Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanevogne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vognsiderne; ovenover findes Reoler med en
Mængde smaa Rum, i hvilke det kørende
Postpersonale udsorterer Brevene til de forsk.
Stationer; desuden findes et passende Antal løse
Taburetter, samt alle til Sortering,
Afstempling og Færdiggørelse af Posten nødvendige
Rekvisitter. I begge Vognsider er anbragt
Indgangsdøre og Fløjdøre til Ind- og Udlæsning
af Postsække og Pakker paa Stationerne samt
en Brevkasseaabning med Klap, hvorigennem
Publikum paa Stationerne kan nedlægge de
Breve, der ønskes besørgede med Toget. I
Amerika er Postvognene som Regel forsynede med
sindrige Apparater til automatisk under
Farten at afgive og fange Postsække, der er
ophængte i Galger paa de Stationer, hvor Toget
ikke holder. Saadanne Indretninger har ogsaa
været forsøgt i Europa, men har ikke fundet
nogen stor Udbredelse. Da Postpersonalet ofte
maa arbejde i Postvognene, naar disse ikke er
indkoblede i Tog (i Danmark f. Eks. ved
Overførelsen med Færgerne), er disse Vogne i
Reglen forsynede med selvstændigt
Opvarmningssystem (f. Eks. Kakkelovne) og egne
Belysningsmidler (f. Eks. Petroleumslamper ell.
elektriske Lamper, drevne ved Dynamo med
Akkumulatorbatteri), selv om de ogsaa har
Indretninger, saa de kan tilkobles Togenes alm.
Varme-, evt. Belysningssystem. I Danmark er
en stor Del af Postvognene 2-akslede, men de
første her i Landet benyttede Bogievogne var
mærkværdig nok rene Postvogne, idet der 1856
blev sat 4 saadanne i Drift paa Korsør-Banen,
beregnede paa at tage den store udenlandske
Post, der kom med Skib til Korsør; den sidste
af disse Vogne blev udrangeret i Beg. af
1880’erne. Postvognene er paamalede tilsvarende
Paaskrifter som Personvognene og har paa de
danske Statsbaner Hovedlitra D.
Rejsegodsvognene (Bagage-,
Pakvognene) bruges til at transportere de Rejsendes
indskrevne Bagage samt til Dels til
Stykgodsbefordring ell. Befordring af letfordærvelige
Varer (dog kun i ringe Omfang). Vognene
bestaar i Reglen kun af et stort Godsrum i
Forbindelse med en Tjenestekupé for
Personalet, hvor dette kan sidde og skrive
Rapporter m. v.; her findes i Reglen ogsaa
Skruebremsen og Nødbremseindretninger; paa begge
Sidevægge er de saakaldte Udkigskasser
(Reflektionsspejle, siddende i smaa, lukkede
Udbygninger) anbragte. Undertiden, særlig dog
paa ældre Vogne, findes disse Kasser ikke, men
Tjenestekupéens Tag er hævet over Vognens
øvrige Tag, saaledes at Udkigget kan finde Sted
over dette gennem Vinduer i Tværvæggene. I
selve Godsrummet findes Hylder og
Knager langs Væggene samt Hundebure og
undertiden tillige Stativer til Cykler m. m. Gulvet
er i Reglen dækket med Trærister, af Hensyn
til fugtigt Gods (Fisk i Kasser med Is). Dørene
til Godsrummet er i Reglen Skydedøre,
fordi disse kræver mindre Plads og er mindre
i Vejen ved Ind- og Udlæsning af Rejsegods og
Ekspresgods. De Rejsegodsvogne, som løber i
de hurtige Tog, er i Reglen forsynede med
Overgangsbro (evt. tillige med
Harmonikaforbindelse) ved Endevæggene. Skal
Vognene bruges i den gennemgaaende Trafik
til Udlandet og altsaa passere Toldgrænser, er
der fra Godsrummet udskilt et mindre
Toldgodsrum, der kan toldplomberes. Medens
som Regel kun Tjenestekupeen er forsynet med
Opvarmning, findes Belysningsmidler saavel i
denne Kupé som i Godsrummet,
Rejsegodsvognenes Hovedlitra er paa de danske
Statsbaner Bogstavet E, men der findes dog en Del
særlige Stykgodspakvogne, Litra Hd,
der staar Godsvognene nær, idet bl. a. den
udvendige Beklædning paa Vognkassen er
udeladt med Undtagelse af den Del deraf, inden
for hvilken Tjenestekupeen befinder sig.
Godsvogne. Medens de paa den 1825
aabnede Stockton—Darlington-Bane benyttede
2-akslede Godsvogne kun var bestemte til
Befordring af Kul, hvorfor Vognenes Bund
kunde aabnes nedad for at lette Aflæsningen,
satte den 1830 aabnede
Liverpool—Manchester-Bane de første Godsvogne for almindelige
Varer i Drift. Vognene var aabne
Platformvogne uden Side- og Endevægge, med et
Bundfladeareal paa c. 7 m2 og en tilladt Last
af 4000 kg. Varer, der daarligt kunde taale
Regn og Støv, dækkedes over med
Presenninger. En saadan Godsvogn er vist skematisk i
Fig. 13. 1838 begyndte man at bygge aabne
Godsvogne med Side- og Endevægge for at
kunne læsse mere Gods oven paa hinanden og
for at hindre, at Godset forskubbede sig; ogsaa
disse Vogne krævede Brug af Presenninger,
naar Godset skulde beskyttes mod Vejrliget.
Varer, der ikke kunde taale Kulde og
Varme, kunde dog ikke befordres i saadanne
Vogne, og Udviklingen af Trafikken krævede
da (i England omkr. 1848) Indførelsen af
lukkede Godsvogne med Tag, der sluttede tæt til
alle Væggene, og med Skydedøre i begge
Sidevægge. Trods Ulemperne ved de aabne Vogne
var og er disse dog stedse de mest anvendte
i England, og Grunden hertil er væsentlig den,
at disse Vognes Egenvægt i Forhold til den
Last, de kan befordre, er forholdsvis lille, hvad
der selvfølgelig har en ikke ringe Bet. for den
økonomiske Udnyttelse af Lokomotivernes
Trækkekraft. Derimod har den lukkede
Godsvognstype altid været fremherskende i den øvrige
Del af Europa og i Amerika, og det skyldes
vel i første Række, at denne Type letter
Toldbehandlingen betydeligt ved de mange
Toldgrænser mellem Lande og Provinser, idet de
lukkede Vogne gør det muligt at toldforsegle
hele Indholdet i en Vogn, naar den f. Eks.
transiterer et ell. fl. Toldomraader.
Efterhaanden som der konstrueredes kraftigere
Godstogslokomotiver med større Kørehastighed, og den
befordrede Godsmængde tiltog i Omfang,
maatte Godsvognene ogsaa bygges større og
stærkere. Man gik derfor ligesom for
Personvognene over til at bruge Jern og Staal i St f.
Træ i Undervognene, ligesom Aksler og
Bærefjedre forstærkedes, Allerede paa et tidligt
Tidspunkt forsynede man — for at undgaa skørt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
