Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanevogne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gods’ Ødelæggelse ved de Stød og Rystelser,
der f. Eks. fremkom ved Togenes
Igangsætning og Standsning — Godsvognene med
fjedrende Buffer i begge Ender og fjedrende
Trækapparater, hvad man til at begynde med kun
havde anset for nødvendigt paa
Personvognene. For at bringe Vognenes Lasteevne i Vejret
byggede man endvidere Godsvogne med 3 og
4 Aksler, men paa dette Punkt gjorde de forsk.
Forhold i Europa og Amerika m. H. t.
Anlægget af Banerne sig gældende paa samme
Maade for Godsvognenes Vedk. som foran omtalt
for Personvognene, idet man i Europa foretrak
de 2-akslede Vogne og i Amerika de 4-akslede
Bogievogne, der allerede indførtes dér 1834.
Bestræbelserne for at holde Egenvægten i
Forbindelse med Vedligeholdelsesudgifterne for
Godsvognene saa langt nede som muligt i
Forhold til Lasteevnen har i Europa været en af
Hovedgrundene til, at man bibeholdt den
2-akslede Vogn som Hovedtype. Hertil kom,
efterhaanden som den indbyrdes Godstrafik
mellem Landene voksede, af praktiske Grunde et
Krav om en vis Ensartethed i Bygningen af
Vognene i de forsk. Lande, og dette gjaldt da
navnlig de Konstruktionsdele, som havde Bet.
for Vognenes driftssikre Løb og for
Sammenkobling af de forsk. Baners Vogne med
hinanden; dette gav Anledning til de siden 1887
afholdte internationale Konferencer om
»Teknisk Enhed paa Jernbaner« (se
Jernbanekongresser), hvor de nærmere Regler
desangaaende fastsattes og udformedes. Lasteevnen
for 2-akslede Godsvogne er nu alm. 10, 12,5 og
15 t, men der findes dog — navnlig i
Tyskland, Frankrig og England — et ret stort
Antal aabne 2-akslede Vogne med op til 20 t Last.
Skal Vognene kunne bære mere, bygges de som
Bogievogne med 4, 6 ell. fl. Aksler, da
Hjultrykket (s. d.) ellers vilde overskride det
tilladelige. Saadanne Vogne bruges navnlig til
Transport af Kedler, stort Maskingods,
Brodele, Kanoner m. v., og særlig kendt er den
Firmaet Fried. Krupp i Essen tilhørende
16-akslede Kanonvogn, der kan tage indtil 140 t
Last.
Godsvognene kan ligesom Personvognene
inddeles paa fl. Maader, saaledes efter Antallet af
Aksler, i: 2-, 3-, 4- og flerakslede Vogne; efter,
hvorledes Akslerne er anbragte, i: Vogne med
faste Aksler, med indstillelige Aksler
(Lænkeaksler) ell. med Bogier (2- ell. flerakslede);
efter Udrustning, i: Vogne med ell. uden
Skruebremse (Vogne uden saadan har altid
Haandbremse); efter Vognkassens Konstruktion, i:
lukkede ell. aabne Godsvogne, og
efter deres Anvendelse og eventuelt særlige
Udstyr med Henblik derpaa, i: alm.
Godsvogne ell. Specialgodsvogne. Endvidere
kan man skelne mellem Vogne, tilhørende
Banerne selv (Banevogne) ell. private
Firmaer (Privatvogne), hvilke sidste som
Regel er Specialgodsvogne, og endelig skelnes
der i tarifmæssig Henseende mellem en »lille«
og en »stor« Vogn; de danske Statsbaners
Vogne for 6 t Last og 11,1—11,6 m2
Bundfladeareal hører til den første Kategori, medens
Vogne med Lasteevne 10 t ell. derover og
11,5—19,0 m2 Bundfladeareal hører til den sidste
Kategori. Inden for de 2 Hovedgrupper: aabne
og lukkede Godsvogne eksisterer nu en
Mængde forsk. Vogntyper, som er indrettede til
Befordring af særlige Arter af Gods. Her skal
saaledes nævnes Vogne til Transport af Kul,
Jern, Grus o. l., der i Reglen har ret store
Dimensioner og er forsynede med sindrige
Indretninger til Aflæsning af Godset
(selvtømmende Vogne), og Vogne til Transport af
Kalk, Tømmer, Glas, Skyts, Kanoner m. v.;
endvidere de saakaldte Afkølingsvogne
til Befordring af Kød, Smør, Margarine, Fisk,
Ost, Mælk, Øl o. a. letfordærvelige Varer.
Endelig kan nævnes Beholder- (Tank-,
Cisterne-, Kedel-, Bassin-, Reservoir-
og Krukke-) Vogne til Befordring af
Vædsker ell. Luftarter, f. Eks. Petroleum, Benzin,
Ammoniakvand, Tjære, Olier, Alkohol, Vin,
Syrer o. s. v. Som Regel befordres Heste, Kvæg
og Kreaturer i det hele taget i de alm.,
lukkede Godsvogne, men der findes ogsaa Vogne,
særlig indrettede hertil, f. Eks. Vogne med to
ell. fl. Bunde (Etagevogne) til Befordring
af Svin og Fjerkræ, polstrede
Hestevogne (Luksushestevogne) m. v. For
at kendetegne de forsk. Arter af Godsvogne,
forsynes de ligesom Personvognene med
Hoved- og Underlitra samt Nr. Her følger dog
hvert Land ell. Baneforvaltning sine egne
Regler; en enkelt Undtagelse danner dog ovenn.
Beholdervogne, der i international Trafik for
det europ. Kontinents Vedk. skal have
Bogstavet Z som Hovedlitra og Numre fra 500000 til
509999, hvoraf Nr 500000—501999 forbeholdes
Banernes egne Vogne, medens de resterende
Numre skal benyttes til de private Vognejeres
Vogne. Alle Godsvogne skal desuden være
paamalede Banens Ejendomsmærke, evt.
Hjemstedsstationen og Angivelser af Bundfladeareal,
Taravægt, Last (evt. Bæreevne, der i Reglen er
indtil 5 % større), Akselafstand, Akseldiameter
m. m., samt de gennemgaaende Bremsesystemer,
hvormed Vognene er udstyrede. Ofte
(saaledes paa de danske Statsbaner) er
Vognkassen ligeledes paarnalet, hvor mange Soldater
eller Militærheste den paagældende Vogn kan
rumme. For at lette Overtagelsen og
Fremførelsen af Godsvogne i de forskellige Lande
har man paa Jernbanekongressen for teknisk
Enhed 1912 vedtaget at forsyne alle
Godsvogne, hvis Ydermaal ligger inden for et bestemt
Konstruktionsprofil (se
Fritrumsprofil) med et saakaldt »Transitmærke«,
nemlig Bogstavet T inden i en dertil i Form
svarende Figur; saadanne mærkede
Transitvogne skal kunne passere alle de
paagældende Landes Banelinier uden nærmere
Undersøgelse m. H. t. Profilet.
M. H. t. Godsvognenes Konstruktion (se Fig.
14) bemærkes, at denne for
Undervognenes Vedk. — naar Specialgodsvognene lades
ude af Betragtning — er ganske som omtalt
under Personvognene. Vognkassen er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
