Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeso (Jesso, jap. Hokkaido) - Jespersen, Henrik Gamst - Jespersen, Jens Otto Harry - Jespersen, Jesper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mønstergaarde og oprettedes en Landbrugsskole
ved Sapporo efter amer. Forbillede. Det viste
sig dog snart, at det amer. Agerbrug ikke uden
videre lod sig omplante paa jap. Grund, dertil
var Arbejdsforhold o. a. Forhold alt for forsk.
Resultaterne svarede ikke til de store
Bekostninger. 1882 ophævedes Kolonialregeringen, og
J. med Kurilerne inddeltes i 3 Ken og stilledes
direkte under Kejserdømmets Regering. Siden
den Tid har Kolonisationen paa J. været i
stadig jævn Fremgang, og Befolkningen er i stærk
Tiltagen. De bedst befolkede og mest
opdyrkede Egne er den sydvestlige Halvø og
Ishikari-Flodens Dal. Paa mineralske Produkter er J.
meget rig; der udvindes Sølv, Bly, Jern,
Kobber og Svovl og fremfor alt Kul, hvoraf der
findes meget rige Lejer ved Poronai (Horonai).
Fiskeriet er meget betydeligt ved Kysterne af
J., og i Floderne findes store Masser af Laks;
desuden er Havalger Genstand for et vigtigt
Fiskeri.
M. V.
Jespersen, Henrik Gamst, dansk
Landskabsmaler, f. ved Holbæk 20. Aug. 1853, blev
Elev af Polyteknisk Læreanstalt og afgik 1878
med Eksamen som Ingeniør. Et Aars Tid var
han derefter sysselsat med Anlægget af den
østsjællandske Jernbane, men samtiddg malede
han, der fra Barndommen af havde tegnet paa
egen Haand, en Del Landskabsstudier og
besluttede at vie sit Liv til Kunsten. I 3 Aar
studerede han paa Akademiet, paa hvis
Juleudstilling han debuterede 1880. Mellem hans
Arbejder har især »Solopgang over en lille
Kystby« (1894, Kunstmus.) o. fl. a. Billeder i
den nærmest flg. Tid vakt Opmærksomhed ved
den Maade, hvorpaa han evnede at male selve
Solen og dennes Virkning paa Øjet ved
»Solpletter«. Han har ogsaa senere interesseret sig
for Sollysvirkninger. Sine Emner henter han
rundt om fra, ikke sjældent fra tyrolske og
no. Bjergegne. 1895 fik han første Gang og 1903
anden Gang Akademiets Aarsmedaille
(S. M.). P. J.
Jespersen, Jens Otto Harry, dansk
Sprogforsker, f. 16. Juli 1860 i Randers, blev
Student 1877 og, efter i fl. Aar at have studeret
Jura, cand. mag. 1887, Dr. phil. 1891, Prof. i
Engelsk ved Kbhvn’s Univ. 1893. I sine ældre
Værker behandlede J. især Fonetik: han
fremsatte en sindrig ny Metode til analfabetisk at
betegne Sproglydene (The articulations of
speech sounds, represented by means of
analphabetic symbols [Marburg 1889]); som
Indledning til det af ham og Kr. Nyrop grundlagte
Tidsskrift »Dania« (1890 ff.) skrev J. Afh.
»Danias Lydskrift« med mange Oplysninger om
danske Dialekter, og i sin »Fonetik«
(1897—99) har han givet den første fuldstændige
Fremstilling, der findes paa Dansk, af Læren om
Sproglyd. I fl. Skr, især: »Til Spørgsmaalet
om Lydlove« (»Nordisk Tidsskr. f. Fil.«, VII,
1886; paa Tysk i »Internationale Zeitschr. f.
allgemeine Sprachwissenschaft«, III) og i
»Fremskridt i Sproget« (trykt som Indledning
til Doktorafhandlingen »Studier over eng.
Kasus«, I, 1891; udvidet Bearbejdelse paa
Engelsk: Progress in language, 1894),
»Phonetische Grundfragen« (1904), »Sprogets Logik«
(1913), har han givet værdifulde Bidrag til
Belysning af Sprogenes Væsen og Udvikling.
Som en af Verdens ypperste Kendere af det
eng. Sprog i gl og ny Tid har J. vist sig ved
Growth and Structure of the english language
(1905) (prisbelønnet af Institut de France), ved
sin »Større eng. Grammatik paa hist.
Grundlag« (1909—14, paa Engelsk: Modern English
Grammar) og ved Afh. som Negation in
English and other languages (1917). Om Dansk
handler hans »Modersmaalets Fonetik« (1906)
og den underholdende Bog om Børnesprog,
»Nutidssprog hos Børn og Voksne« (1916). Sin
Interesse for Sprogundervisning har J. vist ved
at forfatte Lærebøger i Fransk og Engelsk
(hvoraf fl. er overs. til fremmede Sprog, f.
Eks. endogsaa til Telugu-Sproget) og en dansk
»ABC efter Lydmetoden« (1907) og ved sin
Bog »Sprogundervisning« (1901) (paa Engelsk:
How to teach a foreign language, 1904);
desuden tog han 1886 Del i Stiftelsen af Quousque
Tandem, skandinavisk Forening for forbedret
Sprogundervisning, hvis Krav paa en stærkere
Hensyn lagen til Sprogenes talte Skikkelser han
har hævdet i mange Pjecer og
Tidsskriftartikler. Om J.’s Verdensry som Sprogforsker
vidner, at han to Gange (1901 og 1909—10) har
været indbudt til at holde Forelæsninger i
Amerika. 1907 var J. Medlem af den
internationale Kongres for Tilvejebringelse af et
nyt internationalt Kunstsprog (Paris), og han
har en Hovedandel i det ny Sprog »Ido«, som
Kongressen har foreslaaet. Litterære Emner
har han behandlet i »Chaucer’s Liv og
Digtning« (1893).
V. D.
Jespersen, Jesper, norsk Skolemand, f. i
Oddernes 4. Oktbr 1833, d. 21. Septbr 1910. Han
var fra sit 16. Aar Skolelærer, tog 1853
Afgangseksamen fra Holt’s Seminarium og var
1855—59 Lærer ved Tank’s Realskole i Bergen.
Her begyndte han at studere, blev Student
1859, cand. theol. 1866. Fra Aug. 1867 var han
Inspektør ved Almueskolerne i Kria, hvor han
med Energi og fremtrædende Dygtighed
fortsatte det Reformarbejde, som var grundlagt i
1850’erne ved Hartvig Nissen’s Initiativ. Bl.
Fremskridt i den norske Hovedstads
Folkeskole, hvortil J.’s Navn er knyttet, maa særlig
udhæves Undervisningstidens Udvidelse fra
12—18 til 24 Timer hele Ugen igennem, ny
Undervisningsplaner, forbedret Skolemateriel, ny
Skolebygninger, Forbedring af
Lærerlønningerne og Oprettelse af Overlærerposter samt
udstrakt Anvendelse af Lærerinder (ved hans
Tiltræden 1867 var Tallet 12, ved hans
Fratrædelse 1881 200), i det hele en Organisation af
Kria Folkeskoler, som i alt væsentligt var den,
der krævedes af den ny Lov om Byernes
Folkeskolevæsen af 1887. Fra Juli 1881—1909 var
J. Bestyrer af »Kria Borger- og Realskole«, i
hvilken Stilling han forstod at hævde sin egen
Anseelse og at fremme ogsaa denne højere
Skoles Udvikling. Af de forsk. Regeringer blev
J. fl. Gange benyttet i kgl. Kommissioner
vedkommende Folkeskolens Undervisningsvæsen,
med hvis Fremskridt han holdt sig à jour ved
hyppige Rejser i Udlandet. 1888 var han
Jurymand i Sektionen for Undervisningsvæsen paa
den nordiske Udstilling i Kbhvn.
(J. B. H.) K. F.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
