Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalaa (By) - Kalabaka - Kalabalik - Kalabarbønne - Kalabas, Kalabastræ - Kalabreser - Kalabrien - Kalade - Kalafat - Kalahari
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var længe anset for at være uindtagelig, da
Adgangen kun kunde ske ad to meget snævre
Stier, og man til sidst for at naa de to Porte
maatte benytte Stiger. I 14. Aarh. proklamerede
Abd-ul-Asis sig derfor som Sultan af Beni
Abbes, og Byen blev et Tilflugtssted for
Flygtninge og Insurgenter mod det tyrk. Herredømme.
Paa en ubegribelig Maade havde Indbyggerne
hejst to Kanoner op i Byen, hvilket styrkede
Forsvaret i den Grad, at det aldrig lykkedes
Tyrkerne at indtage Byen. Nu er Adgangen
lettere. Gaderne er renlige, Beboerne meget
velhavende og handler især med Espartogræs.
C. A.
Kalabaka [kala’waka], Oldtidens Aiginion,
By i Grækenland, Landskab Thessalien, ligger
20 km NV. f. Trikkala i Salamvria’s øvre Dal.
Den er Sædet for en Biskop. — Tæt N. f. Byen
ligger paa nogle stejle Klipper Klostrene
»Meteora«, tidligere 24, nu kun 7, der til Dels kun
er tilgængelige ved Reb og Stiger. Klostrenes
fortrinlige Bogsamlinger findes nu i
Universitetsbiblioteket i Athen.
C. A.
Kalabalik (tyrk., Tumult), se Karl XII
(Sverige).
Kalabarbønne [sp. kala’war], se
Physostigma.
Kalabas, Kalabastræ, d. s. s. Kalebas
(se Lagenaria), Kalebastræ (se
Crescentia).
Kalabreser. Da Romantikerne i
1820—30’erne grebes af Begejstring for Banditvæsenet, og
Rinaldo-Litteraturen var den mest begærede,
kom Kalabrien, der var den værste Røverrede,
i Vælten, og Nationaldragten der, den
folderige Kappe og den høj- og spidspuldede,
uhyre bredskyggede Hat, imponerede særlig
Kunstnerne, der studerede i Italien, ved sin
Renaissancekarakter. Hatten var i sin
Hjemstavn pyntet med Madonna- og Helgenbilleder,
med Baand, Flitter, Paafugle fjer o. s. v. og
gik over til at blive en Kastedragt for
Kunstnere og Litterater, dog kun i Formen, men
mere upyntet. Sammen med det lange Haar og
Skæg har den indtil vore Dage holdt sig som
Standsmærke, men taber mere og mere denne
Egenskab, nu da den bløde, brede Filthat
bliver almindeligere.
Bernh. O.
Kalabrien (Calabria), den sydvestlige
Halvø, »Taa’en« paa den ital. Halvø mellem det
Tyrrhenske Hav og det Ioniske Hav og mellem
Prov. Basilicata mod N. og Messinastrædet mod
S. Den opfyldes af to store Granitmassiver, mod
N. det endnu til Dels skovklædte Sila mellem
Cratidalen og Sænkningen mellem Eufemia- og
Squillace-Bugterne; det er en bred, bølgeformig
Højslette (12—1300 m), der kulminerer i Botte
Donato (1930 m). Den sydlige ender i det
vældige Aspromonte (1958 m) ud mod
Messina-Strædet. Arealet er 15075 km2 med (1915) c.
1500000 Indb., og administrativt deles det i
Provinserne Cosenza (6647 km2 med 496900
Indb.), Catanzaro (5270 km2 med 505800
Indb.) og Reggio di C. (3158 km2 med 496100
Indb.). — C. var i Oldtiden Betegnelsen for den
sydlige Del af den østlige Halvø (»Hælen«),
men Navnet overførtes i den tidlige Middelalder
af Byzantinerne til den vestlige, det daværende
Bruttium. Ved Romerrigets Deling tilfaldt det
Østromerne, men Jordskælv, Pest, Hærgninger
af forsk. Folk (Goter, Longobarder, Grækere o.
a.), samt indbyrdes Fejder ødelagde
efterhaanden det skønne Land; senere kom det under
Arabernes og derefter under Normannernes
Herredømme, indtil det fra Slutn. af 12. Aarh.
delte Skæbne med Neapel.
C. A.
Kalade (fr. calade [ka’lad]), fr. Betegnelse
for en Skraaning anlagt paa en Ridebane for
at kunne øve Hestene i Behændighed paa
hældende Jordsmon.
(C. G. B.). O. P.
Kalafat, rum. By paa venstre Donaubred,
Uge over for Vidin, c. 7000 Indb. (1899),
Kornhandel. Jan. og April 1854 fandt her Kampe
Sted mellem Russere og Tyrkere med uheldigt
Udfald for Russerne.
Kalahari (Karri-Karri), ørkenagtigt
Landskab i det sydvestlige Afrika, omfatter det
forhenværende tyske Sydvestafrika og den
største Del af britisk Betshuanerland, hvortil
endnu i Henseende til ørkenagtig Natur slutter
sig det nordvestlige Hjørne af Kaplandet.
Kysten er overordentlig øde og vandløs.
Undergrunden, der bestaar af Gnejs og gl. Skifere,
træder hist og her frem i Overfladen, men er
i Reglen begravet under uhyre Masser af
Flyvesand. I en Afstand fra Havet af 50—100
km stiger Landet brat op til de indre
Højsletter, kun mod N. sker Stigningen i fl. Afsatser.
Den indre Slette har en Højde o. H. af
11—1200 m og er dannet af vandret aflejrede Kalk-
og Sandstenslag, der ved Erosionen hyppig er
udformede i taffelformede Bjerge. Af
permanente Floder er Oranje den eneste, der berører
K.; derimod er Landet rigt paa Vandløb, der
kun fører Vand en ringe Del af Aaret, og af
hvilke Aub og Malopo med dens Biflod Nosob
flyder til Oranje, Omuramba til Ngami-Søen,
medens mange mindre Vandløb udtømmer sig
i Smaasumpe (Vleys), af hvilke de fleste tørrer
ud i Tørtiden. Klimaet udmærker sig ved
sin Fattigdom paa Nedbør og sine stærke
Ekstremer. Ved Vestkysten har Angra Pequena
13,3° i Middeltemperatur for Aug., 20,4° for
Marts, medens Swakopmund længere mod N.
har 12,7° for Aug., 17,40° for Marts. Aarsagen
til den lave Temp., som endog falder mod N.,
er den kolde Benguella Strøm langs Kysten.
Kystlandet har meget ringere Nedbør, saaledes
i Angra Pequena 2,3 cm aarlig, hvoraf 0,7 cm om
Sommeren, i Swakopmund 1,9 cm aarlig,
hvoraf 1,3 cm i Sommerhalvaaret. I det indre af
Landet er Temp. trods betydelig Højde over
Havfladen navnlig om Sommeren højere end
ved Kysten. Saaledes har Windhuk (1663 m o.
H.) 13,4° i Middeltemp. for Juni, 23,6° for Jan.
(Middelekstremer: ÷ 0,8 og 34,5°). Nedbøren er
i det indre større end ved Kysten, om end ikke
rigelig, f. Eks.: Windhuk 37,5 cm aarlig, hvoraf
35,5 cm i Sommerhalvaaret. Sommerregnen
kommer med heftige Tordenvejr.
Plantevæksten har en til Klimaet svarende,
steppeagtig ell. ørkenagtig Karakter. Kysten er næsten
vegetationsløs, og de faatallige Salt- og
Sandplanter vokser adskilte ved store Mellemrum.
Inden for Klitterne bliver Plantevæksten noget
rigere, der indfinder sig succulente Euforbier,
tornede Buske og en træagtig Aloe (A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
