Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalevala - Kalevipoeg - Kalfaret - kalfatre - Kalff, Gerrit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Storm paa deres Vej, hendes Skib strander paa
et af Väinämöinen fremtryllet Skær; selv flyver
hun efter som en uhyre Ørn og sætter sig paa
Mastetoppen, men overvindes af Väinämöinen;
dog Sampo knuses og styrter over Bord, noget
sank paa Havsens Bund, og derfra stammer
Havets Rigdom, andet drev i Land paa Finland,
og derfra stammer dette Lands Frugtbarhed,
men N. paa i Lapland er der fattigt og bart,
siden Sampo førtes bort fra Jætterne. Ogsaa
Kantelen er gaaet tabt, men Väinämöinen
danner den paa ny af en klagende Birks Stamme.
I løsere Forbindelse med denne Sagnkreds
optræder Kullervo, den fra Fødselen til Ulykker
viede Helt, der vokser op i Trældom hos sin
Faders Drabsmænd, anvender sin Styrke til ondt,
ødelægger hele Drabsmændenes Bygd,
uafvidende voldtager sin egen Søster og fortvivlet
styrter sig i sit Sværd (jfr. Kalevipoeg).
Naar et Folk uden store historiske Oplevelser
og livlige Kulturberøringer har kunnet skabe
en saadan Digtning, maa der selvfølgelig
forudsættes en rig indre Udvikling af Følelse og
Fantasi; men man kan tillige følge enkelte af
de Veje, hvorad dette Heltekvad har naaet sin
nuværende Fylde. En ejendommelig Faktor er
den Ærbødighed for Troldmænd og Trylleordet,
som findes hos den finsk-ugriske Folkeæt og
næsten udgør dens Religion; denne
Forudsætning mødtes hos Finnerne med europæiske
Kulturpaavirkninger, som tilførte en rigere
udviklet Digtekunst og mangfoldige Gude- og
Helteforestillinger. Udviklingen af Epos er hos dem
gaaet gennem episke Tryllesange, idet man til
Besværgelse brugte Skildringerne af Fortids
Troldmænds Gerninger. Ogsaa rent lyriske
Digte blev optagne i Heltekvadene; en hel
Skat af Lyrik er Bryllupssangene, der plejede
at synges som Del af Ilmarinen’s Giftermaal.
K.-Sangene er naaede ned til vor Tid i Sange
fra de afsides øistfinske Egne, men Ytringer i
Digtene tyder paa, at de ikke mindre, men
snarere mere hører hjemme i Finlands vestlige
Del; enkelte Sange forekommer ogsaa i
Estland, men skyldes da Indvandring fra Finland.
Digtningens Tilblivelsestid synes at ligge i
Middelalderen nær efter Kristendommens
Indførelse; enkelte gl. Gudeskikkelser (Havguden Ahti,
Luftguden Ilmari) synes at have afgivet
Forbilleder for Optrin i Kvadene, ligesom
Sampo-Myten vistnok gemmer uklare Minder om
Frugtbarhedsguden. Jævnaldrende (ell. endnu
ældre) med K.-Sangene er de mange bevarede
finske Tryllesange (loitsu-runot, udg. af
Lønnrot 1880; oversatte i »Folk-Lore« [1.—4. Bd,
Lond. 1890—93]), der ligesom K. er en rig Kilde
til Oplysning om Finnernes Mytologi. Yngre er
de kortere romanceagtige Sange, der til Dels
er paavirkede af nordiske Folkeviser, og
ligeledes en Rigdom af lyriske Digte. (Litt.: »K.
öfversatt af K. Collan« [2 Bd, Helsingfors
1864—67]; Jul. Krohn, »Finska litteraturens
historia«, 1. Del, »K.« [Helsingfors 1891];
Comparetti, »K. oder die traditionelle Poesie der
Finnen« [Leipzig 1892]; Schwanenflügel,
»K., en kulturhist. Skitse« [Kbhvn 1891]; F.
Ohrt, »Kalevala« I—II [I overs. i Udvalg, II K.
som Folkedigtning og Nationalepos, Kbhvn 1907];
Eva Moltesen, »Fra Kalevalas Lunde«,
»Finland’s Nationalepos i Genfortælling« [Kbhvn
1908]).
(A. O.). Eva M.
Kalevipoeg, Esternes Heltedigt, forfattet af
Lægen F. R. Kreutzwald (f. 1803 som Søn af en
estisk Livegen) og udgivet af det estiske lærde
Selskab 1857—61, som Sidestykke til Lønnrot’s
finske Heltedigt Kalevala. Det afviger fra dette
ved en endnu friere Benyttelse af Kilderne, idet
mange i Prosa fortalte stedlige Smaasagn og
Folkeeventyr er satte paa Vers af Udgiveren
for at kunne sammensmeltes med de
forhaandenværende estiske Viser til et
sammenhængende Epos. Da de jævne estiske Viser paa
Forhaand frembød ret ringe Mulighed for
Sammensmeltning til Heltedigt med mytisk
Farve, i Sammenligning med de finske Kvad,
har Kreutzwald i det hele maattet gøre
betydelige Tilføjelser i Tilslutning til sit store
Forbillede Kalevala. Hvor store disse Tilføjelser er,
kan ret vanskelig afgøres, da selve Kreutzwald’s
ægte Folkemindeoptegnelser efter hans Død
1882 er gaaet fuldstændig tabt. Digtet, der ikke
i folkepoetisk Skønhed kan maale sig med
Kalevala, har været Udgangspunkt for national
Genfødelse i det trælbundne, men nu frigjorte
estiske Folk. Digtets Hovedperson K. (ɔ:
Kalevsønnen, Klippesønnen ell. Smedesønnen)
identificeres hyppig med Kullervo, Kalevasønnen i
Kalevala, men synes snarest at være Helten i
ei vidt udbredt Folkeeventyr, Stærke Hans, der
ogsaa i Danmark er meget hyppigt. (Litt.:
F. Ohrt, »Kalevala« II, S. 86, 265—71; E. N.
Setälä, »Kullervo-Hamlet«, 1911, S. 61 f., 91 f.
Digtet er genfortalt paa Dansk af Peter
Rasmussen, »K., Estlands Nationalhelt«).
(A. O.). H. El.
Kalfaret er Navnet paa den nordre Strand
af Store Lungegaardsvand i Bergen fra
Stadsporten til Vejen til Svartediget. Opr. bares
Navnet af et Gæstgiversted paa det højeste
Punkt af den langs Stranden førende Vej; nu
er K. med sine smukke Landsteder og velholdte
Haver en af de mest yndede Spadsereveje om
Byen. Navnet antages at være en Fordrejelse
af det lat. Calvaria, der forekommer alt i 15.
Aarh.
(J. F. W. H.). M. H.
kalfatre (kalfaktre). At inddrive Værk —
opplysset Tovværk — i Naaderne —
Mellemrummene mellem Træplankerne — og derefter
mætte Værket med Beg, for at forhindre
Vandet i at trænge igennem. Til Arbejdet anvendes
et K.-Jern og en K.-Hammer, ogsaa kaldet henh.
Klamaj og Klamaj- ell. Klaphammer.
C. B-h.
Kalff [ka£f], Gerrit, nederlandsk
Litteraturhistoriker, f. i Zwolle 30. Januar 1856. K. var
den første, der erhvervede sig en Doktorgrad
i nederlandsk Litteratur, i Leyden 1883, og har
senere virket som Lærer deri ved forsk.
offentlige Skoler og Anstalter. Han har dyrket
Studiet af ældre nederlandsk Litteratur og været
virksom som Udgiver af gl. nederlandske
Værker. Navnlig har han beskæftiget sig med
Bredero, hvis »Liedtboeck« han har
udgivet. Hans Hovedværk er dog »Geschiedenis
der nederlandschen Letteren in de 16. eeuw.«
(3 Bd, 1889).
A. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
