Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julianus, Flavius Claudius - Julianus, Marcus Didius Severus - Julianus, Salvius - Julianus af Eclanum - Julianus Florentinus - Julias - Julidæ - JulienStanislas Aignan - Julienne, potage à la - Julier-Passet - Julikongedømmet - Julin - Juling - Julirevolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Auer, »Kaiser J. der Abtrünnige« [Wien 1855];
Mücke, »Flavius Claudius J.« [2 Bd, Gotha
1866—68]; Naville, J. l’Apostat et sa
Philosophie du polythéisme [Paris 1877]; Rendall,
The emperor J. [London 1879]; Bang, »J. den
Frafaldne« [Kria 1881]; Centerwall, »J.
aflällingen« [Sthlm 1884]; Schwarz, De vita
et scriptis Juliani imperatoris [Bonn 1888]; P.
Allard, Julien l’Apostat [Paris 1900—03]; G.
Negri, L’imperatore Giuliano l’Apostata [2.
Opl., Milano 1902]; J. Geffcken, »Kaiser
Julian« [Leipzig 1914]; digterisk er J. behandlet
af H. Ibsen i »Kejser og Galilæer« [Kbhvn
1873]).
H. H. R.
Julianus, Marcus Didius Severus,
rom. Kejser, se Didius J.
Julianus, Salvius, rom. Jurist, stammede
fra Hadrumetum i Prov. Africa — nuværende
Tunis —, Fødsels- og Dødsaar ubekendt. Discipel
af Sabinianeren Javolenus Priscus, virkede
under Hadrian og Antoninus Pius, mulig ogsaa
under Marcus Aurelius og Lucius Verus, Prætor,
Konsul, Prokonsul for Prov. Africa, derimod
tvivlsomt, om han, som tidligere antaget, opnaaede
Værdigheden som præfectus urbi og det andet
Konsulat. J. er et af de største Navne i den
klassiske Jurisprudens, i jur. Genialitet kommer
han Papinian nær. Han var Sabinianernes
Høvding, hans fremragende Evner og mægtige
Indflydelse bragte dem Sejren, medens
Proculejanernes Skole døde Straadøden. Berømt er J.’s
Redaktion af Edictum perpetuum og hans
Fremstilling af hele den rom. Ret i hans Hovedværk
Digestorum libri XC. Han fulgte den kasuistiske
Metode og udfoldede lige stort Mesterskab i
Behandlingen og Afgørelsen af det enkelte
Retstilfælde og i Udviklingen af de heraf afledede
alm. Retssætninger. (Litt.: Heinrich
Buhl, »S. J.«, I Bd [Heidelberg 1886];
Theodor Mommsen i »Zeitschrift der
Savigny-Stiftung für Rechtsgeschichte. Romanistische
Abteilung«, XXIII [1902], S. 54—60).
Fz. D.
Julianus af Eclanum, se Pelagius.
Julianus Florentinus, se Bugiardini, G.
Julias, se Betsaida.
Julidæ, se Tusindben.
Julien [зy’liæ], Stanislas Aignan, fr.
Orientalist, særlig Sinolog, f. i Orléans 1797,
d. i Paris 14. Febr 1873. J. studerede først
gl. Sprog, særlig Græsk, under Gail, og blev
1821 midlertidig Docent i Græsk som dennes
Medhjælper ved Collège de France. Men
samtidig kastede J. sig over Kinesisk under Abel
Rémusat og gjorde her saa hurtige Fremskridt,
at han 1824 kunde udgive en lat. Overs. af
den kin. Filosof Meng-tse ell. Mencius (2. Del,
1830). 1832 blev J. efter Rémusat Prof. i
Kinesisk ved Collège de France, for hvilket han
1852 blev Administrator; 1833 blev han
Medlem af Instituttet. J. har overs. fl. a. kin. filos.
Skr, udgav saaledes 1835 Livre des
récompenses et des peines af Filosoffen Tao-tse og 1841:
Livre da la voie et de la vertu (»Tao-te-king«)
af Lao-tse, ligeledes Noveller, Romaner og
Dramer, bl. a. 1834: L’orphelin de la Chine
(»Tschao-chi-kou-eul«), 1832: Overs. af
Novellen »Hoei-lan-ki«, 1834: Blanche et bleue; 1860:
Deux filles lettrées; 1863: Les deux cousines
(»Yu-kiao-li«). Af en buddhistisk-kin.
Encyklopædi uddrog J. en Samling Fortællinger, til
Dels af ind. Oprindelse, som han udgav under
Navnet »Avadânas« (1859). Hans Hovedværk
handler om den kin. Pilegrim Hiuen-Tsang’s
Liv og Rejser: Histoire de la Vie de
Hiouen-Tsang et de ses voyages (1851), hvortil slutter
sig hans Overs. af Rejsebeskrivelsen: Mémoires
sur les contrées occidentales (2 Bd, 1857—58).
J. har ogsaa, dels i Sammenhæng, dels i
Uddrag fl. kin. Skr af tekn. Indhold, saaledes:
om Dyrkning af Morbærtræer og om Silkeavl
(1837), om kin. Porcelænfabrikation (1856) o.
s. v. Af sprogvidenskabeligt Indhold er hans:
Méthode pour déchiffrer et transcrire les noms
sanscrits dans les livres chinois (1861) og
Syntaxe nouvelle de la langue chinoise (2 Bd,
1869—70). J. var en grundig Kender af
Kinesisk, og hans ordrette Overs. er fortræffelige.
Men han bekymrede sig mindre om at trænge
ind i Indholdet og i den ofte vanskelige
Tankegang i de gengivne Stykker, og derfor afviger
hans Overs. ofte ikke lidet fra andres; han
kritiserede ogsaa stundom andre temmelig
hensynsløst, bl. a. sin Lærer Rémusat, hvad der
paadrog ham Tilrettevisning af J. Mohl o. a.
Med Pauthier o. a. Sinologer havde han
skarpe Fejder. I sine sidste Aar maatte han friste
den tunge Skæbne at se sine Børn og
Børnebørn dø, den ene efter den anden, hvorfor
han skænkede en Del af sin Formue til
Instituttet til Prisbelønninger for Værker om Kina
og dets Litt. (Litt.: Wallon i Mémoires de
l’Académie des Inscr., XXXI, 409—58 [1884]).
V. S.
Julienne, potage à la [på’ta’з-a-la-зy’liæn]
(fr.), klar Suppe med forsk. Grønsager, der
alle er traadfint ituskaarne, brunede i Smør
med lidt Sukker og derefter kogte i Suppe ell.
Vand.
R. H.
Julier-Passet i schweizisk Kanton
Graubünden forbinder Oberhalbstein og
Oberengadin og er 2287 m højt. En god Postvej, 16
km lang, fører fra Stalla i
Oberhalbstein-Dalen til Silvaplana i Oberengadin og var
tidligere stærkt befærdet om Sommeren;
Albula-Banen har dog formindsket Bet. af J.
G. Ht.
Julikongedømmet er Betegnelsen for
Ludvig Filip’s Regering i Frankrig. Det begynder
formelt 9. Aug. 1830, den Dag Deputeretkamret
valgte Ludvig Filip til »de Franskes Konge«,
men fik sit Navn, fordi det skyldes den
Revolution, der fandt Sted 27.—29. Juli 1830.
Det varede til Ludvig Filip’s Tronfrasigelse
24. Febr 1848. (Se Frankrig, »Historie«, S.
764).
P. M.
Julin, se Jomsborg.
Juling, norsk Betegnelse for Prygl.
Oprindelsen ses af oldn. gyrða, »piske med en Rem
ell. Gren« (af gjǫrð, Gjord, Bælte); smlg. fr.
cingler, »prygle«, af lat. cingulum, »Bælte«.
H. F.
Julirevolutionen er Betegnelsen for den
Revolutionsbevægelse i Paris i Dagene 27.—29.
Juli 1830, hvorved Karl X styrtedes som Svar
paa det Statskup, der var sket ved
Juliordonnanserne af 26. Juli. Se Frankrig,
»Historie«, S. 764).
P. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
