farvede. Værdien beløb
sig 1918 til 11 Mill. Pd. Sterling fra hele
Unionen, men langt den overvejende Del kommer
fra K. Endvidere udvindes Kobber og Kul, dog
kun i ringe Mængder. Industrien er endnu
af mindre Bet., derimod er Handelen
livlig. Da der kun optages Statistik for hele
Unionen samlet, kan der ikke gives specielle Tal for
Provinsen K. Der udføres især Uld, Diamanter,
Huder, Angorahaar, Strudsfjer, Kød, Vin,
medens der indføres Klæder, Uld- og
Bomuldstøjer, Jernvarer, Metaller, Kul, Sukker og
Kolonialvarer. Der indgik i Havnene 1918: 2040
Skibe med c. 6 Mill. t, hvoraf godt Halvdelen
eng. Handelsflaaden er ikke stor, 1912: 96 Skibe
med c. 15000 t. Jernbanenettet var 1919 6845
km. Den første Jernbane i Sydafrika blev
bygget 1859 fra Kapstaden til Stellenbosch. Af
Telegraflinier fandtes 13744 km og af Telefonlinier
9657 km. Mønt, Maal og Vægt er de engelske.
De betydeligste Byer er Cape Town
(Kapstaden), (1911) 161759 Indb. En Tælling 1918
omfattede kun den hvide Befolkning, der da
beløb sig til 98725. Kimberley 44435 Indb.
(17226 Hvide), Port Elizabeth 37063 Indb.
(23341 Hvide), East London 24606 Indb.
(17696 Hvide).

Historie. K. blev første Gang naaet af
Portugiseren Bartholomeu Diaz (1487) og 1497
omsejlet af Vasco da Gama. Skønt Sydspidsen
af Afrika maatte være af den største Bet. for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0552.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free