Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Justitsminister og Justitsministerium - Justitsmord - Justitspalads - Justitsprotokol - Justitsraad - Justitssager - Justitssekretær - Justitsstatistik - jus tollendi - justo tempore - justo titulo - jus transitus innoxii - justum et tenacem propositi virum - justum pretium - justus possessor - justus titulus - Justus van Gent - justæ nuptiæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
svarer til det danske Justitsministerium, kaldes
Justits- (og Politi-)departement (s. d.).
K. Hch.
Justitsmord siges at foreligge, naar det efter
Fuldbyrdelsen af en Dødsdom viser sig, at den
Henrettede var uskyldig, men Udtrykket benyttes
i øvrigt i overført Forstand om enhver
Domfældelse af en Person, der senere viser sig at være
uskyldig. Da ethvert Bevis, selv egen
Tilstaaelse, ikke giver absolut Sikkerhed for Sigtedes
Skyld, kan J. forekomme i ethvert Land og
under enhver Straffeprocesordning. Ganske
særlig er Nævningedomme, fordi de i Reglen
maa bygge paa Indicier (se Bevis), udsatte
for J., og Eksempler herpaa forekommer i alle
Lande, hvor Nævningesystemet har været
gældende gennem længere Tid. I Olivecrona’s Værk
»Om dödsstraffet« er givet en Rk. Eksempler
herpaa.
A. Gl.
Justitspalads (Palais de justice), i Paris
den Bygning, i hvilken de overordnede
Domstole, særlig Kassationsretten, har Sæde. — I
øvrigt anvendes Benævnelsen ogsaa uden for
Paris paa enhver anseligere offentlig Bygning
af tilsvarende Bestemmelse, altsaa som
enstydig med »Domhus«.
K. Hch.
Justitsprotokol. I Danmark og Norge
sædvanlig Betegnelse for den alm. Retsbog, der
indeholder Beretning om, hvad der foregaar i
den ordinære Rets alm. Retsmøder i
Modsætning til de særlige Retsbøger saasom
Skifte-, Foged- og Auktionsprotokoller,
Politiprotokoller, Forhørs-, Vidne-, og
Voteringsprotokoller, Domsprotokoller m. m. (se
Retsbøger).
E. T.
Justitsraad er efter den danske
Rangforordning en Titel, der har Plads i 5. Klasse Nr
3, ell., hvis vedk. J. har Prædikatet »virkelig«,
i 4. Klasse Nr 3. Det var ved Enevældens
Indførelse paatænkt at gøre J. til Benævnelse for
Medlemmerne af Rigets højeste Ret, jfr.
Justitieraad i Sverige. Senere blev det en blot og
bar Titel, som er blevet tildelt Mænd af meget
forsk. Livsstillinger.
K. Hch.
Justitssager (Aktionssager),
sædvanlig Betegnelse for Modsætningen til Politisager.
Medens nemlig en nærmere angiven Kreds af
mindre Forseelser kun undergives en
summarisk Behandling som Politisager, er de øvrige
og normalt betydeligere Straffesager under
Benævnelsen J. Genstand for en mere
indgaaende Behandling efter andre Regler (se
Straffeproces).
E. T.
Justitssekretær, i Danmark og Norge den
alm. Benævnelse for den Embedsmand, der
som Chef for en kollegial Rets Justitskontor
forestaar Retsskriverforretningerne ved en
saadan.
E. T.
Justitsstatistik, d. s. s. Retsstatistik.
jus tollendi, se Borttagelsesret.
justo tempore (lat.), til rette Tid.
justo titulo (lat.), med retmæssig Adkomst.
jus transitus innoxii (lat.), Ret til
harmløs Gennemfart; se Passageret.
justum et tenacem propositi virum (lat.).
En retfærdig Mand med en fast Vilje. Citat af
Horats’ Oder III, 3, 1.
H. H. R.
justum pretium (lat.), den rette Pris.
Udtrykket j. p. brugtes af de rom. Jurister for at
betegne den Pris, der svarede til en Vares
virkelige Værdi, et Begreb, der i den senere
Romerret bl. a. havde Bet. derved, at den Sælger, der
havde solgt til under Halvdelen af denne Pris,
kunde omstøde Salget og kræve Tingen tilbage
medmindre Køberen vilde supplere
Købesummen til j. p. (se læsio enormis). Til en vis Grad
beslægtet med j. p. er det i nyere Tid
benyttede eng. Udtryk fair price, der dog ikke
ganske dækker det, idet det vistnok nærmest ser
Forholdet fra Køberens Side og betegner en
Pris, der ikke forfordeler denne og giver
Sælgeren en ublu Fordel.
P. J. J.
justus possessor (lat.), retmæssig Besidder.
justus titulus (lat.), lovlig Adkomst.
Justus van Gent (Joos van
Wassenhove), nederlandsk Maler fra 15. Aarh., f. i
Gent, Elev af Brødrene van Eyck, 1460 optagen
i Antwerpens Gilde, ogsaa virkende i Gent,
drog c. 1470 til Italien og blev i Urbino
sysselsat af Hertug Federigo af Montefeltre. I
Urbino malede han for St. Agata Alterbilledet
»Sakramentets Indvielse«, et Værk af fyldig van
Eyck’sk Farve, der har øvet Indflydelse paa
samtidig urbinatisk Kunst, saaledes paa
Giovanni Santi, og muligvis ogsaa har givet den
unge Rafael Farve-Impulser. Foruden dette
Værk, hans eneste betydelige sikre Arbejde,
tillægger man ham ogsaa »Dialektikken« (under
Melozzo’s Navn i Berlins Kaiser Friedr.-Mus.),
en lgn. Skikkelse i Londons Nationalgal.,
Filosofportrætter i Louvre og Pal. Barberini,
»Hertug Federigo og Søn ved en Forelæsning« i
Windsor Castle m. m. (Litt.: A. de
Ceuleneer, »J. V. G.« [Gent 1910]).
A. Hk.
justæ nuptiæ (lat. »ret Ægteskab«)
betegner i rom. Retssprog det efter jus civile
gyldige Ægteskab, matrimonium legitimum,
der kun stod aabent for romerske Borgere, og
som forudsatte, at begge Ægtefæller havde
connubium. Retsvirkningerne var navnlig, at
Børnene fulgte Faderen og blev underkastede
hans patria potestas. Opr. anerkendtes
utvivlsomt kun j. n. som retsgyldigt Ægteskab. En
Forbindelse mellem Romere og peregrini (ell.
Latinere) og — indtil lex Canuleja (445 f. Kr.)
— mellem Patriciere og Plebejere var kun et
faktisk Samliv. Det antages imidlertid i Alm.,
at dette Forhold allerede under Republikken
ændredes under Indflydelse af jus gentium.
Ved Siden af j. n. fremtraadte efterhaanden et
matrimonium juris gentium. En Forbindelse
mellem Romere og peregrini anerkendtes som
retsgyldig, saafremt der blot forelaa affectio
maritalis og derved et »Fællesskab for hele
Livet«, consortium omnis vitæ. Forbindelsen
havde bl. a. den Retsvirkning, at Børnene
havde en Fader. Om jus gentium overhovedet
har haft Indflydelse paa Retsudviklingen uden
for Formueretten, er dog yderst tvivlsomt. Hos
de klass. Jurister tales intetsteds om
matrimonium juris gentium. Betegnelsen er sikkert helt
en moderne Opfindelse. Ved Caracalla’s
constitutio Antonina Aar 212 f. Kr. blev Begrebet
j. n. derimod faktisk udvidet derved, at det
rom. Riges samtlige frie Indb. fik rom.
Borgerret. — I den ældste rom. Ret kendtes intet j. n.
uden manus (mariti). Ved Ægteskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
