Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kansler - Kanslerret - Kansu - Kansuwe - Kant - Kant, Immanuel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dog genoplivedes det nogle faa Aar i Slutn. af
18. Aarh., da Kancellipræsidenten førte Titlen
Rigskansler. — Univ.’s øverste Tilsynsmænd
fører i Sverige f. T. Titelen
Universitetskansler. Om den sv. Hofkansler s. d.,
om Justitiekansleren s. d. og
Kancelli. (Med Hensyn til Litt. henvises til den
under »Kancelli« anførte).
P. J. J.
Kanslerret i England, se Chancery og
Kansler, III, i Sverige, se Kancelli, IV.
Kansu, Prov. i det nordvestlige Kina.
begrænses mod N. af Mongoliet, mod Ø. af
Snensi, mod S. af Szetshwan, mod V. af
Kukunor-Distriktet og Hsinchiang. Mod NV. udsender
Provinsen mellem Kukunor-Distriktet og
Mongoliet en lang Tunge, der omfatter
Nordskraaningen af Nanshan og de ved Foden af denne
Bjergkæde liggende Oaser. Arealet beløber sig
til 325000 km2 med 4533195 Indb., hvilket giver
den ringe Folketæthed af 14 pr km2. S. A. som
Folketællingen gav ovenn. Resultat, opgaves
Befolkningen i K. af det kin. Toldvæsen til
10385376 Indb. Den sydlige og sydvestlige Del
af Provinsen er opfyldt af høje til
Kwenlyn-Systemet hørende Bjergkæder, der alle har
Retningen fra V. til Ø. og har mange sneklædte
Toppe. Af disse Kæder er Nanshan (6000 m),
Peling og Tsilingshan de betydeligste.
Højfjeldenes Nordskraaninger er vidt og bredt
dækkede med Løss, der ogsaa dækker de N. f.
disse optrædende Plateauer med sine
ensformige, gule Masser. Provinsens Hovedflod er
Hoang-ho. Klimaet er et udpræget
Fastlandsklima. Vinteren er p. Gr. a. den betydelige
Højde o. H. meget streng, saa at Befolkningen
i stor Udstrækning benytter Pelsværk til sin
Beklædning; Snefaldet er dog ikke særlig stort.
Sommeren er hed og har den største Del af
Aaret Nedslag. I de højere liggende Bjerge
findes betydelige Skove af Naaletræer og Birk
vekslende mellem Alpegræsgange. De lavere
liggende Plateauer er derimod træfattige Stepper,
der dog p. Gr. a. den overordentlig frugtbare
Løssbund har ypperlige Græsgange og
fortrinligt Agerland. Mod N. bliver Regnmængden
mindre og Steppen mere tør, indtil den
hinsides den store kin. Mur jævnt gaar over i
Alashan- og Ordos-Ørkenen. Nordskraaningen
af Nanshan er rig paa Skove og Græsgange,
men straks ved Bjergenes Fod begynder
Ørkenen, i hvilken dog hver af de Bække, der
strømmer ned fra Bjergene, fremkalder en
Oase. Befolkningens Hovedmasse er Kinesere,
bl. hvilke der findes talrige Muhammedamere,
de saakaldte Dunganer, i Yderkanterne af
Provinsen træffes ogsaa Nomader, særlig Tangutter
og de mongolske Olytter. Af indfødte Kristne
findes i K. c. 2400, mest kat. Den vigtigste
Næringsvej er Agerbruget, der producerer
Hvede, Byg, Hirse, Tobak og Opium. Jordbunden
er rig paa værdifulde Mineraler, af hvilke der
udvindes Kul, Jern, Guld, Sølv og Kobber, dog
ikke i saa stor Maalestok, som Forekomsternes
Rigdom kunde tillade. Industrien frembringer
Papir og uldne Tøjer. Handelen er betydelig,
idet en vigtig Karavanvej fra det nordvestlige
Hjørne af K. følger Oaserækken langs
Nordsiden af Nanshan (ɔ: Jymønn-Passagen) og
fortsættes ad de Rækker af Oaser, der ligger
langs Nordsiden af Kwenlyn og paa begge
Sider af Tienshan, og gennem hvilke
Handelssamkvemmet gaar mellem Kina og Vestasien.
Hovedstad er Lantshou, hvorfra en fortrinlig,
efter europ. Forbillede bygget Landevej fører
til Singan i Prov. Shensi.
M. V.
Kansuwe, med Tilnavnet al-Guri, den
næstsidste Mamluksultan i Ægypten
(1496—1516). Med stor Tapperhed kæmpede K. for sit
Lajnds Uafhængighed mod den fremtrængende
osmanniske Sultan Selim, men i det afgørende
Slag ved Aleppo 24. Aug. 1516 blev han slaaet
og faldt selv. Under hans Efterfølger Tuman
Bey blev Nil-Landet erobret af Tyrkerne.
J. Ø.
Kant (mat.). Ved to Planers K. forstaas
deres Skæringslinie; et Polyeders K. er Siderne
i dets Sideflader.
Chr. C.
Kant, Immanuel, tysk Filosof, f. i
Königsberg 22. Apr. 1724, d. smst. 12. Febr 1804.
Faderen var en uformuende Sadelmager. At
Slægten stammer fra Skotland, og at K. har
forandret
Stavemaaden fra
Cant til K., er
uden
Holdepunkter. I
Hjemmet
herskede en
levende
pietistisk
Fromhed. 1740 blev
K.
immatrikuleret paa
Univ.; at han
har været
indskrevet ved
det teol.
Fakultet, er
tvivlsomt. Bl.
Universitetslærerne kom
Martin Knutzen til at betyde mest for ham
ved at lære ham Matematik og Fysik og
ved at foranledige, at han kom til at læse
Newton’s Principia. Efter endt Studium var han
Huslærer i nogle Aar; han habiliterede sig
derefter som Privatdocent og begyndte Vinteren
1755—56 at holde Forelæsninger; til Tider har
han holdt indtil 28 Forelæsninger om Ugen,
saavel over egl. filos. Emner som over
Matematik, Fysik og fys. Geografi. Bl. a. har
Herder, der hørte K.’s Forelæsninger 1762—64,
prist ham som Universitetslærer. Nogle Gange
ansøgte han forgæves om Professorstillingen,
opnaaede 1766 at blive Underbibliotekar;
endelig 1770 blev han Prof. Da han under
Frederik Vilhelm II’s reaktionære Regimente gav
sig til at offentliggøre nogle Afh., der senere
er indgaaet i hans Skrift »Religion innerhalb
der Grenzen der blossen Vernunft« (1793), kom
han 1792 i Konflikt med Censuren, fordi han
»mistydede og nedværdigede mange af
Kristendommens Grundlærdomme«. Sagen satte K.,
der var uegnet til udadvendt Handling, i stor
Uro. Som »Deres kgl. Majestæts mest trofaste
Undersaat« lovede han ikke at offentliggøre
noget vedrørende Religionen. Da Kongen var
 |
| I. Kant. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
