Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jespersen, Olfert - Jesreel - Jessen (von J.) - Jessen, Carl Arnold Edvin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jespersen, Olfert, dansk Musiker, f. 2.
Apr. 1863 i Kbhvn, Elev af Holger Dahl, gjorde
sig tidlig bemærket i den praktiske Musiks
Tjeneste baade herhjemme og i Sverige, Tyskland
og Rusland, blev efter sin Hjemkomst Dirigent
ved Nørrebros Teater 1891—93, National
1894—95 og Zoologisk Have siden 1898 og vandt
ikke mindre Popularitet som Komponist til
talrige Revuer og Teaterstykker (deriblandt
Operetten »Molboerne« [1893]), Sange, Viser og
Danse.
A. H.
Jesreel, d. s. s. Jisreel.
Jessen (von J.), gl frisisk Slægt, der kan
føres tilbage til Jesse Lorentzen i
Bredsted, hvis Sønner, Købmand Martin J. (d.
1610) og Byfoged Lorentz J. (d. 1625), begge
i Flensborg, blev Stamfædre til to her i Landet
blomstrende Linier. Den førstnævnte af disse
Brødre var Fader til Sognepræst i Store Vi
i Flensborg A. Johannes J. (1594—1663),
hvis store Børneflok talte Etatsraad, Dr. jur.
Mathias J. (1641—1712), der med stor
Dygtighed sad som Præsident i Altona, og
Diplomaten Thomas Balthasar J. (s. d.), som
29. Oktbr 1681 fik dansk Vaabenbrev (ikke
Adelspatent) og Navnet von J. Sidstnævntes
Linie uddøde allerede med Sønnen,
Vicekansler i Glückstadt, Konferensraad Conrad v.
J. (1684—1753), der 1701 blev ophøjet i
rigsfriherrelig Stand af Kejseren. Etatsraaden var
Farfader til de to Brødre, Ambassadesekretær
ved det russ. Hof, senere Landskriver i
Sydditmarsken, Etatsraad Mathias
Reinhold v. J. (1705—83) og Kommitteret ved
Kommercekollegiet, Justitsraad Johan
Friedrich Wilhelm v. J. (1709—68), der ved
»Stadfæstelsespatenter« henh. af 11. Maj 1744
og 13. Septbr 1754 optoges i den danske Adel
med flg. Vaaben: Skjoldet delt af Sølv, hvori
to røde Bjælker, og blaat, hvori en fra Venstre
fremvoksende naturlig farvet Ulv, paa Hjelmen
en halv opspringende Ulv. Den ældste af disse
to adelige Linier uddøde 1828. J. F. W. v. J.’s
linie fortsattes af Sønnesønnen,
Gehejmekonferensraad, Kammerherre Mathias
Reinhold v. J. (1780—1853), der i en lang
Aarrække med alm. anerkendt
Samvittighedsfuldhed og Iver styrede Lolland-Falsters Stiftamt.
Bl. hans Børn skal nævnes Overpostmester,
Kammerjunker Frantz Christopher v.
J. (1810—53), Politikeren, Kammerherre
Johan Christian v. J. (s. d.), Ritmester,
Kammerjunker Carl Frederik
Reinhold v. J. (1818—85) — der er Fader til Forf.
og Journalisten Franz Christopher v.
J. (s. d.) — og Kommandør Thomy v. J.
(1833—1917). Denne Linie skriver sig: von
Jessen.
Ovenn. Byfoged Lorenz J.’s Sønnesøns
Sønnesøn, Etatsraad Nicolai Jacob J.
(1718—1800), tjente længe som Kammertjener
hos Frederik V, var senere et virksomt
Medlem af Sammensværgelsen mod Struensee og
sidst Kæmmerer ved Øresunds Toldkammer. Han
blev Fader til Forfatterinden Juliane
Marie J. (s. d.), til Kontreadmiral Carl
Vilhelm J. (s. d.) og til den barnløse
Konferensraad Peter Carl J. (1772—1830), der var
Frederik VI’s punktlige Kabinetssekretær.
Admiralen var Fader til Overførster for 3.
Overførsterinspektion, Kammerherre,
Hofjægermester Nicolai Jacob J. (1797—1866), der
med stor Energi virkede for de jyske
Privatskoves Overgang til Staten, og som 1855—63
havde Sæde i Landstinget, og til Oberst
Tycho J. (s. d.). Begge har efterladt Afkom.
Overførsterens ældste Søn er Sprogforskeren
Carl Arnold Edvin J. (s. d.); en Datter,
Margrethe Theresia Petrine
Malvina J., blev ved Patent af 13. Juni 1860 for
sin Person optaget i den danske Adel, kort
før sit Ægteskab med Politikeren,
Kammerherre Christian Ditlev Lüttichau (s. d.). Oberst
T. J.’s Sønnesøn er Maleren Tycho Carl
Wilhelm J. (s. d.). (Litt.: Lengnick’s
Stamtavler over Familien, Personalhist. Tidsskr., 4.
Rk., V, 143 fl. o. a. St.).
P. B. G.
Jessen, Carl Arnold Edvin, dansk
Sprogforsker, f. 1. Jan. 1833 i Randers, d. i Kbhvn 15.
Juni 1921, blev Student 1849 og begyndte at
studere Teologi; men medens han med Iver læste
Skriften, blev Kirkehistorie og Dogmatik ham
»modbydelige«, og han forlod Studiet. 1857 tog
han Magisterkonferens i nordiske Sprog og
disputerede derefter 1862 med Afh.
»Undersøgelser til nordisk Oldhistorie«, hvor han
underkaster Overleveringerne om
Lodbrok-Ætten og om Gorm en indgaaende Kritik i saa
skarp en Form, at Fakultetet, idet det antog
Afhandlingen, skrev, at det »maatte ønske, at
Forfatteren havde valgt en anden
Fremstillingsmaade«. I 1860’erne skrev han, navnlig i
»Tidsskrift for Filologi og Pædagogik« og »Aarbøger
for nordisk Oldkyndighed«, en Rk., til Dels
meget værdifulde Afhandlinger paa forskellige
Omraader af nordisk Filologi, især om
Lydlære og Metrik; baade dansk, oldnordisk og
eng. Sproghistorie har han kastet Lys over,
ligesom han var den første til at gøre den
vigtige Opdagelse, at e i de germanske Sprog i
mange Tilfælde repræsenterer et ældre Trin
end i. Et Par smaa Afhandlinger »Om
Stavelsemaals og Toneholds Gengivelse i Lydskrift«
er virkelig en hel lille Fonetik. Desuden
forfattede han fl. Lærebøger, bl. a. »Nordisk
Gudelære« (1867) og »Dansk Sproglære« (1868).
Han er overalt selvstændig i sin Opfattelse og
yderst kortfattet i sin Fremstilling, desuden
altid skarpt polemisk over for afvigende
Anskuelser. Saaledes skrev han imod Rask (om
Selvlydenes Længde), Grimm (om
Lydforskydningen), Madvig (om Sprogets Oprindelse), Sv.
Grundtvig (om Edda-Kvadenes Alder og
Oprindelse), Oehlenschläger og Heiberg (Om
Mytologien i »Nordens Guder«), Worsaae (om
Guldbrakteaterne) o. fl.; meget videnskabeligt
Spindelvæv fik han vel derved fejet bort, men
hist og her skød han betydelig over Maalet, og
alt for ofte blev han staaende ved det rent
negative. Fra 1870 producerede han længe kun
meget lidt (1872 en Afh. om Egils-Saga i
Sybel’s »Historische Zeitschrift« og 1872 en om
svensk-norske Grænsedialekter i »Norsk Hist.
Tidsskrift«) og tabte aabenbart efterhaanden
Lysten til at følge med i nordisk Filologi. 1882
udkom det interessante lille Skrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
