Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalahari - Kalain - Kalaïs og Zetes - Kalait - Kalakaua, David - Kalalek - Kalam (Teologi) - Kalam (Landskab) - Kalamaika - Kalamakion - Kalamander-Ibenholt - Kalamas - Kalamata - Kalamazoo - Kalamis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dichotoma). I det indre er Plantevæksten heller ikke
rigelig, men maa dog snarest betegnes som
steppeagtig. Lave Tornekrat (Acacia detinens)
veksler med tørre Græsbevoksninger (Aristida);
kun ved Vandløbene forekommer Træer
(Acacia giraffæ) i større Mængder, enkeltvis vokser
dog Aloer ogsaa uden for Flodsengene. Mod N.
og Ø. bliver Steppen efterhaanden rigere paa
Græs, saa at Kvægavl med Fordel kan drives,
men ogsaa her er Agerbrug uden kunstig
Vanding udelukket. Dyreverdenen har
forhen været meget rig, og endnu er Antiloper
hyppige, medens Giraffer og Strudser næsten
er udryddede. Befolkningen bestaar af
Bakalahari, Betshuanere, Herreroer,
Hottentotter og Buskmænd. Med Undtagelse af disse
sidste lever de af Kvægavl (især fedthalede
Faar). Det dyrkede Areal beløber sig kun til
150 ha, af hvilke største Delen er beplantet
med Vandmeloner (Cucumis Caffer). (Litt.:
Farini, »Durch die K. Wüste« [Leipzig 1886];
Schinz, »Deutsch Südwest Afrika«
[Oldenburg og Leipzig 1884—87]).
M. V.
Kalain, Legering af 126 Dele Bly, 14,5 Dele
Tin, 1,25 Dele Kobber, Spor af Zink, anvendes i
Form af Folie i Kina til Udfodring af Tekasser,
kaldes derfor ogsaa Tekassebly.
F. W.
Kalaïs og Zetes (gr.), Sønner af Boreas og
Oreithyia, se Boreader.
Kalait, se Tyrkis.
Kalakaua, David, Konge paa Havaii
1874—91 (1836—1891). Han hørte til en Sidelinie af
Kongehuset, blev uddannet i den
nordamerikanske Missionsskole og 1852 Officer i Livvagten,
1863 ved Kamehameha V’s Tronbestigelse
Oberst og Medlem af Statsraadet. Febr 1874
valgtes han til Konge, besøgte Nordamerika,
hvor han udvirkede en vigtig Handelspagt, og
1881 Østasien, Indien og Europa; gav 1887 en
ny Forfatning. Han fulgtes af sin Søster
Liliuokalani (f. 1838), som blev Øernes
sidste Herskerinde og 1893 nedlagde Kronen.
E. E.
Kalalek [kalålerk], Navnet, hvormed de
sydlige Vestgrønlændere og Labradorerne
kalder sig selv i Modsætning til andre Folkeslag,
og som man har formodet at hidrøre fra det af
de gl. Islændere anvendte Navn for
Eskimoerne, nemlig »Skrælling«. (Litt.:
Kleinschmidt, »Den grønlandske Ordbog« [1871];
Rink, »Om de eskimoiske Dialekter« [1885]).
G. F. H.
Kalam (arab.: Tale) bruges som Betegnelse
for den muhammedanske skolastiske Teologi
og særligt Metafysikken. Dyrkerne af denne
hedder Mutekallimun.
J. Ø.
Kalam, Landskab i Sudan mellem
Øvre-Binue og Gongola, hører til den britiske Koloni
Northern Nigeria og bebos af Fellataher og
Kanuri fra Bornu. Hovedstaden er Gombe,
c. 100 km NØ. f. Jakoba.
C. A.
Kalamaika, en efter Byen Kolomea i
Galizien opkaldt slavisk Nationaldans af
lidenskabelig bevæget Karakter i 2/4 Takt, med 2
Repriser, hver paa 4 Takter.
S. L.
Kalamakion, Oldtidens Skoinos, Havn i
det gr. Nomos Argolis-Korinthos, ligger 12 km
Ø. f. Korinthos paa Tangen og tæt ved Kanalens
østlige Munding. Tæt S. f. K. er der siden
Kanalens Aabning opvokset en ny By Istmia.
C. A.
Kalamander-Ibenholt, se Diospyros.
Kalamas, Oldtidens Thyamis, Flod i
Landskabet Albanien, udspringer NV. f. Janina,
strømmer mod SV. og udmunder i det ioniske
Hav over for Korfu.
C. A.
Kalamata, Kalamai, Hovedstaden i det
gr. Nomos Messenien, ligger i en frugtbar Egn
ved Floden Nedon og 2 km fra Koron-Bugten.
(1907) 15900 Indb. Den er Sædet for en
Ærkebiskop, Nomarken over Messenien, har en
forfalden Borg, et Gymnasium og en vigtig Havn,
hvorfra der udføres Silke, Korender, Figen,
Olivenolie etc. — K. var en af de første Byer,
der rejste sig mod Tyrkerne (4. Apr. 1821), og
her samledes den første gr. Nationalforsamling.
1825 blev Byen fuldstændig ødelagt af Ibrahim
Pasha.
C. A.
Kalamazoo [kä£əmə’zu.], Baneknudepunkt i
den nordamerikanske Stat Michigan ved en
sejlbar Flod af s. N., hvis Vandkraft tjener
Industrien, der især frembringer Vogne og
Agerbrugsmaskiner. K. har en Statssindsygeanstalt,
et Baptistcollege, et Lærerindeseminarium og
nogen Industri. (1910) 39437 Indb.
G. Ht.
Kalamis, gr. Billedhugger, mulig fra Athen,
hvor han i alt Fald udførte fl. af sine Arbejder.
Hans Virksomhed falder i Overgangstiden fra
den arkaiske til den fuldt udviklede Kunst (c.
475/50 f. Kr.), hvad der fremgaar baade af fl.
kronologiske Data og af de Domme om hans
Figurstil, der efter ældre Forf. findes fremførte
hos Cicero og Quinctilian. Baade her og
andensteds nævnes K. som en Kunstner af første
Rang, hvem man ikke tog i Betænkning at
sammenstille med de ypperste af Billedhuggerne fra
Kunstens Storhedstid. Da intet Værk af K. er
bevaret, ej heller nogen Kopi i større Maalestok
med Sikkerhed kan henføres til ham, er vi
væsentlig henviste til Oldtidslitteraturens
Vidnesbyrd. Der nævnes bl. a. flg. Statuer af K.:
»Afrodite« ved Opgangen til Akropolis (vistnok
den samme Figur, der ogsaa omtales under
Navnet »Sosandra«), »Apollon Alexikakos« i
Athen, en kolossal »Apollon« i Apollonia ved
Pontos, »Ammon« i Theben, »Hermes Krioforos«
(ɔ: den vædderbærende) og »Dionysos i
Tanagra, »Asklepios« i Sikyon, »Nike«, en Gruppe
»Bedende Drenge« og »To Heste redne af
Drenge«, i Olympia foruden fl. Fir- og Tospand. K.’s
Heste roses i de højeste Toner og skal ikke
være overtrufne af nogen anden Kunstner i
Oldtiden; derimod havde hans Menneskefigurer
endnu bevaret den gl. Stils Strenghed og Tvang.
I Gengivelsen af Menneskeskikkelsen maa K.
utvivlsomt opfattes som en Repræsentant for
den fint og sirlig arbejdende arkaiske Kunst
paa dens sidste Trin snarere end som en
Banebryder for den ny Tid. Betegnende er det, at
der i Rækken af hans Arbejder, skønt disse
falder paa vidt forsk. Omraader, ikke nævnes egl.
atletiske Figurer; det var i Behandlingen af den
kraftige, nøgne Ynglingeskikkelse, at den
græske Kunst først brød sig Vej til en fri og
uhildet Gengivelse af Naturen. Paa et andet Punkt
brød K. derimod med den gl. Kunsts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
