Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jenissei Ostjaker - Jenisseisk (Guvernement) - Jenisseisk - Jenkinson, C. og R. B. - Jenner, Edward
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Fiskeri; Hunden er det eneste Husdyr.
Kristendommen er indført af Navn, men den
gl. Bjørnedyrkelse langtfra forsvundet. (Litt.:
M. A. Castrén, »Nordiska resor och
forskningar«, II, IV [Helsingfors 1855, 1857]; G. J.
Ramstedt i Journal de la Société
Finno-Ougrienne, XXIV [Helsingfors 1907]).
K. B.-S.
Jenisseisk [jinji’sjeisk], Guvernement i
Østsibirien, 2614260 km2 med (1911) 859100 Indb.
Dette uhyre Omraade, der er halvt saa stort
som det europæiske Rusland, er endnu ret
ufuldstændig undersøgt. Mod S. er det opfyldt
af Bjerge, bl. hvilke de sajanske Bjerge
paa Guvernementets Sydgrænse naar en Højde
af 1200—1500 m. N. f. den 60. Breddegrad er
den østlige Del af Guvernementet opfyldt af
lave, c. 500 m høje Bjerge, bl. hvilke
Syverma-Bjergene, der danner Vandskellet
mellem den nedre Tunguska og Chatanga, er de
betydeligste. Mod V. og N. gaar J. derimod
over i det vestsibiriske Lavland, saaledes at
Floderne Jenissei og Chatanga omtr. danner
Grænsen mellem Lavland og Højland. Hinsides
denne Linie hæver kun de skovløse
Byrranga-Bjerge paa Tajmyr-Halvøen sig
over 200 m o. H. Af Floderne er Jenissei uden
Sammenligning den vigtigste, de andre, der
alle flyder til Ishavet, er ubetydelige. De
geologiske Forhold er endnu ret
ukendte. I de sajanske Bjerge er Granit
fremherskende. N. herfor er palæozoiske Dannelser
udbredte, deriblandt ogsaa Kulformationen med
produktive Kullejer. N. f. Krasnojarsk er
Granitten fl. St. blottet langs med højre Bred af
Jenissei, ellers er Triaskalk meget udbredt i
denne Egn. Medens Lavlandet N. f. 60° n. Br.
er dækket af Alluvium og Undergrunden er
ukendt, bestaar Jordbunden i Bjerglandet mod
Ø. hovedsagelig af palæozoiske Dannelser. Af
andre Bjergarter forekommer yngre Eruptiver
ved nedre Tunguska og Granit i
Syverma-Bjergene. Byrranga-Bjergene bestaar af
palæozoiske Dannelser og mod SV. tillige af
mesozoiske, navnlig Jura. Klimaet er et barskt
Fastlandsklima, der dog naturligvis er meget
forsk. i den sydlige og den nordlige Del af
Guv. Krasnojarsk har Middeltemp. for Jan.
÷ 19,8°, Juli 19,3°. I Byen J. er Middeltemp.
÷ 23,4° og 19,4° (Middelekstremer ÷ 48° og
31,4°), i Tolstoj Noss (70° 10’ n. Br.) ÷ 33,8°
og 7,6°; her har dog Aug. med 8,8° en højere
Middeltemp. end Juli. Vinteren er lang og
streng, om Efteraaret falder megen Sne, der
ofte falder under overordentlig heftige
Snestorme. I Løbet af Jan. plejer klart Frostvejr
at vinde Overhaand. Termometret synker nu
hyppig meget dybt. Foraaret kommer meget
pludselig, og i utrolig kort Tid grønnes
Skovene og Markerne. Sommeren er kort og hed,
og man plages meget af de talløse Myg og
Fluer. I Septbr Vestenstorme, der atter
bringer Kulden med sig. Plantevækst. Den
Del af Guv., der ligger S. f. Skovgrænsen, er
overvejende dækket af udstrakte Naaleskove,
i hvilke Enge, Moser og Sumpe hist og her
fremkalder Lysninger. De sajanske Bjerge er
dækkede af tætte Skove. Mod S. er Ædelgran
(Abies sibirica) det vigtigste Skovtræ, længere
mod N. bliver den sjældnere og har sin
Nordgrænse omtr. ved nedre Tunguska. I Skovene
i Guv.’s nordlige Del er de Vigtigste Træer:
Fyr (Pinus Cembra og silvatica), Gran (Picea
obovata), Bævreasp og Birk, der alle omtr. har
deres Nordgrænse ved Polarkredsen, medens
Lærk (Larix sibirica) langt overskrider denne
og endog ved Chatanga-Floden nærmer sig til
Ishavet paa faa Kilometres Afstand. Ved
Jenissei er den østlige, stejle Bred skovklædt,
medens den lave vestlige Bred, der aarlig
oversvømmes af Floden, er dækket af yppige
Enge og Pilekrat. N. f. Polarkredsen vinder
Tundraen lidt efter lidt Overhaand over
Skoven, jo længere man skrider frem mod N.
Befolkningens Hovedmasse bestaar af
Russere, der navnlig er talrige omkr.
Krasnojarsk og ved Bredderne af Jenissei. Af de
indfødte Nationaliteter findes 500 Ostjaker, 6000
Samojeder, 7000 Sojoter, 20500 Tatarer, 20000
Jakuter. Den indfødte Befolkning er stadig i
stærk Aftagen. Religionen er den orotodokse;
af anderledes Troende findes c. 1000
evangeliske, 2500 rom.-kat., 2100 Jøder, 12000
Hedninger og faa Hundrede Muhammedanere.
Oplysningen staar meget lavt. For Agerbruget er
den sydlige Del af Guv. gunstigt. Der dyrkes
Rug, Havre, Byg, af hvilke Byggens
Nordgrænse falder omtr. ved nedre Tunguska, mod
S. ogsaa Hvede, og indtil Polarkredsen kan
endnu Kartofler og Roer trives paa lune
Steder. Kvægavlen er betydelig; foruden de
europæiske Husdyr holdes Rensdyr mod N.
Fiskeriet er vigtigt, ligesaa Jagten paa Pelsdyr,
der dog i de senere Aar stadig har været i
Aftagen. For Handelen med Skind holdes
aarlig et stort Marked i Turuchansk. Værdifulde
Metaller findes i ikke ringe Mængder. Guld
vaskes i hele Guv.’s sydlige Del, og over 20000
Mennesker er beskæftigede med dets
Udvinding, Sølv og Kobber vindes i Abakan-Dalen,
Jern ved Irbinsk o. fl. St. Hovedstad er
Krasnojarsk.
M. V.
Jenisseisk [jinji’sjeisk], By i Vestsibirien
i Guv. J. ved venstre Bred af Floden Jenissei,
Hovedstad i Distriktet J., er grundlagt 1618
og har 12000 Indb. Byen blev Efteraaret 1869
lagt i Aske af en frygtelig Ildebrand, men er
senere blevet genopbygget i en bedre Skikkelse
og har genvundet sin gl. Bet. Den driver ikke
ringe Handel, især med Pelsværk, og har
tillige en Del Metalindustri.
M. V.
Jenkinson [’dзenkinsən ell. ’dзeŋ-], C. og
R. B., se Liverpool, Jarl.
Jenner [’dзenə], Edward, engelsk Læge,
f. 17. Maj 1749 i Berkeley (Gloucestershire),
d. smst. 26. Jan. 1823. J. blev 13 Aar gl sat i
Lære hos Kirurgen Ludlow i Sodbury ved
Bristol og var der i 6 Aar, og det var i denne
Læretid, at en Bondekone sagde til ham, at
hun ikke kunde faa Smaakopper, da hun
havde haft Kokopper, en Udtalelse, der fik Bet.
for hele J.’s Liv. Paa J.’s Tid var Stillingen
over for Koppesygdommens Behandling den,
at man kendte Inokulation af Smaakopper
fra et Menneske til et andet, men at denne
Metode var upaalidelig og jævnlig
foranledigede Dødsfald. Desuden vidste Lægfolk, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
